Aleron Dederic af Varoy

[Aleron af Varoy]

Aleron Dederic af Varoy

KALDENAVNE Al, men kun af folk han har nært. Hans hustru tiltaler ham med ‘mon coeur’ eller ‘Ali’.
FØDSELSDATO 03-05–813
ALDER 29 år.
NATIONALITET Falanist.
SOCIAL RANG Ridder af rang. Ældste søn og lensgrevearving til lenet Varoy, nedskrevet i Sølvskjoldenes bog.

DRAGKISTEN

VÅBEN I bæltet gemmer han på en dolk, hvis skaft har Varoys våbenmærke indgraveret, men mest foretrukkent og mest kyndigt brugt er det sværd, som blev ham smedet tidligt, men han først fik lov at eje for alvor, da han blev slået til ridder.
Derudover ejer han bue og pil, som han benytter til jagtbrug.
DYR En brun hingst ved navn Skygge, og en hvidplettet hoppe ved navn Lianna.
MAGISKE EJENDELE -

UDSEENDE

FACECLAIM Iwan Rheon.
KROPSBYGNING Aleron er en bredskuldret mand med en veltrænet overkrop og muskuløse arme. Hans kropsbygning er solid, og hans styrke slående, når han svinger et sværd.
ANSIGT Markeret er Alerons ansigt af en kæbe med kanter man næsten kan skære sig på. Hans blågrønne øjne har en særlig intensitet, som ser han lige igennem dig, når du ser ind i dem. Hans næse er en smule spids, og han har et veltrimmet, mørkt skæg, som får ham til at ligne den voksne mand han også er i sagens natur.
SÆRLIGE KENDETEGN Henover maveskindet har han et langt karakteristisk ar, der er kommet efter hans væbnerprøve. Derudover er hans resterende hud præget af tiden som page, væbner og ridder, og han har derfor små ar hist og her. Nogle af dem ved han ikke engang selv, at han har.
Han har også et stort modersmærke på venstre skulderblad.

PERSONLIGHED

INTERESSER
- Magt- og magtspil. Aleron er en langt mere magtfuld og snedig mand end de fleste tager ham for. Nogle ville nærmest betegne ham som en ‘illusionist’, hvis de kendte sandheden om, hvordan han især har tilraget sig magt og bibeholdt den. Målet skyr midlet i dette henseende.
- Royale bloddråber i eget stamtræ. Det kan for nogle syntes fuldkomment ubetydeligt, men for Aleron var det meget vægtigt i hans valg af første-hustru. Han er klar over, at det er fordelagtigt for ens familie at have royalt blod flydende i den.
- Hustruen Zoë. Hun er hans livs sol og kærlighed, og han ville både dræbe og dø for hende.
- Familien. Primært egne børn, og især sin førstefødte søn, som er hans guld og sekundært brødrene. Generelt set er han dog bevidst om, at det er godt at interessere sig for familien; også den forhenværende svigerfamilie interagerer han stadig med.
- Lenet Varoy. Dets interesser, historie og omdømme. Alt det, som en kommende lensgreve bør vide.
- Ridder-erhvervet. Selvom han glæder sig til at overtage Varoy efter sin fader, er han også en stolt ridder, som går op i at gøre sin gerning godt.


ERHVERV Ridder. Han tjener hos Kongen, og udfører de opgaver han af Kronen bliver bedt om at udføre.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Alerons store drøm er at blive lensgreve, og det har altid lagt i hans kort, at han bliver det. Det eneste, der ligger til grund for, at han ikke allerede er det, er at hans far stadig er i live. Han ser derfor sig selv som Lensgreve af Varoy, med sin hustru Zoë Madeleine af Varoy siddende ved sin side som Grevinde og med en hel børneflok rendende ind og ud af borgspladsen og lensborgen. Børneflokken består allerede af tre, men han har ikke noget imod at få flere.
PERSONLIGHED Godt opdraget, dog med en hård hånd. Snarrådig og snedig. Forskruet følelsesregister og en empati af svingende karakter.

Aleron er et produkt af at være den førstefødte søn og dermed arving til et len. Han er tidligt blevet mødt af store krav, også større end et lille barn kan imødekomme, og det har hærdet ham, men det er måske også årsagen til, at han er blevet så beregnende og egoistisk som han er. Han har altid sit eget bedste for øje, og alt han gør, gør han, fordi han anser det som fordelagtigt for ham selv, familien eller lenet.

Skyggesiden af ham er Bastarden. Hans virkelige jeg. Han er snu, har et mørkt sind, og forholdsvis skruppelløs, når det kommer til at sikre, at ingen opdager sandheden. Aleron skyr ingen midler for at nå sit mål, og visse mennesker vil måske endda tro, at han nyder at pine andre, når det har et formål. Han er ingen sadist, men han forstår at gøre, hvad der er nødvendigt for at få de rette informationer, og at værne om sin familie og sit lens omdømme, og det indbefatter også, at han har myrdet uden at føle sig hjemsøgt af større samvittighedskvaler.
Hans følelsesregister er anderledes end andres, og hans empati er svingende fra person til person. Stærkest føler han den for sin nuværende kone, Zöe, som han elsker dybfølt, og sine børn. Overfor fremmede kan han fremstå både høflig, charmerende og vellidt, men også kold, arrogant og måske næsten onskabsfuld. Det afhænger af dagen og af, hvem han møder. Derfor kan han fremstå en anelse utilregnelig, men han også god til at underspille denne, så han fremstår pålidelig.

Alt i alt eksisterer der et glansbillede om, at han bliver en god kommende lensgreve, der har prioriteterne i orden, og behandler sin hustru ordentligt. En gennemgående god mand. Dette er den største personlige sejr for ham, fordi det betyder, at han har lykkes med at slippe afsted med alle sine ublu handlinger indtil nu.

BAGGRUND

FAR Lensgreve Gefroi af Varoy, 58 år
MOR Grevinde Mirielis af Varoy (født Martimiers), 52 år
SØSKENDE
Søster Elianor af Varoy, 25 år
Gois Guimar af Varoy, 23 år
Broder Gerontius af Varoy, 23 år


CIVILSTATUS Gift med en kvinde, han er helt overbevist om er hans livs sande kærlighed: Zoë Madeleine af Varoy (født Tource). Forhenværende gift med Cathrea af Varoy (født Vigny).
BØRN Hele 3 små vidundere.
Født af forhenværende hustru, Cathrea af Varoy (tidligere Vigny):
Junker Ansfroi af Varoy, 4 år
Født af nuværende hustru, Zoë Madeleine af Varoy:
Irmeline af Lemaux (født i troen om, at hun er datter af Wilecoc af Lemaux, men hun er Alerons kød og blod), 3 år
Claude af Varoy, 1 år.
BOPÆL Varoys byhus i Levagny som det primære i øjeblikket, men også lensborgen i Varoy, som er hans barndomshjem - og kommende primære hjem.
HISTORIE

813. Aleron kommer til verden fredsfyldt lun forårsdag, og det er hans forældres lykke, at deres førstefødte er en søn. Hvad Gefroi ikke aner er, at Aleron ikke er hans af kød og blod; og Mirielis agter at lade det forblive sådan, særligt nu hvor hun har fået sin søn i armene, og hun ser ham ikke som en bastard, men et kærlighedsbarn.

823. Det lå i kortene, og Aleron drager afsted med en stolt, rank ryg, da tiden kommer til at han må rejse til Levagny og begynde sin pagetid på væbnerskolen. Han er blevet hærdet med kamptræning næsten lige siden han kunne stå på sine små vaklende ben, og har derfor opbygget ham en muskelmasse og en viden, der kommer til at blive yderst brugbar som væbner. Hans fars hårdhændede opdragelse har styrket den ti-årige knægt, der agter at blive en af de bedste væbnere - og på sigt, ridder.

827. Det fjerde pageår er gået, og Aleron af Varoy er en eftertragtet kommende væbner. Arbejdsom, stærk og lensgrevearving. Han får tilbudt tre forskellige riddere at tjene, og han vælger at følge én, der primært patruljerer i de sydlige lener, som er Alerons egen hjemstavn. Her bekæmper de røverbander og andet kravl, der truer lenerne og skaber uro, som Hans Majestæt ikke bryder sig om.

831. Væbnerprøven står for døren, men Aleron frygter den ikke, for han ved, at uanset hvilke mareridt der venter på ham, vil han overkomme dem. To timer tager det ham, før han så med et triumferende smil, blodige rifter i ansigtet og på armene, og et sværd, der glinser rødt, træder ud og møder sin familie. Faderen ser på ham med en anerkendelse, han til stadighed husker som vægtig, og han mindes sin mors varme kram, før han dejser om af udmattelsen godt og vel en time senere, da adrenalinen er forduftet.

837. Den unge Aleron er evigt magtsøgende, og han higer efter at finde sig et parti, der vil stille egen familie endnu bedre. Han ender med en ægteskabspagt med den smukke, adelige Cathrea af Vigny. Varme følelser lægger ikke til grund, men han er yderst tilfreds med konstellationen. Særligt fordi Cathrea også har royalt blod i sine årer.

838. Aleron kærer sig om Cathrea, men han føler ingen dybfølt kærlighed til hende. Han er fokuseret på familieforøgelsen mere end noget andet, og har travlt med sine ridderlige pligter. Dog ikke så travlt, at han ikke også kommer til at kende Cathreas bedsteveninde Zoë Madeleine af Varoy , som synes mere ulykkelig end godt er. En vinternat lige i slutningen af året erklærer hun sin forelskelse, og Aleron indser, at også hans hjerte banker for hende, og de indleder en affære bag om ryggen på begge ægtefæller.

839. Ægteskabet er præget af uenigheder. Cathrea stiller krav og er - i Alerons øjne - urimelig, når hun ønsker at kende alt hans gøren og laden. Hun mangler tillid, og med god grund. Men han må udholde hendes irriterende, krævende væsen, for hun er gravid med det han håber er en kommende søn.
Tillid og loyalitet udviser Zoë ham dog, da hun betror ham, at Cathrea har fået nys om, at han har en affære, men værre endnu, at hun har opdaget den hemmelighed, som kan frarøve ham hele arveretten, og at hun agter at udstille ham foran både svigerfamilie og hoffet, når først hun har født.
Valget er simpelt for Aleron, der sammen med elskerinden Zoë laver en plan. En plan der involverer at få hans kone forgiftet få timer efter hun forhåbentligt har født ham en søn.
Sønnen fødes efter pinefuldt mange timers klynken og skrigeri. Han foregiver forfærdelse, da hun ‘pludseligt’ styrtbløder og tjenestepigerne gør alt de kan for at stoppe blødningerne, men forgæves. Han tilkalder ingen hjælp fra helbredere, og føler ingen skyld, som hendes hud bliver bleg, og hendes underkjole er vædet i blod. Det var en nødvendighed.

840. Stærke varme følelser har Aleron for både den søn, som Zoë hjælper ham med at tage sig af, men også Zoë selv, og hendes ulykkelighed piner ham.
Dét og så visheden om, at hans barn skal vokse op som Wilecoc af Lemaux’s. Derfor inviterer han med en vis insisteren Wilecoc med på jagt, og han har alle intentioner om at lade den få et fatalt udfald. Hvadend det må udmønte sig med en vildfaren pil, et vildt ridt, hvor den midaldrende herre falder af hesten eller et vildsvin, der angriber ham. Det bliver det vilde ridt, der kvæster Wilecoc, men han dør ikke af kvæstelserne, og Zoë er bekymret for, om han vil komme sig helt, så Aleron tager sagen i egen hånd, da de en tidlig morgen vækker Wilecoc og Zoë frydefuldt kan fortælle ham sandheden om barnets sande blod, før Aleron kvæler hendes mand med en pude.

Samme forår kommer Irmeline til verden, og han fortsætter affæren med Zoë, og må væbne sig med tålmodighed.

841. Da foråret gør sit indtog i Falanie har sorgen endelig sluppet familien Lemaux og da Zoë og Aleron åbent erklærer deres hensigt om at gifte sig, giver det mening. Historien er naturligvis, at de har søgt trøst hos hinanden efter deres tragiske tab og selvom nogen sikkert ikke køber den, så er der ingen beviser på det modsatte. De bliver gift inden høsten. Kort efter bliver hun gravid.

842. Zoë beriger hans liv med lille Claude, og han er mere end tilfreds med at have Zoë Madeleine som hustru, på trods af, at hun er af lavere stand end den forhenværende. Det føles ubetydeligt, fordi deres kærlighed er så stærk, og Cathrea nåede at give ham det vigtigste: En søn med royalt blod, der en dag kan arve lenet Varoy.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN EmEm.
KONTAKT Discord eller PM.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.

[Yphion]

Godkendt!