Testen

[Panteleon af Coullere]

To dele af den samme enhed. Det krævede alt, hvad Pan havde ikke at bryde ud i latter. Det ville han aldrig nogensinde stoppe med at lade Théodore Corbin af Bonville høre for. Aldrig.

"Hvis det her kun er det halve liv, så kan jeg ikke forestille mig, hvad det hele er," konstaterede han i stedet og så sigende mod hendes nøgenhed.

[Danae Bogbinder]

Danae smilte let, endnu engang. "Dét tror jeg godt du kan, hvis du er rigtig god" svarede hun i en let spinden. Flammen blev større mellem hendes hænder, men kun så hun kunne lade sine fingre glide gennem det fugtige hår, det kunne blive bare en smule tørt.

Han var virkelig charmerende på sin egen måde. Hun var meget betaget af hans måde at betragte hende på.

[Panteleon af Coullere]

Det var lige vel pladderromantisk for Pan og han måtte huske at spørge Theo, om han også gik med en Thybaudin af Aren gemt i maven. Skrev dybtfølte digte til hende.

"Sikke en tiltro," svarede han og hævede et bryn lidt, men udtrykket i de mørke øjne var drillende.

[Danae Bogbinder]

"Du virker nu intelligent nok" svarede Danae i et bredt smil. Så slukkede hun flammen og rejste sig for at trække sit tøj på igen. Hun havde stadigvæk ikke fundet ud af hvorfor, selvom hun havde sine egne tanker om hvad han håbede at få ud af hende.

"Er der andet du gerne vil vide?"

[Panteleon af Coullere]

Pan fulgte hende ublu med blikket, men blev selv siddende på samme afslappede vis lidt endnu. Fingrene flettede sig ind mellem hinanden, fra hvor de hang over knæene.

"Hvad er det, du gerne vil have fra ham?" spurgte han så, endnu engang uden filter.

[Danae Bogbinder]

Danae så på ham med et hævet bryn. Nu dannede der sig langsomt et billede, og hun tøvede slet ikke med at stille sig med et på på hver side af Pan. Hun bøjede hovedet let frem så hun fortsat kunne se på ham.

"Ikke penge, hvis det er dét du tror" svarede hun en smule hårdere end hun før havde gjort. Hun var trods alt fra en god borgerlig familie og havde det hun skulle bruge. "Jeg ved godt at han ikke kan give mig noget, så hvad tror du at jeg gerne vil af ham, hvis noget?" spurgte hun.

[Panteleon af Coullere]

Pan var nødt til at fjerne armene fra sine knæ og lænede sig lidt tilbage, da hun pludselig stillede sig meget tæt på. Han vidste ikke, om det skulle forestille en trussel, men han så blot op på hende.

"Det er jo det, jeg spøger om," konstaterede han simpelt og hævede brynene lidt. Uden at afsløre om han tænkte det ene eller det andet.

[Danae Bogbinder]

"Hvorfor? Du vil gerne beskytte ham?" spurgte Danae roligt uden overhovedet at give ham noget rigtigt svar, selvom hun havde hintet til det. Hun ville heller ikke engang selv indrømme hvad hun gerne ville have af Theodore. Andet end hans opmærksom og begær. Linjerne og grænserne mellem den syntes udviskede og det var svært at se forskel på rigtigt og forkert.

Det eneste hun vidste var at hun ikke ville give slip. Hun kunne ikke undvære ham i sit liv.

[Panteleon af Coullere]

Pan betragtede hende roligt, måske provokerende roligt og tog sig ikke af hendes svar, der ikke var et svar.

"Du er meget defensiv for en, der ikke vil have et eller andet," pointerede han, endnu helt afslappet.

[Danae Bogbinder]

Danae fnøs. Selvfølgelig var hun det. Théodore Corbin af Bonville betød alt for hende, selvom hun ikke kunne indrømme det over for hvem som helst. Alligevel mente hun at Pan havde fået mere end nok information omkring hendes relation til hans bedste ven.

"Det er meget muligt. Nu ved du jo heller ikke alt"

[Panteleon af Coullere]

Pan fnøs muntert og havde ingen fortrydelser. Han så blot på hende med et næsten kedsommeligt udtryk, men snerten af et smil omkring læberne.

"Nej," medgav han. "Det er jo derfor, jeg spørger."

[Danae Bogbinder]

Danae blev næsten en smule irriteret på ham. Han nød at teste hendes grænser, det kunne hun mærke. Hvordan kunne hun svare på sådan et spørgsmål når hun ikke engang selv vidste hvad der skete mellem hende og Théodore Corbin af Bonville . Hun trak vejret dybt ind og slog lettere irriteret ud med sine arme før hun trådte væk fra ham og begyndte at gå.

"Jeg ved det ikke." konstaterede hun.

[Panteleon af Coullere]

Måske havde Pan fået det svar, han havde brug for. Han havde i hvert fald tilegnet sig viden og en fornemmelse af hende og han smilede lidt over hendes frustration.

Han rejste sig dog også selv og fulgte roligt efter.

[Danae Bogbinder]

"Du er irriterende." fnøs hun og skulede til Pan. Alligevel sneg sig der et smil hen over hans læber som hendes blik strejfede hans.

"Har du udspurgt Theo om de samme ting?" Det undrede hende ikke, selvom det kun ville give mening hvis hans taktik havde været at finde hende først. Havde de virkelig været så dårlige til at skjule det? Eller havde charmøren talt over sig?

[Panteleon af Coullere]

Pan kendte Theo bedre end noget andet menneske og selv deres hemmeligheder for hinanden, var ikke rigtigt hemmeligheder. Pan trak på skuldrene.

"Jeg vil minde dig om, at det var dig selv der sagde, at du foretrak direkthed," svarede han og blikket havde en drillende gnist.