Flugten (s)

[Philippe af Neaune]

Philippe slap en bekræftende lyd. "Så godt som," konstaterede han og det tyngede ham, selvom han havde sagt, at han ikke tog med. Usikkerheden på det valg på der et sted.

"Jeg er naturligvis bekymret for, at han kommer til skade," fortsatte han. "Men også... Hvad det kan gøre ved ham."

[Cassia Serva]

Cassia rynkede panden lidt og nikkede langsomt, selvom Phil ikke kunne se det. Hun slap en forstående lyd. Hun havde godt hørt om mænd, der tog i krig og kom hjem anderledes.

"Hvad frygter du at det vil gøre ved ham."

Hun trykkede hårdere ned et bestemt sted.

[Philippe af Neaune]

Philippe havde ikke været i krig, men havde dog levet som ridder i en del år og havde været vidne til lidt af hvert. Hans bryn trak sig sammen.

"Måske gør det ham voksen," konstaterede han. Måske var det godt. "Men der kan ske frygtelige ting. Ting, som man aldrig kommer sig over. Aldrig bliver den samme igen efter at have set."

[Cassia Serva]

Cassia blev blidere, mere omsorgsfuld. Hun lod fingrene glide ind i hans lyse hår og masserede hans hovedbund.

"Hvad har du set, carissime?"

[Philippe af Neaune]

Phil talte ikke specifikt om sig selv, men han havde dog været vidne til flere grufuldheder ved den hasneanske grænse. "Intet, jeg har lyst til at sætte ord på," konstaterede han.

"Men jeg har set mænd, der har oplevet så frygtelige syn, at de aldrig bliver sig selv igen."

[Cassia Serva]

Cassia nikkede. "Også jeg," medgav hun dæmpet og fortsatte med de blidere fingre i hans hovedbund.

"Mænd, der havde været sydpå i stammekrige mod Nidar eller havde kæmpet i arenaerne og set deres bedste venner lemlæstede af vilde dyr."

Hun sank en klump. "Slaver, oftest," mumlede hun lavmælt.

[Philippe af Neaune]

Folk talte ofte om hasneanerne som de ucivilisrede og primitive, men Phil mente, at det var et spørgsmål om perspektiv. Hans bryn trak sig sammen.

"Barbarisk," kommenterede han dæmpet.

[Cassia Serva]

Cassia brummede sin enighed og så lidt frem for sig.

"Det er frygteligt hvad vi udsætter mennesker for," konstaterede hun. "I stedet for at lade dem være frie og ikke bekrige hinanden."

[Philippe af Neaune]

Phil brummede sin enighed, men vidste også, at det desværre ikke ville ændre sig. Ingen del af ham havde lyst til at tage i krig, men måske... Måske ville det ende sådan.

"Tak," sagde han lavmælt og mente det. "Det hjælper."

[Cassia Serva]

Cassia smilede svagt og strøg fingrene gennem hans hår. Hun tog en dyb indånding.

"Det er så lidt," forsikrede hun. "Jeg gør det gerne igen."

Hun kyssede ham impulsivt på toppen af hovedet.

[Philippe af Neaune]

En kuldegysning løb ned over Phils rygrad over fornemmelsen af hendes fingre i sit hår og han sukkede dæmpet, men mere afslappet.

"Måske er det mere fristelse, end jeg kan modstå," spøgte han dæmpet, men mildt.

[Cassia Serva]

Cassia fnøs let og bøjede sig lidt mere ned for at kysse ham på kinden. Hendes fingerspidser kærtegnede hans nakke.

"Jeg kunne også godt bruge lidt distraktion," mumlede hun sigende.

[Philippe af Neaune]

Phil smilede lidt over hende, trods alle bekymringerne, og sneg en hånd op til hendes. Han foldede fingrene blidt om hendes håndled.

"Har du noget særligt i tankerne?" spurgte han blidt, men måske ikke helt uskyldigt.

[Cassia Serva]

Cassia smilede skævt og drejede sig lidt ind og rundt, så hun kunne se ned på Philippe.

"Dig med en del mindre tøj på," drillede hun lavmælt.

[Philippe af Neaune]

Philippe kom til at le over svaret, der var en anelse uventet midt i al alvoren. Uventet, men ikke uvelkomment.

"Sikke noget," brummede han, men det trak afslørende i mundvigene. "Og det er ikke engang middag endnu."