På landevejen

[Sarah Merchande]

Sarah havde selvfølgelig været på små ture op og ned af floderne ved Levagny, ud til havnebyerne og rundt i landet i nærheden, når hun fik overbevist Parsiprestre Merchande om at det var en god idé. Intet var dog som at være i bevægelse med den lille del af hæren, der var på vej mod Gestraria. Der var mange mennesker, mange ryttere på heste, kærrer stoppet med mad og folk og når de stoppede for aftenen var det som en glidende operation og samtidig næsten som en byfest.

Hun var overvældet. Hun havde venner på rejsen, en læremester og andre bekendte, men en dag en halv uge inde i turen opsøgte hun også den lille del af købmandsfølget, der havde sluttet sig til hæren. Hendes far havde varer, der skulle den vej, så det gav mening, men det gav mindre mening at hun synes hun havde set en af mændene adskillige gange i løbet af de sidste dage.

Det var ham hun valgte at dumpe ned ved siden af ved deres bål. Hun hævede et bryn let. "Godaften," hilste hun tilsyneladende høfligt nok på Uller Væringer, som hun aldrig officielt havde mødt før.

[Uller Væringer]

Uller havde fået et job for at beskytte en gruppe købmænd som fulgte efter hæren som var på vej mod Gestraria eller det havde han fået at han skulle sige til Sarah Merchande hvis hun spørger ham hvorfor hun set ham omkring hende fra sin chef Parsiprestre Merchande hvorfor han ikke ville have hun havde fået en til at beskyttelse hende men han blev betalt godt for det så han havde ikke rigtig noget at sige om det så han havde brugt de sidste par dage til at holde øje med hende så han blev ret overrasket da hun satte ved sig ved siden af ham og svaret tydeligt forvirret ”godaften frøken” og to en tår af sin flaske

[Sarah Merchande]

Sarah var mistænksom, men langt fra sikker i sin sag, så hun lagde ikke ud med en anklage, men så ham blot an.

"Er du hyret af Parsiprestre Merchande?"

[Uller Væringer]

”ja det er hans varer jeg beskytter hvad er det til dig” svaret han gjorde sit bedste for at stadig lyde forvirret det ville jo blive lidt for åbenlyst hvad han gjorde hvis ikke var forvirret over en fremmed kvinde hvem havde hyret ham og han rakte hende flasken så hun kunne tage en tår af det tynde alkohol han nu kunne få på denne rejse

[Sarah Merchande]

Sarah takkede nej til drikken. Hun havde lovet sig selv at holde sig fra det på rejsen. Måske ville hun bryde det, men ikke nu.

"Han er min far," konstaterede hun roligt og holdt øje med reaktionen.

[Uller Væringer]

Han trak let på skuldrene og satte en prop han var nødt kunne tænke klar for det her og da hun sagde hvad han allerede vidste gjorde han sit bedste for at se overrasket på hende før han begyndte at grine som han håbede på ikke lydt alt for uægte og sagde lettere drillende ”og du kommer til mig på denne tid af dagen for at sige til mig jeg skal vise dig hvor de mest værdifulde ting han har sendt afsted ikke sandt frøken Merchande” han viste godt han var ikke god til skuespil men han håbede på hun ville hoppe på det alligevel

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs let over anklagen. Hun rankede sig og løsnede sin vams for at kunne trække den lidt til side, så kåben indenunder blev synlig. Den lyse farve angav hende som tiro og båndet i kanten ved halsen var grønt, fordi hun var elementmagiker.

"Jeg er ingen tyv, Mester," forsikrede hun, understreget af hendes rang. En, der læste på universitetet som magiker, havde ikke brug for at stjæle.

"Han har aldrig brugt dig før. Jeg har i hvert fald aldrig set dig."

[Uller Væringer]

Uller nikkede forstående og sagde ”undskylde frøken Merchande men man kan aldrig blive for sikker på veje” det var ret nemt at se på ham at han faktisk mente det og han kiggede kort i bålet og kastede et nyt stykke brænde i den før han så tilbage på Sarah og sagde ”det virkelig så unormalt for ham at hyre nye vagter eller er det en grund til de vil se mig”

[Sarah Merchande]

Sarah hævede et bryn, da hun havde ladet overtøjet glide på plads igen. Der var ikke varmt nok om natten endnu, selvom det var mildt.

"Selvfølgelig har han hyret vagter," konstaterede hun. "Og hvem siger jeg ville se Dem? Jeg er bare på besøg ved købmændene."

[Uller Væringer]

Uller kunne ikke lade være med selv løfte et bryn at hendes ord og sagde lettere spørgende ”så hvorfor de så hos mig en vagt og ikke hos købmændene” og pegede over bålet hvor de faktiske købmændene fra den gruppe han havde rejst med og forsætte ”med mindre købmændene betyder også vagterne som beskytter jeg er stadig ret ny til deres sprog” han sagde det sidste som et spørgsmål for han var ikke sikker nok at det kunne tel ham med

[Sarah Merchande]

Sarahs mistanke omkring vagten blev ikke mindre over hans egen mistænksomhed. Tyv tror hver mand stjæler, som bekendt. Hun kastede et blik over skulderen, før hun trak på den.

"De er ansat af min far. Jeg har vel ret til at tale med Dem?" Hun tiltede hovedet let. "Medmindre der er en særlig grund til at lade være?"

[Uller Væringer]

Uller kunne ikke lade være med at smile han bestemt ikke hun var sådan hun var nu var han troede hun var bare en rig købmands datter som havde ikke meget mellem ørerne og ville se verden så han sagde ”det har de selvfølgelig det er bare mærkeligt at en købmands datter og ikke mindst en som lærer magi vil tale med en simpel vagt som mig plus du har jo forbindelserne så jeg kunne blive fyret så hvad ville du så snakke om” han sagde det sidste som en spøg i et forsøg på at få hende til at slappe lidt af

[Sarah Merchande]

Sarah hævede begge bryn over anklagen, men han havde nok ret i, at hun kunne få ham afskediget, også selvom hendes far ikke var her til selv at stå for det. Hun havde dog ingen planer om at forsøge. Hvorfor skulle hun?

"Jeg kunne godt tænke mig at tale med Dem om min far har givet Dem andre vigtige opgaver end at holde øje med mig?"

Hun forsøgte med vilje at fange ham med sin formulering. Selvfølgelig kunne hun ikke vide om hun havde ret.

[Uller Væringer]

”nej ikke rigt” noget han at sige før han lukkede sin mund så han ved et uheld bed hans tunge han burde havde forventet hun ville stille ham det spørgsmål så direkte og sagde ”er det for meget af bede dem om ikke at sige det til nogen som helst” han havde jo teknisk set brudt hans kontrakt så han ville ikke blive betalt for og han skulle stadig beskytte hende

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs let over indrømmelsen og så triumferende ud. Hun hævede begge bryn over bønnen og betragtede ham lidt.

"Måske. Først er det din tur til at besvare mine spørgsmål. Hvorfor er du virkelig med på denne her rejse?"