Spidsen af en teske [Åben!!]

[Amélie af Dison]

Den mørkhårede komtesse havde netop håbet at Simmonete ville dele sine hemmeligheder med hende. Trods alt, havde hun ikke rigtig andre veninder at dele den slags fortroligheder med…Eller snak af den type for den sags skyld. Minen faldt således i lidt mere alvorlige folder og tænksomt, rynkede hun panden en smule, som armene foldede sig lidt utrygt over kors over brystet. Måske havde det alligevel været for vovet at spørge om? Måske havde hun forlangt for meget?

Hun skar en lille grimasse ved venindens ord. ”Jeg ved ikke om det er en god idé…Tænk sig, om nogen skulle få nys derom.” Kom det lettere forfærdet fra komtessen. ”De…Desuden tvivler jeg på at jeg ville bryde mig om at være tæt med nogen jeg ikke…Kender bedre end som så. Du ved, hvordan jeg holder af trygge rammer, Sim…”

[Simmonete af Vigny]

Simmonete himlede lidt med øjnene af veninden. "Selvfølgelig er det en god ide." Svarede hun og rystede lidt på hovedet, inden hun lænede sig lidt ned mod Amélie. "Jeg kender der perfekte sted. Ingen har set noget, ingen har hørt noget." Sagde hun dæmpet, som hun forsøgte at sælge sin ide. "Jeg tager dig med, når vi kommer tilbage til Levagny." Konkluderede hun så, "Visse ting kan ikke forklares. Men skal opleves."