Mænd og deres behov for at vise sig [S]

[Gareth af Reblainnes]

Gareth og Rebeccas ægteskab var ikke ulig så mange andres; alle havde problemer. Selvom han nogle gange ville ønske at de ikke var der. Nogle gange håbede han at de i stedet kunne være evigt lykkelige; men sådan nogen eksisterede ikke i Falanie, eller nogen steder i verdenen. Ingen var rigtigt lykkelige. For selvom han elskede sin kone, var der et mørke i dem begge der afholdte dem begge fra virkelig at elske hinanden. Der var altid noget at hade. Men måske var det der der i stedet var lysten der fik det hele til at køre? Man skulle ofre noget for at kunne være i det? med den tanke gang havde Gareth intet problem i sine elskerinde og kunne endda håndtere Rebeccas udbrud.

Han var ligeglad at deres børn var hjemme; de havde godt af at høre deres forældre være glade for hinanden. Han sank ned mod hende uden at mase hende for meget med vægten af hans krop. Han trykkede sig helt tæt og stønnede dyrisk og grådigt da han mærkede hende omslutte sig. Der var virkelig ingen som hende. Ingen der kunne teste ham på samme måde. Han ville ikke være lykkeligere med en anden; Rebecca var hans.

[Rebecca af Reblainnes]

Følelsen af Gareths bevægelser fik hende til at vride sig, selvom han holdt hende godt på plads. Det var sidste gang i lang tid hun ville se ham og hun holdt sig ikke tilbage, det havde hun aldrig gjort. Hun stønnede højlydt, mens hun gav slip på sig selv. Hun elskede ham virkelig højt og tanken om at han snart skulle afsted fik hende til at lægge armene om ham og trække ham ind til sig.
"Gareth." Hviskede hun. Han måtte ikke forlade hende, han skulle komme tilbage til hende, hun ville ikke acceptere at dette var deres sidste gang. Det måtte ikke ske.

[Gareth af Reblainnes]

Gareth lod også af og til sin kone bestemme, men når nu hun havde været så streng og straffet ham, var han kun endnu mere sat i at ville kræve hende på sin egen måde. Naturligvis hjalp det på det at han vidste at hun ikke led under hans kærtegn; tværtimod.

Han nød hendes høje støn; nød måden hun sagde hans navn på. Som var både indtrængende og bedende på en og samme tid. Hans hånd lagde sig mod hendes hofte for at holde hende støt mod sig. Fingrene gned mod den bløde hud.

Gareth stønnede dybt mod hendes læber før det ene kys kom efter det andet. Mere dybt og sigende. Selv ikke den dyreste skøge føltes så godt som Rebecca og han vidste at han ville komme til at søge de der blev sent med til fronten; enten af egen fri vilje eller efter ordre.