Let på tå

[Magnus Våbensmed]

Magnus hævede brynene lidt over hendes indsats. Han havde mest tænkt på at spille om, hvem der skulle give det næste krus øl, men han havde ikke tænkt sig at bakke ud overfor Flora.

Han rakte ned og fiskede selv et par mønter frem, som han lidt ømt lagde fra sig på bordet. "Jeg skal gøre mit bedste," svarede han tørt, men med sitrende mundvige og rettede sig lidt. "Du starter."

[Flora Brygger]

Flora satte sig til rette og samlede terningerne op i hånden og rystede dem ihærdigt. Hun spidsede læberne let før hun kastede dem ud på bordet. Hun bøjede hovedet en smule og studerede de mange sorte øjne der gloede op på hende.

"Femten." Hun lød ikke særlig imponeret da hun skubbede terningerne hen over bordet til Magnus. Hun løftede sit krus og tog endnu en tår.

"Går det godt i smedjen?" spurgte hun lidt forsigtigt som hun skævede op på ham.

[Magnus Våbensmed]

Magnus tog kruset og var ikke utilfreds med sine chancer, selvom hendes spørgsmål fik hans hånd til at gå i stå i et kort øjeblik.

"Det går fint," svarede han, et sekund forsinket, før han slog. Tænderne kom til syne i et skævt smil. "Nitten."

[Flora Brygger]

Flora mumlede let og trak terningerne til sig før hun igen rystede dem, denne gang lidt mere grundigt end før.

"Det siger du altid." svarede hun og skulede til ham før hun slog. "Hva f. Elleve." Heldigvis skulle de hver slå ti gange så hun havde tid nok til at hæle ind på ham. Men det betød ikke at hun var tilfreds med sine tal indtil videre.

"Taler i overhovedet sammen? Dig og din far."

[Magnus Våbensmed]

Magnus klukkede lidt over Floras reaktion og tog imod bægeret igen. Han var ikke så overrasket over, at hun ikke lod emnet ligge og tog en indånding, mens han rystede terningerne.

"Selvfølgelig taler vi," svarede han og skar en grimasse, da tallene kun viste en sølle sum på otte. Han skrabede terningerne tilbage i bægeret. "Hvordan skulle vi ellers kunne arbejde?"

[Flora Brygger]

Flora tog igen sit krus og tog et par slurke uden på noget tidspunkt og fjerne sit blik fra Magnus bevægende hænder. "Så i taler om arbejde, men det er ikke at tale sammen Magnus." svarede roligt.

Med et smørret smil om læberne tog hun bægeret igen og tog sig tid om at ryste det.

[Magnus Våbensmed]

Magnus rykkede sig lidt på stolen, ubekvem over emnet, men også med nok kendskab til Flora til at vide, at det var nyttesløst at forsøge at sno sig udenom.

"Hvad andet behøver vi tale om?" spurgte han, bare en anelse træt.

[Flora Brygger]

Flora stoppede med at ryste bærgeret og så i stedet på Magnus med et par rynkede røde bryn. "Måske er det bare en pige ting så, for jeg taler meget med min mor om andet end arbejde." bemærkede hun før hun smed terningerne ud på bordet.

"fireogtyve"

[Magnus Våbensmed]

Magnus prøvede mest af alt nok at krybe udenom at skulle forklare det komplicerede forhold, han havde til sin far.

Før han kunne nå at sige noget, spærrede han dog øjnene lidt op, da Flora formåede at slå fire seksere og han slap en lavmælt ed, der understregede det.

"Svineheld," bemærkede han, som han selv tog bægeret igen. "Og jeg ved desuden stadig ikke, hvad du mener vi skulle tale om."

[Flora Brygger]

"I de mange år vi har spillet det her spil er det kun sket to gange." svarede Flora i et let grin. Hun tømte sit krus og tørrede sig let om munden. - Og de havde spillet terning virkelig virkelig mange gange. Flora gjorde det nu mest for at få Magnus til at snakke, for det virkede til at det var nemmest når de lavede noget andet ved siden af.

"Alt mulig. Oplevelser, drømme, problemer?" Hun skævede let til ham for at sikre sig at han ikke var ved at gå.

[Magnus Våbensmed]

Flora kendte ham godt og hendes taktik var god. I hvert fald talte Magnus mere om det, end han ville gøre ellers og slap da også en skeptisk lyd, mens han rystede bægeret.

"Vi er aldrig enige om den slags alligevel," bemærkede han med en lille trækning i maven ved tanken om at fortælle sin far om sine drømme og ønsker. Og ikke mindst problemer.

[Flora Brygger]

Imens Magnus slog med terninger rejste Flora sig for at tanke sit krus op igen. Hun kastede et par mønter i retningen af sin far før hun slæbte sig tilbage på skamlen.

"Så du vil bare gå og holde det inde og lade det æde dig op?" spurgte hun med reel bekymring i stemmen.

[Magnus Våbensmed]

Magnus ventede med at slå, til hun kom tilbage, for ærlighedens skyld. Det blev da også et tilfredsstillende enogtyve, som han smilede lidt over, før han fejede terningerne i bægeret og rakte hende det.

"Så dramatisk," svarede han, men rykkede sig også lidt. Måske fordi Flora rent faktisk kom tæt på sandheden.

[Flora Brygger]

Flora tog imod det og begyndte roligt med vant hånd at ryste bægeret frem og tilbage. Hun så skævt på ham med et hævet bryn og mærkede iveren i at presse mere på. Men Magnus havde allerede vist mere om sit forhold til sin far end han måske selv var klar over, og hun vidste at det var det for i aften.

I stedet smilte hun blot let. "Okay, lad være med at kigge nu, men der står en bag dig og betragter dig" kom det så fra hende i det hun slog ud med terningerne.

"ti.." Hun lød ikke særlig tilfreds, hvilket også fik hende til tage en ordenlig slurk af sin øl.

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ikke forberedt på emneskiftet og hans skuldre stivnede instinktivt lidt, men modsat mange andre unge mænd på sin alder, havde han ikke nogen impuls til at kigge. Tværtimod gjorde han et nummer ud af ikke at gøre det.

"Det ser nok bare sådan ud," forsøgte han at slå det hen og lavede en vinkebevægelse i retning af bægeret.