Som en Drøm

[Peronelle af Bonville]

Perrie vred sig lidt, men nød alle spørgsmålene. Hun tog en tår fra bægeret og vippede lidt på tæerne. "Mm. Jeg tror det. Vi har ikke officielt sagt hvad vi er. Men det er mere end bare et par kys."

Hun var lidt rød i kinderne. "Han hedder Matthieu og han uhm... Vi mødtes på rundrejsen, hvor han var sat til at beskytte mig. Som ehm... Ridder."

[Florine Laure Købmand]

"Ej, hvor er det spændende!" udbrød Florine, måske lidt højere end det var ment, og hun strålede næsten i ansigtet ved fortællingen. Nysgerrigheden bød hende dog også at spørge yderligere ind: "Mere end et par kys, altså ... mener du ... Har I gjort mere?" 
Denne gang var det en lavmæl stemme, der spurgte, og uden fordømmelse. Hendes øjne lyste varmt og åbent, da hun spurgte bedsteveninden. Den veninde, der nu var lidt rød i kinderne.

"Ah, rundrejsen. Så I havde meget tid sammen. Det lyder dejligt for jer! Du må lige lade mig møde ham snart. Det er da ved at være et stykke tid siden du var på den rundrejse." Florine puffede lidt drillende til hende. Perrie havde det med at fordømme kærlighedsforhold og ægteskaber, men også med at holde egne spirende følelser tæt til kroppen, så det var typisk hende at have ventet med at afsløre det til det var helt sikkert, at det var noget mere end 'bare et par kys'. Florine tog en tår, mens hun betragtede sin rødmende veninde.

[Peronelle af Bonville]

Perrie lod sig puffe og drille og blev bare mere varm i ansigtet. Hun smilede dog også og kunne godt lide opmærksomheden, i virkeligheden. Hun tog en solid tår af sit krus og så lidt væk, men strålede.

"Jeg tror ikke nogen kommer til at møde ham, lige sådan," mumlede hun dog. "Det er jo bare... Jeg mener. Han er vel min elsker, sådan."

[Florine Laure Købmand]

Varmen var tiltagende i Perries ansigt, og hun kunne ikke lade med at grine lidt kærligt over den reaktion, for bedsteveninden virkede ikke for alvor forlegen, blot lidt berørt af situationen. Hendes hud glødede, også hendes øjne, og Florine kendte forskellen på at blive lidt genert over det, man havde gjort, og at være skamfuld og utilpas.

"Aha. Elsker," gentog Florine med tryk på det sidste med et hævet spørgende øjenbryn. "Før sagde du kæreste ... Hvad er han, Perrie? Elsker, kæreste? Tror du ikke, at han har varme følelser for dig? Er det derfor, jeg ikke må møde ham? Eller er du bange for, at det er for tidligt?"

[Peronelle af Bonville]

Perrie himlede med øjnene men var også ganske varm i kinderne og tydeligvis ikke så sej og uberørt endda.

"Jeg... Jeg aner det ikke," indrømmede hun. "Jeg ved ikke hvad vi rigtig er eller noget. Men vi har set... Set lidt til hinanden." Ærligt, hun havde set en hel del af ham.

"Det er i hvert fald bedre end dengang jeg var lun på Sébastien af Monteres!"

[Florine Laure Købmand]

Perries personlighed var intakt, men hun var på udebane, og Florine nød lidt at gå til den veninde, der ellers normalt havde så skrappe holdninger til mange ting. Også drenge og hvad man skulle eller ikke skulle med dem.
"Lidt?" gentog Florine med et spørgende øjenbryn. "Hvis jeg kender dig ret, har du set mere til ham end du fortæller mig. Du ville ikke ... Du ville ikke kalde nogen elsker, hvis det ikke var sådan," konkluderede hun. Det var hun ret overbevist om var sandt. Andet ville overraske hende gevaldigt. "Men du har varme følelser for ham, ikke? Har du fortalt ham det?"

Flo grinede varmt over den sidste konstatering. "Godt! Det var også noget så forfærdeligt." Hun puffede kærligt til veninden, før hun tog en tår af sit krus.

[Peronelle af Bonville]

Perrie fortjente det hele, men hun led også lidt under Florines drillerier, vred sig og surmulede en anelse. Hun trak på skuldrene. Hun havde faktisk set ret lidt til Matthieu af Grinayles siden den nat og da Florine nævnte at de havde set meget til hinanden begyndte hun at bekymre sig lidt. Måske havde de ikke. Det kunne jo også være hun bare havde opfundet at det var mere end det var. Hun tog en solid tår af sit krus.

"Så langt er det ikke sikkert det kommer," svarede hun. "Det er jo også bare en affære uanset. Men det er stadig mere interessant end med en, der slet ikke ænser at man findes." Hun rømmede sig. "Nu skal vi tale om noget andet. Jeg ved ikke hvordan jeg rigtig har det med ham."