We meet again

[Zamoron Elriqor]

Tag: Elaine af Vigny
Vejr: Regn

Endnu en regnfuld dag i Levagny. Selvom Zamoron efterhånden havde boede der længe, savnede han stadig sit varme syd. Han priste sig lykkelig for sin gave, en gave der kunne holde ham varm på trods af regnen. 

Denne dag var kursen sat til Magus Lucrèce af Vigny 's hjem. Han havde ikke haft held med at sende en note til magussen, hvorfor han nu tog forbi personligt. Det var noget tid siden han mødte manden, og selvom han virkede ganske hård af natur, skræmte ham ikke.  Han havde intet at frygte, selvom der var en stor forskel på de to mænd. Af stand, mere end noget andet i alt fald. Manden var adelig, og havde Zamoron ikke haft titlen som magus, havde han være et nul i sammenligning. Heldigt for den mørklødede mand, var han en ganske dygtig magus, og hvilede i sig selv. Adelsmænd - og kvinder for den sags skyld - skræmte ham ikke. 

Nu ankom ham til magussens hjem, han stod af hesten og overlod det stakkels gennemblødte dyr til en stalddreng. Derpå gik han op til huset, og bankede på. Nu håbede Zamoron bare, at Lucrèce var hjemme. Zamorons kappe var selv ganske gennemblødt, det samme vare hatten. 

[Elaine af Vigny]

Elaine havde tilbragt det meste af formiddagen indendøre. Trods alt, regnede det ude. Således, sad nådigfruen og forsøgte at få tiden til at gå med broderi, alt imens hendes husbond havde taget børnene med ud for eftermiddagen. Da det bankede på, var der således ingen andre end tjenestefolkene eller nådigfruen selv til at åbne. ”Jeg skal nok..” Erklærede fruen, som hun rejste sig fra sin plads i sofaen og gennede kammertjeneren væk, som havde været på vej ud imod hall’en. Derpå bevægede hun sig selv derud, før hun gik til hoveddøren for at åbne. ”..Ja?” Spurgte hun, som hun lænede sig ganske let op af hoveddøren og tilsmilede den mørklødede mand udenfor. Ét øjeblik gik der dog, før hun syntes at genkende ham. ”….Ehmmm..Goddag…Kan jeg hjælpe Dem?”

[Zamoron Elriqor]

Der gik ikke længe før døren blev åbnet, og hvor Zamoron havde forventede en fra tjenerstaben til at åbne for ham, stod han pludselig ansigt til ansigt med fruen i huset. Overraskelsen var tydelig i blikket et øjeblik, men han smilede straks høfligt og bukkede for kvinden. "Nådigfrue.." hilste han høfligt, tonen blid. 
Snart rettede han sig op, og sendte hende nok et venligt smil. Denne kvinde kendte han, og dog.. han havde i alt fald mødt hende før. "Jeg beklager forstyrrelsen, men jeg eftersøgte Deres husbond. Han var ikke at finde på universitetet.." forklarede han sit ærinde. Ah ja! Nu huskede han det, på markedspladsen forleden. Et tilfældigt møde, hvor kvindens tjener tilsyneladende havde glemt sin pung. 

[Elaine af Vigny]

Nådigfruen nikkede vagt, men høfligt til Magussen der var trådt frem for hendes hoveddør. Et lille varmt smil hvilede på hendes læber, som hun lagde hovedet lidt eftertænksomt på skrå og hun rankede sig en smule, som hun stod der i døren. ”Min husbond er ude med vores børn her til eftermiddag…” Svarede hun venligt, som hun trådte lidt længere frem i døråbningen. ”Men måske kunne De have lyst til at komme ind til en kop te? Jeg fik vist næppe takket Dem ordentligt i min egen travlhed på markedspladsen den anden dag…Måske vil De lade mig gøre op for det?” Spurgte hun venligt, som hun åbnede døren lidt mere og derpå gjorde mine til at byde ham indenfor.

[Zamoron Elriqor]

Kvinden informeret ham om mandens færden, og et ah hørtes fra ham retur. Ja, den slags skulle vel også passes.
Han blev snart efter mødt af høflighed og venlighed, samt et tilbud kom en kop varm the. Hvem takkede nej til den slags? Igen, dette vejr var ikke hans favorit, og magussen hadede virkelig at fryse og at blive gennemblødt. Desværre skete begge dele alt for ofte hvis man spurgte ham. Et varmt smil fandt hans læber "Det var meget venligt af Dem at tilbyde, hvis det ikke er til besvær, kunne det være rart med noget varmt at drikke før jeg tager videre igen" måske ville hendes ægtemand være hjemme igen før Zamoron skulle af sted igen. Det ville da være heldigt. 
Som hun trådte til side, trådte han selv indenfor og i læ fra regnen. Alene det var en lettelse. Hurtigt gjorde han sig fri for hatten, og gav sig straks til at løsne kappen. "Om forladelse, jeg drypper på Deres gulv." beklagede han hurtigt nok. 

[Elaine af Vigny]

Elaine trådte et lille skridt ud til siden for at magussen kunne træde ind i hendes hjem, hvis han lystede det. Hun sendte ham et lille smil og som han trådte indenfor, rakte hun let ud med hænderne i bydende form, som ønskede hun at tage imod hans overtøj. ”Alt forladt…Det skal de ikke tænke på..” Beroligede hun ham, før hun hang hans overtøj op på en stumtjener og derefter udgjorde en lille gestus med hånden imod døren ind til stuen. ”Denne vej..”

[Elaine af Vigny]

//Tråden lukkes