På markedet

[Lucrèce af Vigny]

Vejret var halvdårligt og Lucrèce trak maguskåben tættere om sig. På trods af at han havde vinduer, var det overraskende sjældent at han brugte dem. Hvilket han måske burde begynde på, så han ikke blev overrasket af støvregn og blæst.
Han havde ikke tøj på til det elendige vejr

Uller Væringer

[Uller Væringer]

Uller havde tyk kappe på som beskyttelse mod støvregn og blæst selvom det var ikke helt nødvendigt med han det på når det kun støvregnet men kunne aldrig vide om det ville blive værre så det var bedre at være beredt at være beredt men han havde efterladt sin ringbrynje og sin ene økse tilbage på hans kroen rum og Uller gik i mellem boder kiggede efter en bedre ringbrynje eller noget andet beskyttelse som han kunne passe ham med han forventede ikke at finde det det var første gang han gik igennem Levagnys markedsplads men det første gang han havde gået igennem en bys markedsplads og havde ikke fundet det men han håbede på denne gang var han heldig

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece stopped uden for en smedje med rustninger og våben. Ikke at det interesserede ham eller han havde den mindste smule forstand på den slags. Men der var en svag varme i stokkens håndtag og derfor en magisk genstand i nærheden og det var interesseret. Også selvom det var et ubetydelig proletarredskab.
Han gik ind og så sig omkring. Hvilket sørgeligt sted.

[Uller Væringer]

Uller fik øje på smedje med rustninger og våben og hvad han forstod var en magus i sin kåben det var første gang han var så tæt på en magus som viste frem han var en men han ikke rigtig interesseret i magus han var mere interesseret i hvad smedjen havde selvom han ikke regnede med at finde noget var bedre end hvad han havde eller passede ham men han gik alligevel op til smedje stillet sig ved siden af magus og kiggede hvad der var i boden

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece gjorde plads til den nye kunde og lod blikket glide vurderende op og ned af den fremmede. Uden et ord, trak han kappen tættere til sig, så han var sikker på at pungen var gemt godt væk.
"God dag" kom det kort fra ham. Han lod hånden svæve over de våben der var fremme, usikker på hvad for en han var interesseret i.


//Kunne være rart med lidt betjening XD
Magnus Våbensmed
Inés Våbensmed
Svari Våbensmed
Eirik Våbensmed

[Uller Væringer]

Uller nikkede til magus og svarede han med svage Hasneaner accent ”Mojn” men ellers viste han ingen interesse til magus han kunne ikke se en grund til det han var bare en anden person som kiggede på våben og han havde bestemt ingen interesse for hans pung godt nok var han en lejesoldat men han havde standarder han var ikke en røver som man kunne leje plus hvis han skulle prøve at stjæle fra andre var det nemmere at slå deres hoved ind i en mur så de ikke var vågen når han tog deres ting men selvom han personligt ikke rigtig kunne forstod hvorfor en magus ville kigge på våben var hele deres ting ikke at bruge gaven

[Lucrèce af Vigny]

Der var intet i hans nærhed der lod til at være magisk og han måtte erkende at følelsen kom fra den anden side af udstillingensdisken. Den side hvor den fremmede stod og så på varerne.
Det stillede ham i et frygtelig dilemma. Enten blev han nød til at komme tættere på eller nødsage sig til at tale med manden.
"Kniven. Ræk den til mig." Kom det kort fra hovedet fra ham og han pegede på en mindre dagger, der skillede sig ud fra de andre

[Uller Væringer]

Uller havde løftet en økse op og var i gang med at se hvor skarpt den var da magus talte til ham kiggede han ned på dagger han burde kunne nå den hvor han stod så han kunne ikke forstå hvorfor han ikke bare tog den op man han tog dagger op alligevel og rakte den med bladet mod sig selv mod magus og sagde ”her er dagger” han var ret sikker på det var nok den første gang denne magus ville holde et våben

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece snuppede daggeren hurtigt ud af hånden på den anden. "Den kunne godt være magisk" sagde han. Lidt for sig selv, lidt for den anden, der ifølge ham ikke burde bruge penge på noget der ikke var magisk.

[Uller Væringer]

Uller løftet et øjenbryn og sagde ”og hvad så hvis den er” han havde hørt om magiske våben kunne være bedre end ikke magiske våben men i hans øjne hvis en person var nødt til at bruge en magiske våben til at vinde burde man ikke kæmpet i første omgang men efter alt havde han kun haft grundlæggende træning i magi og han var ret sikker på denne magus havde langt mere træning med magi end ham

[Lucrèce af Vigny]

*Og hvad så hvis den er?*... Den anden kunne lige så godt have dolket Lucrece i hjertet. *Og hvad så hvis den er?* Denne ligegyldighed overfor magi! At det var muligt! Lucrece stirrede måbende.
Han lagde daggeren tilbage på disken, foran sig. Ikke at han havde noget af bruge sådan en til.
"Magi er uundværligt" svarede han kort for hovede.

[Uller Væringer]

”det samme skrædderen om hvid tøj bare fordi det er uundværligt for dit arbejde er det ikke uundværligt for alle andre” svaret Uller roligt og tog op en ringbrynje for at tage en nærmere syn på den for at få en god ide om dens kvaliteten af den i hans øjne var der ikke meget som var faktisk uundværligt for alle det var en konklusion han havde kommet til fra sit eget arbejde når der var problemer var hans slags uundværligt men så snart problemet var over var han alligevel ikke så uundværligt alligevel

[Lucrèce af Vigny]

Al farve forsvandt fra Lucreces ansigt. "... Hvor vover..." du? kom det lavt mellem tænderne på ham. Også selvom der ikke var noget at blive ophidset over. Han kunne ikke huske hvornår nogen sidst havde talt sådan til ham. Hvilken frækhed! Det eneste han kunne var at stirre målløs, mens han blev ignoreret.
"Hvad er deres navn, hvis de vil være så venlig?"

[Uller Væringer]

Uller kiggede ikke op da magus sagde noget imellem hans tænder han var ikke sikker på hvad der blev sagt så han lod være med at sige noget og koncentreret sig om ringbrynjen det tog ham ikke længere før han var sikker på når han havde penge nok til at kunne betale for en ringbrynje lavet ny og han så op på magus og sagde roligt ”Væringer Uller Væringer og deres er navn hvis de vil være så venlig” han var faktisk lidt ligeglad om hvad magus hed men det virkede bare mere høfligt at gøre

[Lucrèce af Vigny]

Det var et hurtigt træk i Lucreces ene mundvig. En væring... Hvor uheldig kunne han være? Hans udtryk blev om noget endnu mere stramt over at stå overfor noget så sølle.
"Lucrece af Vigny... Hvad bringer sådan en som dig til Levagny?" Når det kom til stykket var han jo lidt nysgerrig. Også selvom han opførte sig som om at Ullers tilstedeværelse alene var en fornærmelse.