Giftermål

[Amélie af Dison]

Tråd tilegenet Helene af Suilleaux

Dobbeltbrylluppet

Festsalen

Amélie deltog ligesom mange andre adelige i det store dobbeltbryllup. Banketten var prægtig og både maden, musikken og selskabet var fortræffeligt. - Ikke at hun havde forventet andet af sin veninde, Helenes bryllup. Trods alt, var Helene stilet og havde altid været det, ligesom hun også antog at Lancelin var det, om end hun ikke havde meget kendskab til Lensgreven personligt. Ikke destomindre, havde Helene nu indgået et giftermål, som Amélie formegentlig også selv skulle det på et tidspunkt.

Den unge kvinde havde da været ude og danse en smule, men hun sad nu en smule for sig selv i en polstret sofa og nippede ganske let og pænt at et glas vin. Dét, imens hun spejdede en smule omkring, for at iagttage de andre dansende gæster.

[Helene af Suilleaux]

Helene var evigt en smule overvældet til festlighederne i den store festsal, hvor bankettens borde stadig var livligt besøgt og gæsterne sad bænket på træbænkene med vin og små anretninger, hvis ikke de var i færd med at danse eller trak frisk luft. Hun havde lige danset med Lanval af Suilleaux og kom fra dansegulvet til en af træbænkene, hvor hun så et velkendt, venligt ansigt og sank elegant ned at sidde i den sorte og gule kjole med Suilleaux' symboler.

Hun trak vejret dybt ned i lungerne. "Amélie. Har du en god aften?"

[Amélie af Dison]

Amélie tilsmilede Helene, som hun bemærkede at veninden havde rettet sin opmærksomhed imod hende og tog plads ved siden af hende. Hun rankede sig lidt i sædet og nikkede bekræftende.
”Det gør jeg bestemt…Og må jeg tilføje at Suilleaux’s farver klæder dig…” Smilede hun varmt.

[Helene af Suilleaux]

Helene rettede ryggen en smule på træbænken og smilede let, før hun nikkede. "Tak," medgav hun og var som sådan enig i komplimenten. Hun var temmelig pæn i dag og det var meningen. Lancelin af Suilleaux skulle nødig fortryde pludselig.

"Du ser også køn ud," konstaterede hun. "Er det en ny kjole?"

[Amélie af Dison]

Amélie smilede sødt til veninden, som hun tog plads ved siden af hende. Hun lod ganske let en hånd glide over det lysegule silkeskørt på sin kjole, som Helene komplimenterede hende og hun nikkede let. ”Mhmmm…” Brummede hun stille, som hun smilede lidt for sig selv. ”Jeg skulle jo gerne kunne gøre et godt parti også.” Bemærkede hun.

[Helene af Suilleaux]

Helene smilede svagt. Sæsonen var ved at være slut og sandsynligheden for at blive en af årets blussende brude var derfor også ved at løbe ud, men mirakler var sket før og Amélie var både køn og et attraktivt nok parti til at kunne tiltrække opmærksomhed. Bruden nikkede let og kastede et blik ud over festen.

"Jeg forventer at vi en dag kan sladre om vores mænd sammen," konstaterede hun smilende og forventningsfuld. Hun kunne ikke så godt sladre med Mirielis af Lemaux om sin mand, eftersom han var hendes far.

[Amélie af Dison]

Amélie lagde hovedet lidt på skrå, som hun sad der og småsludrede med Helene. Hun klukkede lidt ved venindens kommentar og hun nikkede derpå en smule. ”Det er jeg sikker på.” De mørke øjne gled en smule omkring og som de faldt på en ung herre med lettere kastanjerøde krøller, trak hun vagt på smilebåndet. Dette, før hun lod blikket glide en smule genert ned på sine hænder igen. ”…Har du lagt mærke til Nådigherren Christofle af Tardigy ?” Spurgte hun derpå sagte veninden.

[Helene af Suilleaux]

Helenes blik gled med venindens og faldt på den unge mand. Hun var på sin bryllupsdag og burde kun have øjne for Lancelin af Suilleaux, men nådigherren var vældig køn og et lille smil trak i hendes mundvige.

"Det vil jeg gøre nu," bemærkede hun drillende. "Men udseende er ikke alt. Prøv at sætte dine mål lidt højere, min søde. I det mindste efter en arving?"

[Amélie af Dison]

Amélie fugtede underlæben en smule diskret, som hun rettede ubevidst på en lille mørk hårlok, men hun lod så atter blikket falde på Helene. ”Det er han velsagtens også…Er han ikke?” Spurgte hun, som brynene rynkedes og hun skævede lidt diskret hen imod Nådigherren igen. ”Eller tager jeg fejl?”

[Helene af Suilleaux]

Helenes blik måtte have fundet den forkerte af hendes fætre og hun hævede begge bryn, som hun ledte videre og blikket endelig landede på Christofle af Tardigy. Hun hævede begge bryn. "Du taler om Ridder Tardigy? Jeg troede du mente Nådigherren, Gois Gilbertus," opklarede hun misforståelsen med titlerne.

"Han er min fætter. Naturligvis er han et godt parti." Hun rankede sig lidt.

[Amélie af Dison]

Det havde ikke været Amélies intention rode rundt i titlerne. Hun måtte dog ærligt tilstå overfor sig selv, at hun måske ikke havde været klar nok i spyttet. ”Det må du undskylde…Jeg er vist ikke korrekt opdateret…” Beklagede hun, som hun sendte Helene et lille undskyldende smil.

[Helene af Suilleaux]

Helene viftede misforståelsen væk. Den var ikke videre interessant.

"Har du grund til at tro at min fætter er interesseret i dig, Amélie?"

Sladder var altid, altid vigtigt.

[Amélie af Dison]

Amélie trak forsigtigt på skuldrene, som hun atter lod blikket glide over på ridderen igen. Dog var det tydeligt at hun forsøgte at være diskret, som om hun næppe helt ønskede at blive taget deri. ”…Næppe..” Erklærede hun sagte, som hun lod de mørke øjne glide over på Helene, næsten granskende, som for at finde ud af, hvad hun mente derom. ”Men jeg er vel næppe det værste parti en mand kan gøre sig…?”

[Helene af Suilleaux]

Hun havde ret. Der var langt værre partier. Lensløse, døtre af kobberskjoldsbaroners anden eller tredje søn... Men veninden var ikke datter af lensherren og det satte hende unægteligt dårligere end dem, der var. Alligevel smilede Helene sympatisk.

"Ønsker du at jeg præsenterer jer, søde?"

[Amélie af Dison]

Amélie følte bestemt ikke at hun hørte til blandt de kvinder der tog sig værst ud som ægteskabsparti. Tværtimod faktisk. Det var ikke fordi hun følte sig bedre end andre…Men ærligtalt, så frygtede hun næppe at ende op uden en relativt respektabel og retskaffen husbond.

”Vil du det?” Spurgte hun, som hun vendte sig lidt mere imod Helene og tydeligt rankede sig en smule. ”Det ville jeg sætte meget pris på Helene..” Bemærkede hun.