Den blide hånd bør føres bestemt

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde både lyst til at trække en sæk over sit hoved, og sætte sig igennem. Det var kun på sin plads at Jacquetta vidste hvad hun kunne tillade sig. Han havde været for god til at omformulere ordene når de havde været til Broder Adaels prædkiener.

Han nikkede langsomt i det Johanot svarede på Jacquettas spørgsmål og var glad for at det ikke var blevet pålagt ham. Benjamin havde altid været ligeglad med tanken om børn, fordi han havde været, og var så besat af sin kærlighed til Jacquetta. Men han forstod at det trods alt var en vigtig ting. Han skævede til sin hustru og sendte hende flygtigt et ømt smil. Det var ikke hendes fejl at guderne havde svækket hendes krop til at det ville være farligt at forsøge at undfange.

"At varme hans seng." konstaterede Benjamin ganske roligt, selvom hans mørke øjne brændte let ved tanken.

[Johanot af Vigny]

Johanot smilede svagt. Han nikkede og lod ikke den unge frue pippe ind med spørgsmål. Han foregreb et af dem. "Ja, han skal også varme den for hende," svarede han med blikket i hendes lyse øjne.

"Men det er hustruens opgave at give sig selv til ham, uden at bruge sin krop som et våben. Også i ægtesengen er manden lederen. Han bør lytte, respektere hendes månedlige cyklus, hvis hun er syg eller dårlig eller gravid og skrøbelig. Han bør ikke skade hende, med andre ord, men tage imod hendes velvillige overgivelse."

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta kunne ikke stoppe et lavt gisp fra at forlade sine læber. Hun sænkede blikket og rystede lidt på hænderne. Det føltes som om hertugen fordømte noget, men måske var hun bare paranoid. Hvordan skulle han vide...? Nej.

Hun var temmelig rød i hovedet og betragtede blot tavst gulvet.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin nikkede. En af de ting han med sikkerhed vidste at de havde, eller var ved, at have styr på var varmen i ægtesengen. Hvilket også fik et smil til at sitre en smule.

"Jacquetta er yderst tilfredsstillende i ægtesengen, og jeg føler også at vi er gode til at respektere hinanden." svarede han og strakte sin hånd let ud mod sin hustru, i en invitation til at hun kunne lægge sin i hans, så han derved kunne give den et kort klem.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas blik fløj op. Hun forstod slet ikke at Ben sagde dét. Hun var højrød af flovhed. Til gengæld havde de talt så meget om at hustruen skulle følge manden, så hun lagde tøvende sin hånd i hans og så på ham. Hun kunne ikke se på greven.

Til gengæld forsøgte hun at mime til ham, for hun forstod på en måde hverken at de talte om det eller om deres vært mente at de gjorde noget forkert.

[Johanot af Vigny]

Johanot kunne godt lide fruens reaktion på emnet. Det var meget passende. Han morede sig dog utvivlsomt for meget til at slippe emnet endnu. Så han smilede og tog en tår vin, imens han betragtede dem.

"Yderst tilfredsstillende," gentog han med er glimt i øjet. "Men med noget på hjerte. Hvad forsøger Deres hustru mon at fortælle, Nådigherre?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin tog sin hånd til sig igen, efter at have givet hendes hånd et roligt klem. Han rankede sig i stolen igen. Han havde ikke tænkt sig at lyve, og uden at tænke yderlige om det åbnede han munden.

"Jeg tror ikke min hustru forstår hvorfor vi taler om det, men der er intet forkert i det, min egen" lød det roligt og silkeblødt fra Benjamin der igen løftede sin hånd og i stedet lagde den let mod hendes nakke for at strejfe sine fingre mod den sarte hud.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas mellemgulv vred sig og hun så stadig på Ben, imens han talte. Hun mærkede fingrene i nakken og vidste ikke om det var ment beroligende eller advarende. Hun tog ingen chancer, men forblev tavs, ud over en enkelt lille lyd, halvt et klynk, som hun virkelig ikke havde planlagt.

Hun håbede ikke han ville sige mere.

[Johanot af Vigny]

Johanot drejede bægeret imellem fingrene og nød det lille spil mellem hustru og mand. Han kunne mærke flovheden emme fra hende og blev opsat på at gøre det værre for hende. Det ville være fint at have mere på hende, når hun skulle formes videre, for tydeligvis var hun ikke klar endnu.

"Indvi mig endelig. Hvad er det, der ikke er forkert, som får den lille Nådigfrue til at blive så forfjamsket? Her kan man trygt sige det hele åbent."

[Bénjamin af Bonville]

Et smil trak i Benjamins mundvige, og det var som om at Triatos for i ham, da han ikke havde i sinde at holde det hemmeligt. Både fordi at Johanot spurgte, og fordi han havde lyst til at gøre Jacquetta mere forlegen end hun i forvejen var.

"Erotisk smerte" svarede han derfor, næsten stolt over sin kønne kone.

[Jacquetta af Bonville]

"Ben!"

Jacquetta så bedende på ham. Hun kunne næsten ikke være i sig selv over at han bare sagde sådan noget. Han måtte ikke sige mere. Hun prøvede uden ord at sørge for at han ikke sagde mere.

[Johanot af Vigny]

En distinkt munter lyd forlod Johanot. Ikke over afsløringen, så meget som over nådigfruens reaktion. "Schh," tyssede han næsten mildt på hende.

"Jaså. Jamen hvis hun kan lide det, så er det naturligvis en helt anden sag. Så er det fuldstændig i orden at forvolde smerte i den sammenhæng. Jeg ville normalt sige at lidelse i soveværelset generelt er reserveret til ægteskabelig disciplin." Han klukkede lidt. "Omend. Disciplinerer De Deres hustru? Eller kan hun også blot lide det?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde forventet mere af hende, men var på sin egen måde glad over at der ikke kom mere fra hende end den lille lyd. Fingrene trykkede sig let mod nakken, stadig i kærtegn. Hans blik forblev dog på Johanot som han talte.

Han vejede ordene let. "Vi øver os. Tester vores grænser en smule" fortalte Benjamin roligt. Han havde forsøgt at disciplinerer hende den aften han havde danset med @thedore - Hvilket endte fuldkommen i kaos. Dét ønskede han dog ikke at komme ind på. Men han slog hende ikke.

"Jeg vil sige at min hustru er modtagelig. Men vi er først lige begyndt på den rejse"

[Johanot af Vigny]

Johanot lyttede og nikkede. Hans blik gled flygtigt til Jacquetta, men for nu var hun tavs og selvom det var i forfærdelse over emnet, så var det godt for hende at lære at tie, når mændene talte. Derfor ignorerede han hende også, selvom hendes blik begyndte at glide fra Ben til ham.

"Det er vigtigt at etablere disciplinen i begyndelsen af et ægteskab og sætte klare regler op," konstaterede han. Ikke fordi han var lykkedes med det i sit eget ægteskab. Men det var uden relevans. Andre kunne opnå det. "Og være hård i sine konsekvenser, hvis reglerne bliver brudt. Hvilke regler har De indført for den lille Nådigfrue? Og har hun levet op til dem i dag? Nu?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin skulle også vænne sig til at tale højt om emnet, med andre end sin kone. Derfor skulle han tænke over hvordan han formulerede sig. Han så dog ikke længere på Jacquetta.

"Vi har et sikkerhedsord." Fortalte Benjamin roligt. Fingrene stadig kørende mod hendes nakke. "Jeg tager desuden imod når hun fortæller mig hvis der var noget hun ikke brød sig om, men hun er også god til at sige når der noget, hun rigtig godt kunne lide" fortsatte han.

"Selvom det giver hende røde kinder" - "Og så har jeg en klar forventning til at hun går med mig det meste af vejen." Hvilket hun også havde gjort.