Elskede (familie), jeg er hjemme!

[Sarah Merchande]

Sarah var ofte bombastisk og således også i dag, da hun smækkede døren op i byhuset og kaldte højt ud:

"Jeg er hjemme!"

Hun håbede nogen (Lynon Marchande) ville komme og overøse hende med kærlighed. Efter en hård dag og en endnu hårdere træning med Magus Suilleaux var hun både hungrende efter mad og kærlig, familiær bekræftelse.

[Lynon Marchande]

Der var ingen måde, at Lynon kunne overhøre Sarahs hjemkomst. Måske havde hun hørt den, selv hvis hun endnu havde været på universitetet.

Hun kom ud fra arbejdsværelset og tørrede hænderne i sit forklæde. Der var blækpletter på det. "Det kan umuligt være godt for træværket," pointerede hun.

[Sarah Merchande]

Sarah fløj imod sin storesøster og løftede hende næsten op fra gulvet, men knugede hende i stedet hårdt.

"Pjat. Træværket har godt af at blive testet lidt fra tid til anden. Hvad laver du? Er der mad?"

[Lynon Marchande]

Lynon slap en lidt klemt lyd, men var vant til Sarahs energiniveau og smilede lidt, selvom hun fnøs.

"Ligner jeg kokkepigen?" spurgte hun og fik møvet sig fri, men ikke uden et kærligt klem af sin søsters arm. "Spiser du aldrig noget oppe på universitetet?"

[Sarah Merchande]

Sarah smilede skævt og så vurderende ud over spørgsmålet. "Du er yngre og kønnere end kokkepigen. Men I har samme slags hår." Hun trak på skuldrene.

"Jeg har trænet med Magus Suilleaux i dag. Det bliver man virkelig sulten af. Spiser du ikke aftensmad her i dag?"

[Lynon Marchande]

Lynon var så vant til at sortere i Sarahs mange spørgsmål og tænkte ikke over, at hun gjorde det. Slet ikke, når der kom så stor en information.

"Med Magus Suilleaux?" gentog hun. Selv på det almene universitet, havde de hørt om krigsmagikeren. "Fortæl."

[Sarah Merchande]

Sarah hoppede en enkelt gang på stedet. Så stod hun stille. Rigtigt stille. Hun trykkede læberne lidt sammen et øjeblik og smilede så bredt.

"Jo, han fandt mig en dag udenfor, tæt på en eksplosion, fordi He...eeestene havde gjort mig så vred." Det gav ikke rigtig mening. Hun fortsatte ufortrødent. "Han har lært mig en ny måde at meditere på. Den involverer en meget lang pind og gør mig rigtig forpustet."

[Lynon Marchande]

Nogen, der kendte Sarah dårligere, havde nok ikke bemærket den pludselig stilstand, men for Lynon var det slående åbenlyst og temmelig overraskende.

"Hestene?" nåede hun at gentage med et dybt forvirret udtryk, før Sarah fortsatte. Og fik sin søster til at spærre øjnene op.

"Sarah!" hvæsede hun og sænkede stemmen. Skottede til siden, som var hun nervøs for at deres far ville slentre ind lige i det øjeblik. "Det har du ikke...?!"

[Sarah Merchande]

Sarah grinede over Lynons chokerede reaktion og rystede på hovedet. "Nej, selvfølgelig ikke. Han er dobbelt så gammel som mig. Og jeg tror... Ikke interesseret. Uanset. Det er fysisk meditation. Jeg mener virkelig en meget lang pind, lige så høj som mig. Og øvelser med den."

Hun smilede skævt og morede sig over at være chokerende, som sædvanlig. "Du tror altid det værste, Lynn," drillede hun.

[Lynon Marchande]

Lynon ville ønske, at det var så selvfølgeligt, men man vidste aldrig med Sarah. Derfor fnøs hun også lidt. "Ikke uden grund," pointerede hun, men skuldrene faldt dog.

"Jeg ved ikke meget om meditation, men det er åbenlyst, at det virker," fortsatte hun dog og så Sarah lidt an. "Jeg har ikke set dig stå så stille siden... Nogensinde."

[Sarah Merchande]

Sarah så lidt ned over sig selv. Så vippede hun lidt op på tæer og ned igen. Et let fnys forlod hende.

"Jeg kunne da godt stå stille," forsvarede hun sig. "Hvis noget var spændende nok..."

Hun kunne blive hyperfokuseret på ting, men det krævede en del. "Lad os lige vende tilbage til det der mad?"

[Lynon Marchande]

Lynon fnøs let, men ikke ukærligt. "Der er nok noget i køkkenet. Aftensmaden er først, når pere kommer tilbage fra havnen," konstaterede hun og ledte an ud i køkkenet.

Kokkepigen måtte være på markedet, men der var en skæppe æbler ved siden af en humpel brød og Lynon tog selv et af førstnævnte.

"Han bliver glad for, at du er hjemme."

[Sarah Merchande]

Sarah tog fat om sin storesøsters hånd på vej ind i køkkenet. Hun slap den senere, da Lynon fandt mad, greb et æble og satte tænderne i det.

"Lad være med at gentage joken om den lange pind overfor ham," bad hun med munden fuld af æble og latter i øjnene.

[Lynon Marchande]

Lynon fnøs og så på Sarah med et tørt blik, som om det nogensinde kunne falde hende ind. Det var mere sandsynligt at Sarah selv ikke kunne lade være.

"Jeg er bare glad for at vide, at selv dk har grænser," svarede hun og selvom det var drillende, så var der reel omsorg og altid lidt bekymring i blikket.

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs lidt, før hun sank sin mundfuld æble og skar en grimasse.

"Jeg har grænser," argumenterede hun. "Men vi behøver ikke opføre os som pæne adelspiger, du ved. Der er ingen, der holder øje med os."