Brev til Amélie af Dison

[Gisella af Suilleaux]

Tilegnet: Amélie af Dison


Kære A

Jeg ved ikke, om dette brev når frem til dig. Alting er gået frygtelig galt, siden jeg kom til Monteres, og jeg tror for alvor, at guderne har forladt mig.

Kan du huske, da vi så Marcel af Monteres på afstand til forårsballet på paladset, og du sagde, at han lignede én, man skulle holde sig langt væk fra? Du havde ret. Baronen er et brutalt bæst, og jeg forstår ikke, at han er min mors nevø. At det samme blod løber i vores årer.

Han forsøgte at drukne mig, Amy. Da jeg prøvede at flygte i en tønde på ladet af en vogn, fandt han mig og fik nogle vagter til at holde tønden under vand. Først da jeg nær var druknet, løftede de mig op igen.

Hvordan skal jeg nogensinde blive lykkelig her?

Fortæl mig noget opmuntrende, vil du ikke nok? Hvad sker der i dit liv? Forhåbentlig går det bedre end her.

Kærligste hilsner,
Din G

[Amélie af Dison]

Kære G

Åh, hvor er jeg glad for at høre fra dig...Og samtidig umådeligt ked af at høre, hvad der er hændt dig. Jeg havde sådan håbet for dig, at du ville trivedes i Monteres.

Jeg husker godt, hvordan vi konverserede om din nytilkomne ved forårsballet..Jeg er bare ked af at min mavefornemmelse holdte stik. Det lyder absolut forfærdeligt. Jeg ville knapt kunne forestille mig den forskrækkelse og rædsel der måtte have sat sig i dig. Han lyder jo rablende sindssyg. - Men G...? Tror du måske at netop dét kunne have været hans intention? At skræmme dig? 

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne hjælpe dig...Men noget siger mig at sådanne mænd kun kan håndteres på én vis. - Du må forsøge at være smartere end ham. Hvis jeg kan give dig et godt råd, så må det være at nogle mænd skal stryges med hårene. Brug din kvindelist! Vær smart og forsøg at vind dig ind på hans gode side...Jeg tænker at alternativet må være værre.

Der sker ikke meget her i Levagny. Men jeg har for nyligt været ude og spadsere med Christofle af Tardigy. Det var....Underholdende. Men også vældigt pinligt, da vi skvattede i bækken. Vi endte med at måtte side et par timer og sludre, imens vores gevandter tørrede helt op. Jeg har på fornemmelsen at han måske syntes jeg er lidt sød...Eller..Det håber jeg. Jeg ved endnu bare ikke helt, hvad jeg skal stille op med det. Han er trods alt Admiral! Hvad ville han skulle med sådan en som mig?

Mænd er vist kun til for at komplicere vores tilværelse..

Lad mig høre fra dig snart.

Knus A

[Gisella af Suilleaux]

Kære A

Ja, jeg tror bestemt hans intention var at skræmme mig og lære mig, at det intet nytter at forsøge at flygte. Han ejer mig; hver en lemme, hvert et hårstrå, hver en tanke tilhører ham. Fortæl mig, hvorfor vi mener, at guderne er retfærdige, når de har valgt, at kvinders eneste lod i livet er at underordne sig en ægtemand og føre slægten videre?
Det er blasfemiske tanker, og noget, jeg aldrig har tænkt videre over, selvom mange af jer kære veninder altid har brokket jer over det. Jeg syntes, at idéen var romantisk. At et liv med kærlighed og børn måtte være det højeste formål. Nu optager de andre tanker mig oftere end nogensinde. Jeg savner sådan mit gamle, simple liv, hvor jeg kun skulle bekymre mig om, hvad jeg skulle iføre mig til næste bal.

Du foreslår kvindelist. Den idé er slet ikke faldet mig ind. Tror du virkeligt, det er muligt at vende modgang til medgang ved simpelthen at lade som om, jeg er en trofast hustru? Baronens sind er omskifteligt, men måske er det et forsøg værd. Til min velkomstbanket dræbte han to slaver som offergave til guderne for vores kommende ægteskab … hvordan ville jeg med kvindelist håndtere den situation?

Jeg husker Christofle fra hoffet som en flot, ombejlet herre. Åh A, tilgiv mig, men jeg kan ikke lade være med at le ved at forestille mig jer skvatte i bækken. Selvom situationen lyder kold og våd, var det måske også lidt romantisk?
Sådan må du ikke tænke, A. Du er fantastisk, og han ville være heldig, hvis han kunne få fingrene i dig – og omvendt. Tardigy-lenet ligger næsten lige op ad Monteres-lenet. Tænk en gang hvor ofte, vi kunne besøge hinanden, hvis I blev gift?

Jeg har en idé. Lad os lægge en plan for, hvordan du kan få fat i ham. Det kan give mig noget sjovt at beskæftige mig med, så ikke jeg hensynker i mørket.

Din G

[Amélie af Dison]

Kære G

Kald mig blasfemisk eller gudsbespottende…Men nogle gange tvivler jeg ærligtalt på, hvorvidt der overhovedet er guder, der holde øje med os. Tænk dig…Hvad hvis der i virkeligheden er helt tomt? Jeg ved godt at tanken måske syntes fjollet…Men indimellem, når jeg føler at hele verdenen er imod mig, vil jeg hellere tro på ingenting end det faktum at alt er imod mig. Måske kunne det være en form for trøst?
Det er vel også det der gør også menneskelige? At vi indimellem vakler, farer vild i mørket og fumler os frem? Jeg tænker at din tro på livet og kærligheden nok skal vende tilbage…Indimellem skal det bare have lidt tid.

Jeg tror du vil gøre klogt i at forsøge dig som den dydige og lydige hustru ift. baronen. Hvis ikke du kan sige noget positivt eller se dig enig i de ting han siger eller gør, er det måske indimellem bedre blot at tie. Giver det mening? Jeg håber sådan at du kan vende det til et lidt andet perspektiv. Hvis nogen kan, må det være dig, sødeste G.

Christofle af Tardigy er så absolut en flot mand. Vi havde en god dag ved bækken…Men han er også bare…Lidt afmålt. Han siger ikke så meget og med al min snak frygter jeg lidt, at jeg er på vej til at skræmme ham væk. Han er ganske vist både tålmodig og sød…Men jeg tror også han er en mand med stærke holdninger…Og åh, hvor er jeg bare bange for at dumme mig og sige noget fjollet. Al din hjælp, samt idéer vil blive modtaget med kyshånd, såfremt du har et råd eller to.

Din A

[Gisella af Suilleaux]

Kære A,

Pas på at ingen præster eller præstinder hører den slags sprog, så tror jeg ikke engang at bønner kan frelse dig. Men stol trykt på mig, jeg forstår, hvad du mener. Jeg tror imidlertid stadig, der findes guder, men måske har vi mennesker fortolket deres ord forkert? Måske styrer de ikke vores skæbne, så meget som vores fædre gør?

Kære A, jeg vil gøre mit bedste for at være den lydige hustru, selvom jeg frygter fremtiden. Hvordan jeg skal være i stand til at undertrykke mine meninger resten af mine dage? Og kan det overhovedet kaldes et liv værd at leve?

Afmålthed er en dyd, A. Det betyder, at han tænker før han taler og handler ud fra et afbalanceret sind. Han skal sikkert bare lære dig at kende, før han åbner op for dig.
Mit bedste råd er: gør ham misundelig. Til baller bør du: have én dyb samtale med ham, flirte med ham og danse højst to danse med ham - og derefter gør det samme med andre mænd. På den måde har du vækket hans appetit men samtidig vist, at du er ombejlet af andre.
Er du i kontakt med nogen af hans bekendte? Find ud af, hvad hans interesser er, så du henkastet kan føre samtalen ind på dette. Mænd elsker at tale om dem selv. Hvornår ser du ham igen?

Kærligst G

[Amélie af Dison]

Kære G.

Bare rolig, jeg skal nok være varsom. Jeg kunne trods alt ikke drømme om at sige den slags til nogen der måske ville mistolke det. Ikke detomindre, så tror jeg måske alligevel at du kunne have ret. Vores fædre har til tider mere at sige end guderne.

Jeg forstår imidlertid godt din bekymring. Kærlighed er en vanskelig størrelse..Og for dig i særdeleshed på nuværende, kan jeg forestille mig. Jeg håber bare ikke at du giver op! Jeg er sikker på, at der nok skal være noget godt til dig også. Måske bliver det bare anderledes end hvad du først havde regnet med. Jeg er sikker på at tingene måske nok skal udarte sig, sådan som du kan greje omstændighederne med dit kløgtige hoved.

Misundelig siger du? Gisella, jeg tør knapt. Nok tale til mænd af det modsatte køn…Hvordan skulle jeg så formå ligefrem at gøre ham jaloux? Ikke alene var dagen ved bækken god, men den var også både katastrofal og pinlig, G! Da vi skvattede i bækken, landede min hånd direkte på hans…Du ved nok! Han tog det som en gentleman, da det naturligvis var et uheld, men jeg er bange for at jeg knapt kan se ham i øjnene nu! Jeg føler mig på så dybt vand kære G…Og jeg frygter sådan at papa stille og roligt begynder at se sig om efter en potentiel husbond til mig. Hvad skal jeg dog stille op?

Knus A

[Gisella af Suilleaux]

Kære A,

Jeg tvivler ikke på, at vores fædre også ser sig selv som guder. I hvert fald min. Ofte har jeg følt mig som en brik i hans politiske rænkespil. Hvis bare min kære moder havde levet, ville alting være anderledes. Så var jeg aldrig blevet solgt til en mand som Den Gale Baron, det er jeg sikker på.

Jeg skal prøve at bevare modet, A. Heldigvis er baronens rådgiver, Alexandre af Monteres en venlig mand. Han er det tætteste, jeg kommer på at have en ven i hele lenet. Åh, hvor jeg håber, du kommer og besøger mig en skønne dag. Først skal vi selvfølgelig have dig gift med Christofle.

Åh, ved Mithras! Tilgiv mig, men jeg kan ikke lade være med at le over din uheldige situation, selvom det må have været frygteligt for dig. Er der nogen udvikling i jeres forhold? Kan du ikke nævne Christofle for din papa som en mulig kandidat?

Lad mig høre fra dig snarest!

Din G

[Amélie af Dison]

Kære G.

Åh, ja…Jeg forstår at du savner din moder. Jeg ved knapt, hvad jeg skulle gøre uden min…Til trods for at min relation til mine forældre velsagtens er lidt anderledes end din, kan jeg forestille mig.

Jeg er dog glad for at høre, at du har nogen på din side. Jeg vil se frem til at komme og besøge dig og ved selv samme lejlighed møde denne Alexandre af Monteres . Om ikke andet, vil jeg glæde mig til at se dig igen snarest. Forhåbentlig vil der ikke gå alt for længe…

Lige nu er alt lidt stillestående herhjemme. Jeg har ikke set meget til ridderen på det seneste, men jeg håber på at rende ind i ham før eller siden. Om ikke andet har min kære søster Corinne af Dison , lovet at forsøge at lægge forslaget diskret ud for min papa, hvis jeg ikke selv tør…

Din A