Hjertestik

[Aemar af Beauvy]

Aemar kunne ikke helt lade være med at betragte hende, som hun reciterede. Endnu engang slog det ham, hvor ung hun så ud, anderledes, yngre, end hvad han havde forestillet sig, men det var som om, at han genkendte et eller andet fra deres breve i hendes måde at tale på. Hvor besynderligt det så end lød.

"Han var en fornuftig mand," svarede han og talte åbenlyst om sagnhelten, ikke hendes bror. "Og en kløgtig hærfører."

Det var nok den del, der primært fangede hans interesse.

[Vivien af Moselé]

”Og en hengiven ægtemand.” Tilknyttede hun nærmere i en højt talt tanke.  Det var bestemt ikke krigsdelen der havde tryllebundet Vivien, den slags forstod hun sig alligevel ikke på, det havde sagnheltens motivation derimod. Var fortællingerne sande, var kærligheden til Mélenchon's kone en stor drivkraft og skulle ikke have vaklet det mindste i de 7 år han og hans mænd havde måttet udstå den ene prøvelse efter den anden.
”Jeg må tilstå, at jeg ville ønske det var muligt at læse hans kones beretninger. Det må være svært, at at have haft uvisheden som fast ledsager i så mange år.”

[Aemar af Beauvy]

Aemar kunne ikke hindre sit blik i at søge mod hende igen, let undersøgende, men det var et forståeligt perspektiv og ikke et, han fandt utiltalende fra hendes side.

Til gengæld slap han blot en dæmpet lyd i bekræftelse. "Vi må fortsætte rundvisningen senere. Man venter os til måltidet."

Han slog ud mod den åbne dør, de var nået til, som ledte ind til den store sal, hvor bordet var dækket op og de resterende beboere allerede ventede.

Lukket