Tilbage i Levagny

[Agata Af Coullere]

Til: Clothilde af Coullere



Efter måneder i Levagny var det længe siden, at Agatha havde set sine elskede børn. @pantheleon havde travlt med sine væbnerpligter hos sin ridderherre, men havde lovet at kigge forbi, så snart hans herre lod ham. Bertram var ligeledes optaget af andre ting, men Clothilde havde været til at overtale. Nærmere var det til at overtale pigeskolen til at lade Clothilde blive eskorteret til byhuset i teaterkvarteret for at få målt nyt tøj op af skrædderen. Det manglede hun helt sikkert, selvom Agatha godt vidste, at hendes yngste barn var ret ligeglad med tøj. Det var en undskyldning for grevinden for at se sit barn. Det føltes som om de alle tre var alt for langt væk fra hende, når hun befandt sig i Coullere og de i Levagny.



En af tjenerne var sendt for at hente Clothilde på pigeskolen, mens Agatha gjorde klar i en af stuerne med the og en smule kage. Pancras var ikke hjemme, så han kunne ikke sige noget til de søde sager. Skrædderen kom senere og tog mål, så Agathas elskede barn ikke skulle tilbage til sine forpligtelser lige med det samme.

[Clothilde af Coullere]

Enhver lejlighed til at slippe for at være på pigeskolen var efterhånden Clothilde kærkommen. Selv hvis det så skulle betyde, at hun skulle sidde og drikke te med sin mor. Ikke at te-arrangementet behagede hende synderligt. Tværtimod. Ikke destomindre, var det dog rart at komme hjem til tider og se lidt andet tapet og således var hun netop trådt ind i entréen, hvor hun havde overrakt sin kappe til en tjener, før hun bevægede sig videre ind i pejsestuen.

”Hej Maman.” Lød det, som hun et øjeblik blot blev stående i dørkarmen og betragtede moderen, hun efterhånden ikke havde set i månedsvis. På trods af savnet til familien, var hun atter lettere bitter over at være blevet efterladt på pigeskolen for at rådne op.

[Agata Af Coullere]

Agatha var ved at lægge de sidste småkager tilrette på fadet, så de ikke så rodede ud, da hun kunne høre døren åbne i entréen. Kort efter stod Clothilde i døråbningen til hendes mors store fornøjelse. Agathas øjne strålede af moderligt gensyn med sin lille pige. Hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv, hadede hun, at de skulle være så langt fra hinanden, men hun sagde aldrig noget højt, da det ikke var passende. Hun kendte også Pancras af Levagny holdning til det. “Min lille skat. Hvor er jeg glad for at se dig” hun trådte et skridt frem og lagde kærligt en kølig hånd på hendes kind. Agatha havde ofte kolde hænder. Sådan havde det altid været.

“Kom sæt dig ned min egen. Der er lidt the og måske en småkage” tilbød hun og satte sig selv ned i den ene stol, men uden at slippe sit barn med øjnene.