Selskab i Sangy

[Gisella af Suilleaux]

Rundrejsen havde for Gisella af Suilleaux' vedkommende indtil videre bestået af en lang række af bumlende rideture i Suilleaux-vognen og selskaber rundt i lenerne. Som datter af en greve var hun naturligvis inviteret med til de fornemste, men den eneste, hun hidtil havde nydt, var middagen med kronprins Elyot af Falanie. Resten tilbragte hun med sin sureste mine klistret på ansigtet, fordi hun savnede sin store kærlighed noget så grusomt.

Denne aften på Sangy-borgen var dog anderledes, for hun havde netop fået selskab af Galienne Saulet, en gammel veninde, hun havde mødt på pigeskolen.
”Har du nogensinde været forelsket?” sukkede Gisella og betragtede rækken af dansende par. De to unge kvinder stod ude på sidelinjen og ventede på at blive budt op.

Galienne af Saulet

[Galienne af Saulet]

Rundrejsen var ikke helt som Galienne havde forestillet sig. Der var mange kedelige timer i vognen, hvor ens numse blev følelsesløs, selv med de blødeste puder til rådighed. Kvalerne var dog hurtigt glemt ved alle stoppene og festerne ved de forskellige borge, som alle var nogle hun drømte om engang at være grevinde eller hertuginde over.

Hun vred sin hjerne ved venindes spørgsmål. Der havde hun vel ikke? Der var en masse flotte og giftefærdige mænd, som hun ville besvime over, hvis det skaffede hende en forlovelse. Men direkte forelskelse? Hvor man ikke kunne spise eller tænke på nogen andet. Det ville Flavia af Gustabis aldrig acceptere. Hun ville sige hårde ord til Galienne, for at få hende til at droppe de nykker. Og hun vidste at hun ikke var forelsket i Flavia, selvom de ofte delte seng.
"Det tror jeg ikke...?" Kom det usikkert fra hende. Det var måske også noget kun dem fra rige familier kunne tillade sig. De ville stadig blive godt gift, lige meget hvordan de opførte sig.

[Gisella af Suilleaux]

Engang havde Gisella været naiv. Hun havde troet, at hun ville forelske sig i en smuk, rig arving og leve lykkeligt til sine dages ende. Nu var hun blevet klogere. Hun havde forelsket sig i en fisker, og hendes far havde forbudt dem at ses. Verden var dybt uretfærdig.

Ikke at hun kunne fortælle dette til Galienne. Der var grænser, selv for et venindeforhold.
Der var dog andre ting, de kunne tale om …
Gisella lagde en hånd på den ældre venindes arm. ”Kom,” sagde hun og ledte hen til et af de mange borde rundt i salen. Hun glattede skørterne og gled elegant ned på en stol.
”Jeg skal …” hun holdt inde, fordi en tjener kom og stillede to pokaler med fortyndede vin foran dem. Så lænede hun sig ind mod Galienne og hviskede fortroligt: ”Jeg skal spørge dig om noget. Lover du, at denne samtale bliver mellem os?”

[Galienne af Saulet]

Galienne fulgte sin veninde, mens hun så sig over skulderen. Men de skulle jo danse...! Hun ville så gerne danse med en flot herre.
Heldigvis var aftenen stadig ung og der ville komme flere fester på rejsen.
"Uhm, selvfølgelig bliver den mellem os. Jeg sværger på gudinden." Galienne så en smule paf ud. Hvad kunne være så vigtigt. Hun kunne se på Gisella at noget gik hende på, og som hendes mentor var det Galiennes pligt at lytte og vejlede, så godt som hun kunne. Noget hun tog alvorligt.
"Tag en tår og fortæl mig hvad du tænker på." bød hun blidt. Hvor alvorligt kunne det være? Selvom Gisella behandlede det som en stor hemmelighed, gik hun ud fra at det var noget et godt råd og nogle søde ord hurtigt kunne klare.

[Gisella af Suilleaux]

Når Galienne sværgede på gudinden, måtte hun selvfølgelig tale sandt. Gisella ville i hvert aldrig drømme om at bryde sådan et løfte. Hun kastede et flygtigt blik omkring for at få bekræftet, at ingen smuglyttede. Der sad ingen andre ved deres bord, og de nærmeste var et par bænkevarmere, der havde travlt med at blafre med øjenvipperne mod de nærmeste ledige herrer.

Gisella nikkede og tog en tår, inden hun begyndte. ”Du er ældre end mig, Galienne, og selvom jeg selvfølgelig ved, at din dyd er intakt, fordi du gemmer dig selv til din udkårne, tænker jeg, at du alligevel ved mere, end jeg gør.” Hun rødmede let ved løgnen. Gisella havde givet sin uskyld til Gabriel, men det havde hun ikke tænkt sig at afsløre.
Den unge komtesses stemme blev endnu lavere. ”Kan du fortælle mig noget om at … at blive en god elsker?”

[Galienne af Saulet]

Galienne gjorde store øjne og det var en ren viljestyrke at hendes kæbe ikke faldt af i chok over spørgsmålet.
"Gisella... Altså?..." Mumlede hun forfjamsket og var nød til at se væk, mens hun sundede sig.
Hun kunne mærke kinderne blive varme ved tanken. Hun vidste alt for meget om sex. Meget mere end hvad der sømmede sig for en adelig frøken.
Selv før Flavia... Hun var vokset op i et mindre hus uden værelser. De havde alle sovet i samme ende af huset, så hun havde ikke kunne undgå at se eller høre noget, fra tid til anden. Og fattige børn vidste alt for meget om sådan noget og snakkede og pralede endnu mere.

Det var et ømt punkt, for hun ville selvfølgelig gerne hjælpe sin veninde, men det var lige præcis dér at hun skilte sig ud. Var den primitive fattige pige fra dårlige kår.
Hun så igen på sin veninde. ''Hvad ved alle guder får dig til at stille sådan et spørgsmål?" Havde hendes familie introduceret hende for en? Skulle også Gisella giftes for hende? Bare tanken var uudholdelig!

[Gisella af Suilleaux]

Venindens reaktion overraskede Gisella. Hun vidste ikke, at Galienne var så snerpet, at hun blev helt forarget over spørgsmålet. Gisella ventede utålmodigt, men der kom intet svar, snarere et efterforskende spørgsmål.
Denne gang var det Gisellas tur til at rødme. ”En dag skal jeg giftes, og så er jeg nødt til at vide, hvad jeg skal gøre, for at gøre ham lykkelig,” skyndte hun sig at sige. Venindens bebrejdende blik fik hende til at fortryde spørgsmålet.

”Hvorfor må drenge tale om den slags, mens vi skal skamme os over det?” Surt lænede hun sig tilbage i stolen og lagde armene over kors. ”Det er vores pligt som hustru, at tilfredsstille vores husbond, men ingen vil fortælle mig noget! Og jeg har aldrig haft en mor til at forklare mig ting.”
Ja, hun trak død-mor-kortet. Det måtte da virke.

[Galienne af Saulet]

Galienne havde ikke rigtig noget svar på spørgsmålet. Hun havde ikke rigtig tænkt over at drengene gjorde det. Eller at de ikke skammede sig over det. Hun var stille. Og krummede sig indvendig. Det var ikke fair at Gisella brugte sin døde mor til at få sin vilje. Men hvad kunne hun sige? Hvad skulle hun sige?
At mænd var glade for at stikke deres ... ind i munden på kvinder?
Hun blev enig med sig selv at det nok ville være for ekstremt. Tanken virkede frastødende. Selv for hende og hun havde vidste det siden hun var barn og en jævnaldrende ven havde opdaget et par hygge sig i en arbejdspause. Det havde været det store samtaleemne resten af den uge.
"Okay, okay..." Gav hun efter. "Mænd kan godt li..." Hun sænkede stemmen endnu mere og flyttede tættere på Gisella "... i sengen. Hvis man tager deres -ting- i hænderne og laver en sådan op og ned bevæge."
Hun lagde en lukket knytnæve i sit skød og mimede bevægelsen af et handjob. En ældre pige i landsbyen havde tjent nogle håndøre på den slags. Så det kendte Galienne også alt for meget til.
"Men det skal gøres forsigtigt. Det er et ømt sted. Og jeg har altså aldrig gjort sådan!"

[Gisella af Suilleaux]

Gisella rettede sig spændt op i sædet, da Galienne gav efter og hun fik sin vilje. Hvad end veninden ville fortælle, var hun klar til at tage mentale noter. Hun var slet ikke i tvivl om, at Gabriel havde haft elskere før hende, og hun var fast besluttet på at blive dygtig i sengen, når nu hun ikke havde alderens erfaring med sig.

Ved afsløringen lagde Gisellas ansigtstræk sig i alvorlige folder. Hendes lyse bryn trak sig sammen, og blikket fulgte automatisk Galiennes hænder. Hun spærrede øjnene op.
”Galienne!” hviskede hun chokeret. Ganske vist havde hun selv spurgt om vejledning, men ligefrem at illustrere det havde hun ikke forventet. Hun lagde begge hænder ovenpå venindens.
”Nøjes med at fortælle det,” hvislede hun og skævede omkring sig. Ingen lod til at have lagt mærke til dem.
”Hvad ellers?” pressede hun på.

[Galienne af Saulet]

Et kort øjeblik var Galienne fyldt med rædsel. Hun synes selv hun havde været diskret og sikret sig at ingen kiggede, men man kunne jo aldrig være helt sikker.
Og uden videre slog hun om i et selvsikkert fnis.
"De er alt for støvede til at genkende sådan noget." Hviskede hun fnisende og kiggede sig skjult over skulderen. At veninden ikke havde forladt bordet i chok gjorde hende mere selvsikker.
"Jo, altså..." Hvor kom den nysgerrighed fra? "Jeg forstår altså ikke din nysgerrighed." sagde hun med et lille smil. Men nu var det ligesom i gang med samtalen.
"Og så skal man rose dem." fnes hun og rullede med øjnene.

[Gisella af Suilleaux]

Da Galienne brød sammen i et fnis, lo Gisella også, som for at slippe anspændtheden. Situationen var i sig selv komisk; at de to artige komtesser snakkede om noget så forbudt i så fornemt selskab. Hvis nogen havde hørt dem, havde det selvfølgelig været ganske anderledes.

”Rose dem?” gentog Gisella. Hun rystede på hovedet med et tvivlsomt smil på læberne. ”Ligesom med hunde? Fortælle dem, hvor dygtige de er? Jeg ved ikke, Galienne...” Hun kunne bestemt ikke forestille sig, at den slags pudesnak ville være romantisk.

”Glæder du dig til at prøve det en dag?” spurgte hun genert.

[Mithras]

Adminnote

Rundrejsen besøger ikke Sangy alligevel, men er i Ivray fra 2.-5. august. Dette forum er blevet ændret til at være Ivray.

[Galienne af Saulet]

Galienne trak lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke... Det tror jeg?" Løj hun. Flavia havde jo forberedt hende mere end hvad godt var, så hun havde en idé om hvordan det var og med sin opvækst... Hun kunne ikke helt finde ud af om alle synes det var lige skønt. Og så det der med at det skulle gøre ondt med en mand.
"Jeg glæder mig til at blive gift og få sønner." Det blev sagt selvsikkert og med en alvorlig mine.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella ville have elsket at kunne tale frit med Galienne. Fortælle hende hvor vidunderligt det kunne føles, når bare hun var sammen med den rette. Fortælle Galienne om det begær, Gabriel havde vækket i hende.
Men hendes omdømme stod på spil. Hvis Galienne kom til at tale over sig, kunne det ødelægge Gisellas liv for altid.

”Det forstår jeg godt,” istemte Gisella alvorligt. ”Har du udset dig nogen?” spurgte hun så, pludselig nysgerrig. ”Måske nogen her til selskabet i aften?”

[Galienne af Saulet]

"Jah... Du skal ikke sige det til nogen... Men jeg er stødt ind i Theuderic af Sangy er par gange og han virker som et godt match. Jeg ved nu ikke om han er interesseret i mig på den måde." Sukkede hun. Hun havde selvfølgelig gjort forarbejdet efter deres tilfældige møder. En ugift kvindebedårer. Hun havde ikke en chance... Men der lod til at han var hendes bedste odd, for at undgå en eller anden fremmede som Flavia så som et stabilt match.
"Jeg er sikker på at han bryder sig om mit selskab, men nok ikke på den måde." gentog hun sig selv. Kunne hun få ham til at kunne li sig på den måde? Hvilken bedrift det ville være hvis hun skal kunne finde en beundrer! Og endda en som havde undgået ægteskab så længe. Sikke en historie det ville blive. Langt bedre end en af Flavias gamle mænd