Til verdens ende

[Helias af Tardigy]

Tardigys byhus
Balthazar Vespasian

Helias ville ikke have inviteret Balthazar hjem til familiens byhus, hvis ikke det stod tomt. Det gjorde det lige for tiden, hvilket han havde tænkt sig at udnytte. Han havde givet tjenestefolkene fri efter frokost, så de kunne nyde en god solskinsdag. Der var serveret te i stuen, selvom der ikke var blevet drukket særlig meget.

Ikke at det var fordi er skete noget andet, den rødhårede magiker havde blot ikke kunne tage blikket fra ham. Han vidste de måske burde tale om tingene, men det følte Helias ærlig talt at der var blevet gjort. Han havde stadigvæk ikke præsenteret ham for sin idé; som han havde lovet Sarah ville ske den kommende dag.

[Balthazar Vespasian]

Balthazar var ikke meget imponeret af varm vand med urter, som virkede til at være noget, der bedst kunne bruges til at bekæmpe sygdom, men han klarede da et par mundfulde. Heller ikke mere.

"Så, inviterede du mig kun for at agere mundskænk for, hvad jeg må formode at være en meget syg slætning, eller var der en anden årsag?" spurgte han derfor direkte, mens det mørke blik formåede at være lige dele intenst og afslappet på samme tid.

[Helias af Tardigy]

Det var mest for at tjenestefolkende ikke skulle begynde og spørge alt for meget inden de var gået. Der var heller ikke blevet brygget mere end en halv kande. Han lo let og rystede på hovedet.

"Langt fra" små grinte Helias og rejste sig hurtig fra sofaen han sad i og tog de odriarianske kopper fra bordet, samt kanden og gik ud i køkkenet med dem. Han kom tilbage med en flaske ravfarvede væske i stedet. "Min far tillader nok at vi drikker hans dyre vin" Han vrikkede let med sine bryn før han gjorde Balthazar selskab, hvor han før havde sat sig overfor ham.

"Det er så mine forældre får at vide at jeg har drukket kedelig te, med vores edryanske diplomat" bemærkede han roligt. "Nej, jeg havde lyst til at se dig."

[Balthazar Vespasian]

Det var tilfredsstillende og Balthazar nikkede, men var mere interesseret i det næste. Hans træk blev lidt mildere, men blikket holdt endnu en gnist af intensitet.

"Det er straks mere interessant," svarede han. "Det var jeg i tvivl om, hvorvidt du ville efter vores sidste møde."

[Helias af Tardigy]

Helias forstod godt hvorfor. Det var stadig lidt forvirrende, selvom han ikke var i tvivl om hvad Balthazar gjorde ved ham. Hvilke tanker der krusede rundt.

"Når jeg ser dig, for jeg kun lyst til at du skal kysse mig" svarede han ærligt som han lænede sin arm let frem så hans fingre kunne strejfe det blottede stykke ved hans hals.

[Balthazar Vespasian]

Balthazar fremstod rolig, men noget knitrede i hans blik og det brændte, da Helias' fingre rørte hans hud. Blikket faldt til den anden mands læber og han løftede en hånd, så tommelfingeren kunne strejfe Helias' bløde underlæbe.

"Forsøger du at friste mig, ocelle?" spurgte han, men smilet afslørede at det virkede.

[Helias af Tardigy]

Helias mærkede det brænde mod hans kinder og nakke, og det var ikke fordi han var flov. Han tog en dyb indånding. Han skilte let sine læber af og lod sin tinge glide let hen over Balthazars tommelfinger.

"Det behøver jeg ikke" hviskede han hæst. Hånden flyttede sig fra hans nakke og ned over hans tunika, som fingrene let lukkede sig om at han kunne trække ham tættere mod sig.

[Balthazar Vespasian]

Det var så sandt som noget og Balthazars pupiller udvidede sig lidt. Han kæmpede ikke imod, men lænede sig velvilligt frem og lod sine læber finde Helias'.

Det var det første kys de havde delt i Falanie, der ikke blev hverken afbrudt eller kommanderet og Balthazar smeltede lidt ind i det.

[Helias af Tardigy]

Da deres læber mødte hinanden, kunne Helias ikke lade være med at slippe et klemt støn. Hans hænder flyttede sig fra hans tunika, og i stedet gled den ned over siden på ham, og lagde sig mod hans talje. Han tog godt imod kysset, og det var tydeligt at mærke at han havde manglet det; selvom han i tiden med Sarah Merchande ikke havde skænket det en tanke. Så gjorde han det nu.

"Hvor meget jeg end.." sukkede han før han pressede læberne mod Balthazar igen. ".. Mit værelse.." fik han klemt ud før han så på ham med et par gnistrende grønne øjne.

[Balthazar Vespasian]

Helt ærligt, så tænkte Balthazar ikke vanvittigt meget på Sarah lige i det øjeblik. Alle hans nerveender sitrede og hans blik var mørkere end ellers, da han mødte Helias' blik.

"Det er dig, der kender vejen, ocelle," svarede han dæmpet, en anelse hæst.

[Helias af Tardigy]

Helias tog endnu en dyb indånding. Han var ikke i tvivl om hvad han havde lyst til, og var ikke sen til at rejse sig fra sofaen. Hans fingre låste sig i med Balthazar, selvom han ikke havde brug for hjælp til at komme op. Inden de forlod stuen tog han flasken med vin med.

Op af trappen og igennem den sidste dør på højre hånd, befandt de sig nu på Helias værelse. Hvilket tydeligt bar bræg hans interesse inden for jord, dyr og planter. Men han brugte ikke tiden på at fortælle, i stedet låste han døren, satte vinen fra sig på natbordet før hans læber igen var limet mod Balthazars.

[Balthazar Vespasian]

Det var næsten som at komme hjem. Selvom deres affære ikke havde været lang, så kendte de hinanden og den her gang havde Balthazar ikke tænkt sig at lade sig afbryde.

Hvert kys ledte til et nyt og hvert kærtegn det samme og det fortsatte i en uendelighed, indtil de endelig lå nøgne, helt sammenslyngede og svagt forpustede i Helias' seng.

[Helias af Tardigy]

Helias lå med lukkede øjne. Hans hjerte slog hårdt bag hans fregnede brystkasse. Det tog ham et øjeblik før han langsomt drejede hovedet, så han kunne trykke et dvælende kys mod Balthazars kind.

Han havde ikke været klar over hvor meget han havde savnet ham før nu. Han blev ikke mindre i tvivl, selvom han stadig syntes at hele hans følelsesliv var blevet smidt på gulvet, og nu skulle han samle alle stumperne op og samle det igen.

[Balthazar Vespasian]

Balthazar var ikke besidderisk. Han kunne godt leve med at dele Helias, så længe han selv fik lov at være lige, hvor han var nu. Hvad der ellers havde udviklet sig, var han endnu ikke fuldt ud klar over og det sneg sig ind i hans tanker, mens fingrene tegnede snirklede mønstre mod Helias' bryst.

"Hvad tænker du om det, din Sarah præsenterede dig for forleden?" spurgte han, uden at standse sine blide kærtegn. Fingrene aldrig helt i ro.

[Helias af Tardigy]

Helias sukkede let og rykkede flygtigt på sig så han bedre kunne se op på Balthazar. Han fik langsomt gåsehud over hans kærtegn, men havde intet imod et, tværtimod.

"Jeg var overrasket" erkendte han ærligt og så op på ham med et skævt smil. "Hvilket minder mig om.." Han skubbede sig op på albuerne så han kunne trykke et par kys mod hans læber.

"Jeg har bestilt et værelse til os, i morgen. På den sorte svane.. Efter jeg havde givet hende et par fantasier" han smilte allerede skævt over tanken.