Let på tå

[Flora Brygger]

Soloptoget.

Magnus Våbensmed

Flora var aldrig gået glip af optoget, heller ikke efter hun var blevet mor. Selvom Minette altid var tidligt oppe havde hun fået sin mor til at tage sig af den lille pige. Bryggerdatteren havde desuden også lovet at hjælpe til hele dagen da der altid ville være travlt på festlige dage som disse. Hun var fulgt med strømmen af folk nede fra havnen og op mod markedspladsen og dansede nu fra hånd til hånd om den store statue. Musikken og rusen gjorde hende helt kulleret og det tog hende et  øjeblik før hun fik øje på Magnus i folkemængden.

Lettere kluntet fik hun forvildet sig ud og gik med et par valsende skridt over til ham. "Der var du!" svarede hun lettere forpustet og tog uden nogen form for varsel kruset med koldt øl ud af hans hænder.

[Magnus Våbensmed]

Magnus nød optoget så meget som den næste mand og var i et opløftet humør, som han stod og drak øl og fulgte med i dansen på behørig og dermed sikker afstand.

Opmærksomheden flyttede sig dog naturligt, da en rødtop kom indenfor hans synsvinkel og han slap en svagt forurettet lyd, da hun greb hans krus ud af hånden på ham.

Det fjernede dog ikke smilet fra hans læber og brynene gled lidt op, som han betragtede hende. "Er du selv løbet helt tør for øl, bryggertøs?" spurgte han drillende.

[Flora Brygger]

"Jeg løber aldrig tør, smedeunge" vrængede Flora i en fornøjelig grimasse. Efter hun havde taget en ordenlig tår for at slukke tørsten rakte hun kruset tilbage til ham. Hun pustede let luft op mod sit ansigt og svang noget af det tykke røde hår hen over skulderen så den morgenfriske vind let kunne kærtegne hendes krop og nedkøle hende.

".. Du skal stadigvæk ikke med?" Hvert eneste år siden hende og Magnus havde fået lov til at deltage i optoget uden opsyn havde hun forsøgt at overtale ham til at de skulle danse sammen, og hvert eneste år takkede han nej. Et let smil strakte sig over de buttede læber som blikket flakkede hen over ilden og de mange dansende

[Magnus Våbensmed]

Magnus så underholdt på hende, men tog imod kruset igen og tøvede ikke med selv at tage en tår. Med håndryggen tørrede han læberne og så på hende med et muntert glimt i øjnene. Et dæmpet fnys lød.

"Hvorfor stille et spørgsmål, som du allerede kender svaret på?" spurgte han drillende, men uden de mindste tilbøjeligheder til rent faktisk at sige ja.

[Flora Brygger]

Flora løftede armene op over hovedet og strakte sig let. Et let behageligt suk forlod hende imens en hånd gned hen over hendes ansigt. Som regel sov hun på det her tidspunkt, hvis Minette altså gav hende lov, og hun kunne godt mærke behovet for de ekstra timer nu hvor hun stod stille og kunne mærke hvor træt hun egentlig var.

"Fordi jeg på et eller andet tidspunkt håber at du er blevet så meget en mand at du tør kaste dig ud i det." svarede hun drillende og var stadig et stort smil. Let hvilede blikket mod hans krus med øl, og hun overvejede hvor vidt det ville være en god idé at hun også fandt et. Hendes far måtte stå et eller andet sted og sørge for de tørstige mennesker der var mødt op.

[Magnus Våbensmed]

Et fornærmet fnys undslap Magnus og han rykkede lidt på skuldrene, som de drillende ord trods alt ramte en nerve. Han så tørt på hende, men rakte hende i sidste ende kruset igen.

"Jeg er mand nok til at vide, hvad jeg vil og ikke vil," pointerede han. "Men du kan gå med over og finde en genopfyldning."

[Flora Brygger]

Flora så glad til da han rakte hende hans krus, denne gang frivilligt. Hun tog imod det og tog endnu en tår og lød den kolde brusende væske tage fat om varmen der cirkulerede rundt i hendes krop og som havde lagt sig som ganske små svedperler hen over hendes pande.

"Du er nok fintfølende i dag" bemærkede Flora nærmest lige så tørt før hun alligevel nikkede og traskede imod den store tønde hvor nogen af hendes familie måtte stå.

"Du har brug for at blive ordenlig fuld Metalknægt." Hun stak en opmuntrede albue i siden på ham.

[Magnus Våbensmed]

Magnus slap en dæmpet, munter lyd og gav sig lidt over hendes albue, men tabte ikke for alvor et skridt. Til gengæld løftede han et rødblond øjenbryn ned mod hende.

"Og det har du tænkt dig at sørge for?" gættede han, ikke ligefrem afvisende overfor idéen.

[Flora Brygger]

"Hvornår har jeg nogensinde svigtet dig?" spurgte Flora og drejede let hovedet til den ene side så hun kunne sende ham et skævt smil. De plejede som regel at holde øje med hinanden og det skulle ikke være første gang at en af dem havde drukket den anden under bordet.

"Desuden det er en festdag, det skal fejres, med masser af øl."

[Magnus Våbensmed]

Det var en værdig pointe og Magnus anerkendte den med et lille skuldertræk, før hans blik rettede sig mod hende igen - uden helt at miste opmærksomheden på, hvor de gik. Der var mange mennesker.

"Hørte du mig komme med en afvisning?" spurgte han, en sitren omkring mundvigene. "Jeg er ikke uenig. Selvom det er en udfordring, når du konsekvent tømmer mit krus for mig."

[Flora Brygger]

Flora kunne bane sig igennem mængden af mennesker med lukkede øjne, eller det mente hun i hvert fald selv. Derfor gjorde hun ikke særlig meget ud af at holde øje med hvem der gik ind foran hende. Desuden havde hun Magnus til at være drabant, hvis der skulle ske noget.
"Nemlig, et problem vi er ved at finde en løsning på" lød det fra Flora der med det samme løftede sin hånd for at vinke til sin far, der som hun forventede stod og skænkede øl i lange baner.

"Papi." kaldte hun og løb i hans favn før hun tog et krus fra bordet og begyndte at tappe tønden for øl.

[Magnus Våbensmed]

Magnus slap en munter lyd og fulgte efter Flora i et adstadigt tempo, hvilket betød at han selv nåede frem et par øjeblikke efter hende.

Her nikkede han og hilste høfligt på bryggeren og betalte gladeligt for endnu et krus, som han heller ikke tøvede med at tage en tår af.

[Flora Brygger]

Flora løftede sit krus og slog det let mod Magnus' i en skål. Lettere uelegant tørrede hun skummet der havde sat sig omkring hendes mund væk med den ene arm.

Hun stak en hånd ned i lommen på sin kjole og fiskede et par terninger op. "Se hvad jeg har." sagde hun muntert og var allerede i gang med at trække to ledige skamler hen til boden så de kunne sidde på hver deres side.

[Magnus Våbensmed]

Magnus skålede og så til, som hun rodede i en lomme. Så kom tænderne til syne i et glimt.

"Perfekt," svarede han og tog selv plads overfor hende. "Spiller vi om noget i dag?"

[Flora Brygger]

Flora skævede til ham som overvejede hun hvad hun skulle svare til hans spørgsmål. "Andet end at blive fulde?" spurgte hun og smilte stort til ham. Selvom det var tidligt på morgenen opførte folk omkring dem sig som om at solen allerede var gået ned. Det gjorde bare at Flora vidste at hun skulle hjem og sove før hun skulle arbejde. Men det var en bekymring til senere.

Endnu engang stak hun hånden ned i lommen for at finde sin læderpung frem og talte roligt indholdet værdi. "Hm." Hun bed sig i kinden før hun smed et par kobbermønter og en enkel sølv ud på træbodens overflade. "Så længe vi stadig er venner efter jeg vinder."