Testen

[Danae Bogbinder]

Danae lagde sig snart ned i vandet. Hun måtte alligevel give ham point for at han havde ikke havde gjort hende selskab endnu. Det var heller ikke fordi at det var hendes åbenlyse plan. "Ja? Jeg føler mig mest fri når jeg ikke har noget tøj på." svarede hun ærligt. Der var virkelig ingen grund til at holde det hemmeligt, for han ville ikke få noget ud af at sige det til nogen.

"Hvad med dig selv?" hun svømmede hen til kanten og lænede sig frem for at hvile sine arme mod græsset. "Hvornår føler du dig allermest fri?"

[Panteleon af Coullere]

Pan tænkte endnu engang noget knapt så pænt om Danae. Ikke fordi han som sådan så ned på nattens kvinder, frekventerede dem endda med jævne mellemrum, men det slog ham endnu engang, at hun lige så godt kunne have været draperet i silke på Rosen, som hun kunne flyde rundt i vandet nu. Det var da heller ikke utiltalende.

"Hvad ønsker De, at jeg svarer?" spurgte han med et spillende blik, måske fordi han ikke havde lyst til at svare på spørgsmålet. Ikke havde lyst til at sig selv i øjnene. "Noget dybsindigt og privat, formoder jeg?"

[Danae Bogbinder]

"Måske." svarede Danae og lagde hovedet på skrå, som hendes violette blik spillede lettere udfordrende. Ingen af dem kunne rigtig vinde; og måske ville de endda more sig hvis de bare var ærlige om hvad de havde gang i. Men hun blev ved. Han var anderledes af den grund at han endnu ikke havde gjort noget; men hvilket også var det der gjorde hende skeptisk. Hun var sikker på at han testede hende; men hun testede jo også ham.

"Nogen er allermest fri på hesteryg. Alene med en god bog. Omsvøbt af mørket.." foreslog hun før blikket gled op med stjernerne der så småt var begyndt at titte frem. "I en andens favn" Hun trak vejret dybt ind. "At slippe væk fra forpligtelser fra sin familie og i stedet få lov til at glemme alt." Hun tænkte på Théodore Corbin af Bonville der på sin egen måde flygtede, til trods for at han var en dygtig ridder og en god bror.

[Panteleon af Coullere]

Pan kneb øjnene let sammen og betragtede hende med antydningen af et underholdt smil. "Hm," lød det fra ham, før han trak på skuldrene. Tilsyneladende nonchalant. Blikket havde dog et lusket glimt.

"I så fald føler jeg mig allermest fri på hesteryg i mørket, mens jeg læser en god bog og er langt væk fra min familie," svarede han uskyldigt.

[Danae Bogbinder]

Danae lo, tydeligt underholdt af hans forsøg på at komme uden om at ærligt svar. Men det sagde alligevel mere om ham end først antaget. Hun hævede et bryn.

"Men ikke i en andens favn?" spurgte hun og gled ud i vandet igen for ikke at blive alt for kold. Hun gled dog langsomt tilbage til kanten før hun hejste sig op og endte med at sætte sig på sin kjole, ved siden af ham.

[Panteleon af Coullere]

Hæmningsløs. Han havde sagt det allerede én gang, men det slog ham igen, som hun uden den mindste smile tøven trak sig op og satte sig ved siden af ham uden en eneste trevl på kroppen.

"Hvis jeg kunne være i en andens favn samtidig med, at jeg sad på hesteryg og læste en bog, så skulle min fremtid snarere være i en gøglertrup end ridder af kronen," pointerede han og hævede begge bryn lidt, mens han sørgede for at se hende i øjnene.

[Danae Bogbinder]

Danae var ligeglad. Der var jo ingen der kunne se dem, og ingen vidste de var der. Men måske nød hun at chokere ham, selvom han mildest talt virkede som en der tog tingene stille og roligt. "Du mener ikke vedkommende kunne sidde bag ved dig, med sine arme omkring dit liv?" spurgte hun. Det var ikke fordi det skulle være præcist.

Hun forsøgte stadig at finde ud af hvordan han var. Hun vidste jo godt hvem han var. Men det gav hende alligevel ikke alle svar. Hvis ikke han gav hende hvad hun søgte, måtte hun jo spørge den anden person som kendte ham godt.

[Panteleon af Coullere]

Pan trak blot på skuldrene, tilsyneladende afslappet. Det var han da også. Han var ingen rødmende jomfru og selvom det ikke var hverdagskost at sidde ved siden af en kvinde, som han kun lige havde mødt, der ublu havde smidt alt sit tøj og sat sig i græsset, som var de gamle elskere. Han morede sig lidt hvad tanken om, hvordan Thybaudin af Aren havde set ud i hovedet, hvis det havde været ham, der havde siddet der.

"Du sagde, at du foretrak det direkte," konstaterede han. Droppede den formelle tiltale nu. "Så lad os droppe de hypotetiske scenarier. Hvad vil du gerne vide?"

[Danae Bogbinder]

Danae smilte tilfreds. Ikke hun havde opnået et eller andet mål hun havde sat sig; men det kunne også blive trættende når han legede med alt for ligegyldige scenarier. Hvilket det i bund og grund havde været. De havde vel i og for sig spillet et glimrende spil, uden at sige for meget, eller for lidt.

"Hvorfor er du her?" spurgte hun så direkte. "For du ved jeg godt hvem jeg er" Hendes blik lå direkte i hans. Måske vidste han ikke alt; men det kunne ikke være til tilfælde at det var ham der havde stået med sine mørke øjne mod hendes skikkelse.

[Panteleon af Coullere]

Pan mødte hendes blik og bevarede sig ikke med at lade som om, at hun ikke havde ret. Han trak nonchalant på skuldrene.

"Jeg var nysgerrig," konstaterede han ærligt.

[Danae Bogbinder]

Det var jo heller ikke nogen forbrydelse; Danae havde jo heller aldrig selv indvilligt i at gøre ham selskab hvis ikke hun også selv havde været nysgerrig. Så derfor smilte hun bare.

Hun kunne ikke blive siddende sådan her i længden, men det gjorde intet godt for hende at tage sit tøj på når hun stadig var våd af vand. Så hun holdte derfor sine hænder som en skål frem for sig, hvor der ingen længe viste sig en let flamme, som hendes eget lille bål der skulle varme og tørre hende.

"På hvad han ser?" bemærkede hun.

[Panteleon af Coullere]

Denne gang faldt Pans blik og selvom det var til hendes hænder, så var der ikke meget andet, der var overladt til fantasien. Andet end hvad mørket skjulte.

Langsomt gled blikket op igen. "Ja," konstaterede han simpelt. Et bryn skød lidt op. "Jeg har vist allerede set en del af det."

[Danae Bogbinder]

Danae smilte let. Det gjorde hende stadig ikke noget. For hun kunne på sin vis godt lide at han betragtede hende, selvom det ikke var åbenlyst. Så længe hun kunne bestemme i hvilket omfang. Flammen i hendes hænder blev en smule større, og sitrede let mellem hendes fingre.

"Det er ikke kun derfor." bemærkede hun roligt. "Jeg er vigtig for ham" Theodore var også vigtig for hende, selvom hun stadigvæk var i gang med at planlægge sit bryllup. Men han kunne jo intet give hende; ingen sikkerhed.

[Panteleon af Coullere]

Pan ville vædde med, at det var en ret stor del af grunden, men det sagde han ikke højt. Han var lidt ubekvem omkring hendes flammer, men han viste det ikke udadtil.

"Hvorfor så?" spurgte han i stedet bramfrit. Hun sagde at hun var vigtig for ham, men ikke hvorfor.

[Danae Bogbinder]

Danaes ansigt blev lyst op af flammerne, hvis skær næsten gnistrede sig i de lilla øjne. Hun betragtede flammerne let før hun drejede hovedet imod Pan igen.

"Vi har en helt særlig forbindelse med hinanden." svarede hun og smilte ved tanken om sin elsker. "Som om vi er to dele af den samme enhed." Hendes øjne glødede let.

"Jeg kan ikke forklare det nærmere end at jeg kun lever halvt, når han ikke er i nærheden."