Elskede (familie), jeg er hjemme!

[Lynon Marchande]

Det var ikke første gang, de havde den samtale og Lynon så lidt opgivende på sin lillesøster.

"Ikke dig, måske," konstaterede hun. Som kvindelig arving til et købmandsimperum, var der adskillige, der holdt øje og havde en mening. "Men der er stadig noget, der hedder almen sømmelighed."

[Sarah Merchande]

Sarah himlede med øjnene og strakte en hånd frem for at nappe lidt i siden på søsteren. "Du er smuk, Lynn, men ikke nok til at alle konstant stirrer. Livet er til for at blive levet. Mænd er til for at blive nydt."

Hun smilede snedigt. I den grad mænd i flertal.

[Lynon Marchande]

Lynon blev lidt varm i kinderne over Sarahs ord. Det var ikke, hvad hun havde ment og selvom søsteren måske godt vidste det, brød hun sig stadig ikke vildt om insinueringen.

"Hm," blev derfor hendes eneste svar med et lidt træt blik på Sarah, før hun ryddede lidt op på bordet. Mest for at se væk.

[Sarah Merchande]

Sarah kunne ikke lide reaktionen. Hun rynkede panden og møvede sig ind mellem søsteren og oprydningen.

"Lyyynnn... Ikke se sådan ud. Du ved godt du er vidunderlig."

[Lynon Marchande]

Lynon så lidt streng ud, da Sarah møvede sig ind foran hende, men det fik hende da også til at se op.

"Jeg synes bare, at du skal huske at passe på, Sarah," sagde hun, fremfor at blive ved sig selv.

[Sarah Merchande]

Sarah plantede et kys på søsterens kind. "Jeg passer altid på," lovede hun. Det var næsten sandt.

"Jeg har en god amulet og nu er der også kun tooo mænd i mit liv."

[Lynon Marchande]

Lynon tog en dyb indånding og var stadig bekymret. Blev ikke mindre bekymret, da Sarah fortsatte.

"Sarah..." sagde hun, men det var halvt spørgende.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede og tog en bid æble mere. "Lynon," gentog hun i samme tonefald. "De er søde, jeg lover det."

Hun sank og kastede et blik rundt i køkkenet. Det hjemlige køkken. "Jeg behøver ikke et godt rygte uanset. Jeg har så meget ild i mig at Magus Suilleaux gider bruge tid på mig. Virkelig meget tid." Hun rankede sig, lidt stolt. "Jeg skal ikke giftes. Jeg skal... Noget andet. Så det gør ikke noget at jeg er lidt anderledes..."

[Lynon Marchande]

Lynon sprang ikke direkte til, hvad Sarah egentlig mente med, at hun så to. Hun antog at det var separat og hun rynkede på brynene.

"Det kan ikke være rimeligt for dem," pointerede hun. Gik ud fra at de to mænd ikke vidste noget om hinanden.

[Sarah Merchande]

Sarah rømmede sig lidt. Hun tog en bid æble mere og tyggede på det, imens hun overvejede om søsteren ville blive mindre eller mere chokeret over virkeligheden. I sidste ende var hun ikke en til at lyve, så hun sank og smilede svagt.

"Det tror jeg nu at de synes. De klagede i hvert fald ikke da vi sås sidste gang."

[Lynon Marchande]

Lynon rynkede på brynene over Sarahs ord. Hun var i forvejen altid lidt ubekvem over søsterens frisindede livsstil, der fik hende til at føle sig helt forlegen, men det her var nyt.

Og hun var ikke sikker på, at hun forstod. Eller også håbede hun ikke, at hun gjorde. I hvert fald svarede hun ikke, men så undersøgende på sin søster.

[Sarah Merchande]

Sarah havde ikke lyst til at lyve eller fortie. Hun spiste et stykke æble mere og så overvejende ud.

"Som sagt. De er virkelig søde begge to. Og to er jo bedre end en." Hun tog et æble mere og smed skroget fra den anden ind i ildstedet. "Ser du ingen, måske? Ingen søde undervisere eller studerende?"

[Lynon Marchande]

Det var utænkeligt og Lynon anede virkelig ikke, hvad hun skulle svare. Hun ville sige, at hun var glad på søsterens vegne, men bekymringen overskyggede det. Og det var lidt en mundfuld at synke.

Hun fik dog bedre tid til det, da Sarah selv skiftede emne. Lynons kinder blev lidt afslørende varme igen. "Selvfølgelig ikke. Det ville være upassende."

[Sarah Merchande]

Sarah hævede et bryn lidt. "Det ville da ikke være upassende at se en anden studerende eller en underviser, som ikke underviser dig," pointerede hun.

"Man møder jo mennesker der hvor man selv er, ikke?"

[Lynon Marchande]

Lynon var uenig i forhold til undervisere i det hele taget, men ikke det andet, som sådan. Problemet var bare, at hendes tanker udelukkende cirkulerede om Ambroise Bourreau. Kinderne var røde.

"Jeg er uanset ikke interesseret," svarede hun, men det var åbenlyst en løgn. Hun var en elendig løgner. "Jeg har slet ikke tid til mænd alligevel."