Mareridt

[Micah Brygger]

Micah brummede let og hvilede panden ind mod Dinas, da hun brød fri. Han tog en dyb indånding.

"Jeg elsker dig," mumlede han. "Så ufattelig meget. Ved du hvor lykkelig du har gjort mig?"

[Dina Brygger]

Dinas smil voksede en tand og hun strøg tommelfingeren langs hans kæbe. "Jeg tror, at jeg har en rimelig god idé," mumlede hun tilfreds og stjal et enkelt, blidt kys mere.

"Jeg ved i hvert fald, hvor lykkelig du gør mig."

[Micah Brygger]

Micah smilede ufattelig dumt og Mithras, hvis han havde været en mand med fuld styrke i sit ben, så ville han have båret hende op på deres soveværelse. I stedet strøg han hende over ryggen og tog en dyb indånding.

"Lad os gå i seng. Jeg tror hellere jeg må kysse den mave lidt og hilse på den nye beboer. Kan du mærke det?"

[Dina Brygger]

Dina kunne egentlig godt have spist lidt mere, men noget andet var vigtigere og hun var varm helt ned i tæerne over Micahs reaktion.

"Ja," indrømmede hun. "Jeg mærkede de første små puf i morges. Jeg har vidst det et lille stykke tid, men jeg ville først fortælle dig det, når det var helt sikkert."

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding med et stort smil og hans fingre strejfede Dinas lille mave.

"Så lad os gå op og se på det," mumlede han. "Jeg er ved at revne af nysgerrighed..."

[Dina Brygger]

Dinas smil spejlede Micahs. "Javel," svarede hun drillende og forlod sin ellers glimrende plads.

Hendes hånd fangede hans og snart var køkkenet også lukket af for natten.

[Micah Brygger]

Micah gik efter Dina op af trappen og nød hendes hofters lette vuggen.

Han holdt sig ikke fra hende, da først de var på værelset bag en lukket dør, men pillede blidt overkjolen af hende og lagde en hånd på hendes mellemgulv. "Lige her?"

[Dina Brygger]

Dina havde ingen protester, snarere det modsatte og lænede sig ind mod Micah, da først han havde fået trukket overkjolen af.

"Ja," svarede hun og lagde hånden over hans. "Lige her."

[Micah Brygger]

Smilet var svagt, men varmt. Han var meget opmærksom på Dina, men det var ingen særlig nyhed. Han lod fingrene sprede over hendes mellemgulv og kyssede hende på toppen af håret.

"En lille bitte Brygger," mumlede han. "Hvor er det magisk, at du kan det..."

[Dina Brygger]

Dina smilede bredt. Hun havde aldrig tænkt meget over et ønske om at få sine egne børn, men det var spiret sammen med Micah og hun glædede sig over det nu.

"En halv af dig og en halv af mig," svarede hun. "Det er også ret magisk."

[Micah Brygger]

Micah kom til at le dæmpet af det billede og hævede begge bryn lidt. "Forhåbentlig mest af dig, når det kommer til ansigtet," mumlede han med et glimt i øjnene.

"Stakkels lille ven, hvis de får denne her næse..."

[Dina Brygger]

Dina lo af ham, men fulgte det op med et lille smæld med tungen. "Det ved jeg nu ikke," svarede hun og trak ham ned mod sig, helt til hans næsetip rørte hendes.

"Jeg er ret svag for alt ved dig."

[Micah Brygger]

Micah smilede skævt og hans blik spillede over Dina. Fingrene gled over hendes ryg og lænd og han sneg sig til et kys.

"Jeg håber stadig de får din næse," mumlede han. "Jeg skal nok give dem al min kærlighed."

[Dina Brygger]

Dina smilede bredt og foldede armene om livet på ham. "Det er jeg ikke i tvivl om," svarede hun og kyssede ham igen, før hun mumlede ind mod hans læber.

"Bare efterlad en lille bid til mig."

[Micah Brygger]

Micah brummede let og lagde begge arme omkring Dina.

"Altid. Jeg vil altid elske dig," lovede han. "Selv når vi er gamle og grå og vores børns børn har fået børn..."