Besøg hos farmand

[Lanval af Suilleaux]

Estelle af Suilleaux

Lanval og Estelle havde begge været forbi og besøge Robion af Suilleaux , for at sige hej og prøve at lege lidt familie. Nu sad de to søskende på en bænk ude foran universitetet i solen og Lanval havde lagt sin arm rundt om sin søster, i et håb om at det måske ville hjælpe det der uungåeligt snart ville ske. Han ville forhåbentlig snart blive ridder og dette betød også at han skulle sige farvel til søster i en længere periode. Det ville blive svært for hende, men også for ham, han havde det ikke så godt med at efterlade hende alene i den alder. Heldigvis havde deres fader ikke opdraget en dum pige, så forhåbentlig ville hun ikke ende i problemer med en eller anden idiotisk, flot fyr.

"Det var hyggeligt at se far igen." Sagde han og strakte sine ben ud foran sig, mens han lagde sit hoved tilbage mod stenbænkens hårde ryglæn.

[Estelle af Suilleaux]

Siddende med kinden hvilende mod Lanval’s skulder og fulgte Estelle kjolens mønster med den ene pegefinger ”Hm.” Lød det en anelse fraværende. Det var ikke fordi hun ikke havde nydt tiden deres lille familie stund, men i dag havde det været ekstra svært med udsigterne til Lanval der snart ville få sit skjold og de spirende rygter om krig.

En pludselig tanke ramte hende og fik Estelle til at løfte hovedet og vendte ansigtet mod sin bror, da han flyttede på sig ”Hvorfor bliver du ikke livvagt for prinsessen, altså den hasneanske prinsesse? Så kan du stadig blive i Levagny og stadig passe dine pligter som ridder.” Det var en brillant ide, hvis hun da selv skulle sige det.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval så ned på sin lillesøster og smilede svagt over hendes idé. Derefter rystede han på hovedet og sukkede let.
"Jeg vil ikke passe på små prinsesser." Sagde han. "Jeg skal jo passe på dig. Ikke sandt?" Bemærkede han og flyttede armen lidt for at stryge hende hen over kinden. Han skulle passe på sin lillesøster, nu han var den eneste i familien der var ridder - også hvis det betød at han skulle i krig.

[Estelle af Suilleaux]

Afvisningen huede ikke lillesøsteren selvom hun forsøgte ikke at lade det skinne alt for tydeligt i gennem, da hun satte sig ret op.

”Hvorfor ikke?” Spørgsmålet var reelt nok. Estelle forstod ikke hvad der var så slemt ved at arbejde som en af kongefamiliens livvagter, og så for landets kommende dronning. ”Er det på grund af Kronprinsen?” Gættede hun og trak brynene tæt sammen. De var da kammerater, var de ikke?

[Lanval af Suilleaux]

"Nej, det er fordi at jeg gerne vil være en ridder der drager ud, så jeg kan få noget erfaring, jeg kan bruge til noget." Sagde han. Han havde alt respekt for livvagterne, de var vigtige, men det var ikke det han ville. Han var allerede lidt træt af sin søster over hun spurgte og trak sin arm til sig og lænede sig frem.
"Du kommer ikke til at bestemme hvad jeg skal gøre med mit liv. Jeg siger jo heller ikke til dig, hvad du skal gøre med dit." Sagde han og sukkede dybt.

[Estelle af Suilleaux]

Uanset hvor meget Estelle forsøgte at bilde sig selv ind, at hun forstod sig på ridder erhvervet og ikke mindst rejselyst, så var det langt fra virkeligheden. Hendes egene drømme var nogle helt andre, mere simple og alle skubbet så langt væk fordi de ikke harmonerede med dem Robion af Suilleaux havde for hende.

”Det gør jeg heller ikke.” Protesterede hun og krydsede armene foran sig ”Men hvad nu hvis pére får brug for dig, her? Hvis jeg får brug for dig?” Spurgte hun tyggende lidt på underlæben. Inderst inde vidste Estelle godt det ikke ville være meget anderledes end når Lanval tidligere havde været ude med sin ridderherre, men det var stadig ikke det samme og dét gjorde hende usikker.

[Lanval af Suilleaux]

Det lød unægtelig som om hun gjorde. I hvert fald i Lanvals tanker, men hvis hun sagde det, så havde det vel ikke været hendes intention. Han ville dog ikke på nogen måde blive en del af livgarden og hvis hun troede det var mere sikkert, så skulle hun nok tro om, men det ville han ikke snakke med hende om mere.
"Pere for ikke brug for mig." Sagde han og viftede lidt med den ene hånd. "Og du - du bliver nødt til at lære at undvære mig. Jeg kan ikke være her for dig resten af livet." Sagde han med et suk og vendte ansigtet mod hende med et smil.
"Også selvom jeg ville ønske at jeg kunne." Bemærkede han med et venligt blik i sine øjne.

[Estelle af Suilleaux]

Estelle drog en indånding og åbnede munden for at sige ham imod, men endte ved nærmere eftertanke med at klemme læberne tæt sammen og slå blikket en ned ”Det ved jeg.” Mumlede hun og strakte sine ben ”Det er bare… Jeg er bare bange for du glemmer mig, når du får travlt med dit ridderliv.” Øjnene løftede sig fra snosnuderne og rettede sig mod Lanval "Desuden, hvem skal eskortere mig udenfor pigeskolen, når du ikke er her til at gøre det?"

[Lanval af Suilleaux]

"Jeg kommer ikke til at glemme dig." Sagde han afdæmpet med et varmt smil på sine læber. "Jeg skal nok skrive til dig så hurtigt som muligt." Bemærkede han.
"Det må du spørge far om. Det ved jeg ikke." Bemærkede han. "Jeg kan under alle omstændigheder ikke passe på dig for evigt. På et tidspunkt, må du passe på dig selv." Sagde han med et skævt og lettere svagt smil.

[Estelle af Suilleaux]

Der var et langt øjebliks tavshed mellem dem, inden hun endeligt overgav sig med et halv tungt suk ”Okay så.”
Levagny var en travl by og selvom Estelle havde svært ved at forstille sig hvad mere en om rejse kunne give Lanval, så frygtede hun alligevel alt det nye ville så spændende, at det ville optage alt hans tid, så brevene langsomt ville blive færre og færre og til sidst helt ophøre.

”Jeg passer allerede på mig selv,” Løj hun både for ham, men i særdeleshed overfor sig selv ”Men hvis jeg ender som ugift, så er det din pligt som storebror forsat at passe på mig.” Pointerede hun og puffede lidt til hans ene ben med udstrakt tunge, hvor efter nysgerrigheden fik hold i hende ”Har du tænkt dig også at rejse udenfor Falanie?”

[Lanval af Suilleaux]

"Men hvorfor skulle du ikke blive gift? Begge dine forældre er velansete, din far er en stor magiker og jeg har da ikke gjort noget for at ødelægge familiens rygte." Sagde han.
"Jeg er sikker på du finder en god mand, men bare hold dig fra dem der ikke har gode intentioner." Bemærkede han.
"Muligvis. Det har jeg ikke tænkt over endnu." Han skulle bare afsted, det var ligemeget hvor, men han ville nok ende med at rejse ud af landet på et eller andet tidspunkt.

[Estelle af Suilleaux]

Estelle gjorde et trak på skulderen i mangel på et bedre svar. Han havde ret i der ikke umiddelbart var noget, som talte imod at hun i fremtiden skulle blive gift.
”Sig det til mére og pére.” Mindede hun om med et mindre latterfnys. Som det var nu havde hun absolut ingen intentioner om at spilde tiden med at rende rundt med alverdens fyre, men det var nok nærmere et spørgsmål om et selvlagt pres om altid at være den bedste til alt, så Robion af Suilleaux forsat ville være stolt og til dels en frygt for det ukendte som kærlighed var.

Hun funderede et øjeblik over svaret, men nikkede derefter accepterende ”Måske du kan prøve at komme hjem en gang om året? Når vi fejre lyset?” Den forslående helligdag var naturligvis ikke fuldkommen tilfældigt nævnt. Hvilken bedre gave kunne hun ønske sig end at have sin bror hjemme på hendes fødselsdag?

[Lanval af Suilleaux]

"Selvfølgelig vil jeg komme tilbage engang imellem, specielt når vi fejrer lyset." Sagde han, det var i hvert fald hans forhåbning at det ville ske. Han ville gerne være sammen med sin familie stadigvæk og holde øje med hvordan det gik med dem, men han ville også være ny ridder i noget tid og derfor havde han mindre at skulle have sagt, han regnede ikke med at han bare kunne komme ansporende og vælge de opgaver han havde lyst til. Nu var der endda krig.

Lanval blev siddende lidt tid, talte lidt om løst og fast med sin søster før han tilsidst fulgte hende tilbage til pigeskolen og sagde på gensyn, fordi han måtte tilbage til sine væbnerpligter.

Afsluttet.