På landevejen

[Uller Væringer]

Uller stønnede opgivende og sagde ”sikre du ikke dø for dumhed eller for fjenden det skulle blive nødvendigt og naturligvis uden du fandt ud af det” han kunne ikke rigtig nogen grund til at holde det hemmeligt hvad jobbet indbefattede og sagde lettere henkastet ”du ved hvordan gaven er opføre sig mærkeligt nogle gange”

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs let over svaret. Hun rystede på hovedet og så ind i ilden.

"Hvor absolut nedladende, Mester Soldat. Ved De at min læremester er en af Falanies mest magtfulde troldmænd?"

[Uller Væringer]

Uller trak let på sine skuldre og sagde ”jeg er ret sikker på en pil i hans øje har det samme effekt som os andre plus har selv gaven frøken troldkvinde” og han lukkede sine øjne og løftede sin ene arm og koncentreret sig kort og et stykke jadegrøn jord ikke mere end 10 centimeter begyndte at svæve op mod hans hånd men før den nåede helt der op skubbe han sin hånd mod bålet og den jadegrøn jord blev til sand og han åbnede sine øjne op igen og sagde ”og jeg prøvede at få den hen mod ilden og det var den som virker nogle gange”

[Sarah Merchande]

Sarah betragtede det lille show med en rynke i panden. Hun hævede et bryn let, da hans lille nummer fejlede, men hun bed det hun havde lyst til at sige i sig. Hendes far ville have givet hende et vap over næsen og Lynon Marchande ville have belært hende om ydmyghed. Hun havde dog en behagelig fornemmelse af at Mester Suilleaux ikke ville bede hende sætte sit lys under en skæppe. Hun var ikke i et ydmygt humør.

Hendes øjne glødede let og hun tog en dyb indånding. "Har De en pil?"

[Uller Væringer]

Uller så letter forvirret han kunne ikke rigtig se hvad en pil havde med deres samtale så han sagde ”nej men kan finde for dem” og han rejste sig op og gik over til en af vognene hvor han vidste hvor der var pile så vagterne kunne tage så ikke løb tør for dem når de var midt ude ingen sted og gik tilbage til hende og satte sig ned ved siden at hende og rakte den til hende og sagde ”her”

[Sarah Merchande]

Sarah tog ikke pilen. I stedet centrerede hun sin kraft, tog en dyb indånding og med al den selvkontrol hun havde, så hun ikke satte ild til noget andet, fik hun pilen til at flamme op i spidsen.

"Og det er bare hvad jeg ville kunne med adskillige pile på en gang og hurtigere, hvis jeg ville. Min mester er langt bedre end jeg er. Så De kan måske se hvorfor det virker underligt at sende en hemmelig vagt med."

[Uller Væringer]

”og hvad de og deres mester gøre hvis nogen sniger sig op på jer imens i koncentreret om de her pile ville det ikke så være rart at have nogle til at beskytte jer” sagde han roligt imens han holdte sin hånd tæt på pile spidsen for at få en ide hvor varmt den var så han kunne få en ide om hvor effektive de ville blive i kamp og da hans nysgerrighed var stillet så han op på hende og sagde ”plus det er ikke rigtig mit sted at stille spørgsmål om de behøver en hemmelig vagt eller ej jeg bliver bare betalt for at gøre det eller det ville jeg blive hvis du ikke fik mig til at bryde min kontrakt”

[Sarah Merchande]

Sarah kunne have smeltet metallet hvis hun ville, men hun havde ingen interesse i at skade vagten, andet end for måske at få ham til at forstå det formålsløse i hans rejse.

Hun sukkede dog let over afslutningen, for ja, det var jo egentlig ikke ham hun skulle overbevise.

"Fint. Hvornår havde du så tænkt dig at fortælle det? For du forlader vel købmændene og tager med i krig, går jeg ud fra?"

[Uller Væringer]

Uller lagde pilen fra sig og sagde ”ja hvis du tager med til krigen og aldrig i den bedste situation ville du aldrig have set mig mere som en baglinje vagt og hvis du begyndte at blive mistænkelig mod mig ville jeg lade som om jeg var interesseret i dig men viste ikke hvordan jeg skulle du er en magiker håbet på det vilde virke med alt den tid brugt på at gøre metal varm plus det ville ikke være helt løgn” han gav hende et smil han fandt hende ret køn for en kvinde selvom der var ikke lige frem mange i denne hær

[Sarah Merchande]

Sarah blinkede en enkelt gang over strategien og tog sig i sin impuls, som var at komme med et flirtende svar. Uanset hvad i alverden det var hun havde efterladt hjemme i Levagny, hvor Helias af Tardigy og Balthazar Vespasian stadig var, så var det noget der betød for meget til at flirte med en tilfældig vagt.

Hun sank. "Tak, men nej tak," svarede hun. "Og hvad så nu, hvor du er afsløret? Hvad er planen så?"

[Uller Væringer]

Uller så bare rolig på hendes svar han havde ikke rigtig forventet hun ville gå med til det selv hvis det havde gået fuldstændig efter planen så han sagde roligt ”nu det nøjagtig det samme som før men håber på du ikke siger til nogle du ved hvad jeg gør jeg er stadig efter alt stadig under en kontrakt og nej selv hvis du fortæller alle hvad jeg gør vil jeg stadig gøre jeg vil bare ikke blive betalt for jobbet”

[Sarah Merchande]

Sarah blinkede lidt og rynkede så panden. "Heller ikke hvis jeg selv regnede det ud?"

Det huede hende ikke, at hun ikke ville kunne skælde Parsiprestre Merchande en lille bitte smule ud uden at koste en mand hans levebrød.

[Uller Væringer]

Uller tænke et for at være sikker på han ikke gav den forkerte ide om Parsiprestre men igen hun var hans datter så hun burde kende ham bedst og sagde så ”nej naturligvis hvis du selv regnet det ud så ville jeg stadig blive betalt men jeg skulle stadig benægte det men du kender din far bedre end jeg gør om han ville tro du ville regne det ud eller jeg ville afsløre det ved et uheld”

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs let. "Min far ville aldrig fratage en mand sin hyre for noget så tåbeligt," konstaterede hun helt forsikret.

Hendes far var rimelig. Han kunne være hård, men aldrig urimelig.

[Uller Væringer]

Uller trak let på skuldrene og sagde ”Jeg har kun tal med ham lidt så kan stole på dig men det ville ikke være den første gang en købmand undgik at betale for et lille brud på kontrakten” han havde prøvet det tilpas mange gange af han gjorde sit bedste for at undgå det