Meet the parents

[Tristan Købmand]

Tristan var ganske seriøs med sine hensigter. Han havde i hvert fald aldrig følt så stærkt for et andet menneske som han gjorde med Svea. Hvilket også var hvad han reagerede på nu. Han kunne ikke forestille sig sin fremtid uden at hun var en del af den.

"Jeg mente hvert et ord" forsikrede han hende og sendte hende et smil før han gav hendes hånd et klem.

[Svea Købmand]

Svea smilede en anelse, selvom en del af hende stadig tænkte at noget nok ville gå galt. Han kendte hende måske rimelig godt, men hvem vidste om hun snart ville opføre sig på en måde han ikke brød sig om. Hun følte stadig at der var usikkerheder, men hun anede ikke hvad han skulle sige eller gøre, for hun ikke havde det sådan.
"Du er sød." Sagde hun. Tristan var helt perfekt, men det var hun ikke. På et tidspunkt ville han nok opdage det.

[Tristan Købmand]

Tristan ville nok bruge resten af sit liv på at forsikre Svea om at hun var god nok; at hun var fuldkommen fantastisk som hun var. Men han ville gøre det, for hun var det værd. Han trak vejret dybt ind og klemte hendes hånd.

Han rankede sig lidt og smilte lidt. Han kunne tydeligt mærke kinderne blive en anelse røde. "Jeg prøver" lød hans stemme, før han måtte klare halsen en smule.

/Afsluttet