Lucille Cardieux

[Lucille Cadieux]

LUCILLE CADIEUX

KALDENAVNE Oftest variationer af Lucy. Det skal siges at visse tidligere gadebørn i hovedstaden kender hende som Cadieux (french: "little fighter"). Eftersom hun overlevede en faretruende febersyge som spæd, efter at blive lagt på en helbreders dørtrin, var dét tilnavnet hun fik med.
FØDSELSDATO 08-11-821.
ALDER Tyve (fylder enogtyve i november).
NATIONALITET Falanist.
RANG Som glædespige er det næppe den store overraskelse, at Lucille ikke er højbåren. Hun kan ofte finde på at beskrive sig selv som både rang- og rodløs. 

DRAGKISTEN

VÅBEN Helt fra barnsben har Lucille været klar over at hun skulle være i stand til at forsvare sig. Hun var trods alt en gadelømmel med lange fingre og en forkærlighed for dybe lommer. Hendes profession tillader dog ikke ligefrem at hun bærer et våben på sig, men hun har en lille dolk under sengen og er ikke bange for at bruge negle og tænder, skulle hun føle sig truet. Desuden, kan nogle lide den slags.
DYR Lucille har ikke meget tilovers for pelsdyr, fjerkræ eller krybdyr. Hun har desuden aldrig siddet på en hest.
MAGISKE EJENDELE Grundet sin levevis er det et givet, at Lucille har anskaffet sig en amulet eller to. En af hendes kunder har været god til at støtte hende økonomisk ved køb af amuletten mod uønsket graviditet (en amulet med en sort sten der hænger om halsen), såvel som en diskret pegefingerring der, eftersigende, skulle holde den slags sygdomme på afstand der kan forekomme ved skiftende partnere.

UDSEENDE

FACECLAIM Gemma Arterton.
KROPSBYGNING Den unge kvinde er bestemt stærkere end hun ser ud til. For som gadebarn var slåskampe internt en del af eksistensgrundlaget. Hun er middelhøj, slank og kurverne er bløde. Især brystpartiet og snæverheden ved taljen nyder hun at sætte på skue for kunderne i "Hatten". Mærker man godt nok efter, vil man opdage at hendes håndflader ikke er ligeså bløde, sårbare og ubrugte som en komtesses. De slanke fingre er derimod stærke og smidige.
ANSIGT Håret har en mørk, nøddeagtig farve og bølger fra naturen. Øjnene er ligeledes mørke, bag bukkende vipper og huden tager godt imod varme og sol. Derfor har  hun teorier om hvorvidt en af hendes forældre kan have været fra de sydligere egne. 

Det de fleste dog ofte lægger mærke til først, er måden hun bærer sig på. Lucille fører sig med hagen hævet højt og med en konsekvent selvsikkerhed. Man kan samtidig se noget ulmende i det flirtende blik og i ulvesmilet: og dem der kender hendes signaler godt nok, ved også hvornår temperamentet virkelig begynder at boble op mod overfladen. Det er ofte her, en af de andre piger trækker hende væk fra kunderne.
SÆRLIGE KENDETEGN Hun har et smalt, næsten usynligt år omkring kindbenet efter hun blev taget i at stjæle en gang som barn. Alt taget i betragtning, er det egentlig ret billigt sluppet. Det hænder at hun, på grund af jobbet, har småskrammer eller blå mærker fordi hun ofte tager de mere krævende kunder på sig, men i det mindste er det noget der kan dækkes af mineralpigmenter i den tid de varer.

PERSONLIGHED

INTERESSER Selvom man næppe skulle tro det om personen der, i virksomheden, egentlig er varen, brænder Lucille meget for at stige nok i graderne til potentielt at kunne køre en forretning selv. Hun har desuden aldrig lært at læse, og er desuden en elendig syerske - så de mere traditionelle hobbyer er der ikke mange af. Penge er en drivkraft for hende, så hun arbejder lange timer, men brokker sig sjældent over andet end dårligt betalende eller ildelugtende kunder.

Selvom Lucille ikke er dygtig til hverken musik eller sang, nyder hun at danse. Måske fordi hun skal bruge kroppen mere og kan kommunikere uden at bruge egentlige ord. Derudover er det en god måde at tiltrække sig opmærksomhed på.
ERHVERV Glædespige, Den Tørstige Hat.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Selvom det næppe er den mest solidariske tanke, drømmer Lucille om først at overtage Eleanor Sølvlilje 's plads i hierarkiet blandt glædespigerne, og dernæst måske skabe mere indflydelse blandt tyvebrødrene. Hun kan ikke se sig selv som mor og tror ikke helt på kærligheden.
PERSONLIGHED Det kræver ofte en del selvbeherskelse for Lucille ikke at sige tingene præcist som hun ser dem: i hvert fald når hun føler sig uretfærdiggjort eller nedværdiget. Ligeså ligefrem, grov og temperamentsful hun kan være, ligeså mystisk, honningblød og sensuel kan hun fremstå. Kunden har, i hendes optik, ikke altid ret, men det er nu dem der har pengene.

Problemer opstår dog naturligvis, når hun føler at hendes grænse overskrides, selvom der er langt derhen, når pengepungen er dyb nok. Det er dog her, at hun må tales ned af ejeren af Den Tørste Hat, Damien, da han nok er den eneste der kan tøjle hende når hun er i det humør. Det er her, Lucilles sprog bliver grovest og hendes handlinger mere voldsomme.

De egentlige følelser er ikke nogen hun bærer rundt med sig.
Medmindre de, som temperamentsfuldheden, maler hende på en stærkere måde. Hun taler ikke meget om skyggesiderne ved sin fortid, eller identitetskrisen som hun bærer rundt på. En af grundene til at hun måske lod sig skubbe ud i prostitution handlede, i sidste ende, nok om at det uønskede barn, ville være en ønsket og begæret kvinde. Uadtil udtrykker hun det dog som om det hele blot handler om penge og overlevelse, og hun fremstår bestemt ikke skamfuld om sit erhverv.

Hun er besidderisk, men også en målrettet idealist. Ambitioner er der en del af, men hun ved også at hendes liv nok aldrig bliver rosenrødt. Det er de tætte bånd hun mangler i sit liv, men paradoksalt har hun svært ved at lukke nogen ind.

BAGGRUND

FAR Vides ikke.
MOR Vides ikke.
SØSKENDE Vides ikke.
CIVILSTATUS Alene: få elskere, men en del kunder. Nok er aktiviteterne de samme, men hun ville aldrig beskrive betalt intimitet som elskov.
BØRN Nej.
BOPÆL Den Tørstige Hat.
HISTORIE Det var ikke ligefrem den lykkelige start Lucille fik på livet. Feberramt blev hun efterladt på dørtrinnet hos en helbreder og det var vist et tilfældigt barmhjertigt øjeblik, og ligeledes et tilfældigt mirakel, at pigebarnet overlevede. Forældrene havde ikke efterladt hende med andet end et fornavn og ingen kom og hentede barnet, som en ammende, fattig kvinde valgte at tage til sig. Barnet blev dog forkastet så snart det kunne overleve nogenlunde selv og det var sådan rammerne om Lucilles barndom blev skabt.

Det startede som en klump brød hun samlede op fra rendestenen. Dernæst noget tørret kød hun fiskede op af en spand, som et andet barn også havde fået øje på. Et slagsmål mellem småbørn blev brudt af en høj røst, og pludselig havde hun fundet et hjem. Et hjem på gaden, ganske vist, men et tilhørsforhold til andre tyve i et form for organiseret net.

Lucille voksede op blandt gadelømlerne under den forhenværende tyvekonge. Hun blev kaldt tilnavnet "Cardieux" givet af helbrederen i sin tid, netop fordi hun blev ved med at være en "lille kriger". Faktisk var hun ikke bange for slagsmål med de mange drenge, eller bide dem i armene selvom de ofte påstod at det var et "fejt pigetrick".

For omkring syv år siden, blev gadelivet sværere. Hun var en fjortennårig pige, formerne var begyndt at udvikle sig og hun var ikke længere så hurtig og ubemærket. En hændelse med en af de gadebørn hun var vokset op med - nu en ung dreng - havde tydeligt vist hende at hun skulle finde en tryghed andetsteds. Et tag, i det mindste. Og det var sådan hun brugte tyvenettet til at finde et job på "Hatten" som glædespige. Det var også her hun mødte Eleanor Sølvlilje , en anden glædespige kun få år ældre end hende selv, som blev som en søster for hende, trods deres forskelligheder.

Da den tidligere tyvekonge faldt, begyndte tingene at ændre sig. Lucille blev trukket lidt tilbage fra glædespigestillingen af den nye ejer Damien Sølvtunge , som nok forbamede sig over den unge kvinde, selvom han nok også kunne se at hun stadig var en vilter gadetøs der måske ikke var den bedste for forretningen. Men han gav hende en chance, og det var mere end andre havde gjort førhen.

Lucille blev da også en indtjenende glædespige, da hun kom i gang. Hun havde set med store øjne til hvordan pigerne proppede mønter ned i kavalergangen, og hvordan alle disse mønter altid endte ét sted. Ofte hos ejeren. Ambitioner var der nok af, og selvom temperamentet sommetider kunne blusse op, lærte hun også at navigere sfæren. Det var den familie hun havde manglet, men også familien hun begyndte at lege med i større stil, da hun indså at manden med pengene og kontrollen søgte mod en anden seng mere end hendes.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Titmouse.
ALDER 26 år ung.
KONTAKT Titmouse#3729
HVORDAN FANDT DU OS? Mithras.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.

[Mithras]

Godkendt

En, to, mange!