Ingen dans [S]

[Igraine af Charenoy]

Igraine så lidt overrasket ud et øjeblik, før hun kom til at slippe en munter lyd. Smilet nåede da også op i de mørke øjne og hun fugtede læberne en enkelt gang.

"Jeg vil ikke holde det imod dig," lovede hun, mens fingrene strakte sig helt og hånden endte fladt mod hans skulder.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus smilede sjældent, men det trak lidt i hans mundvige og hans øjne blev klemt en anelse sammen.

"Mm."

Han frigjorde sig endelig fra hende med en lavmælt lyd og dumpede ned på ryggen ved siden af hende, før han trak tæpperne op omkring dem begge. "Jeg er ikke en mand, der taler meget, men jeg håber ikke det skræmmer dig fra at sige hvad du vil," brummede han.

[Igraine af Charenoy]

Igraine tog en hørlig indånding, da han trak sig væk, før hun selv sank lidt mere mageligt ned i puden og hjalp tæppet op om sig. Den ene hånd strøg det løse hår væk fra panden, som hun drejede ansigtet mod ham.

"Det vil jeg huske," medgav hun og mærkede det trække blødt i sine mundvige, som hun så på ham med et glimt i de mørke øjne. "Jeg håber heller ikke, at det skræmmer dig, at jeg taler mere end du gør."

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus så op i loftet og mærkede Igraines blik på sig. Han brummede lidt i respons på hendes håb og tog en dyb indånding.

"Så længe der også kan være stille," konstaterede han alvorligt. Konstant knevren ville han blive vanvittig af. Han havde dog ikke oplevet hende som irriterende endnu.

Lukket