Solgudens festdag

[Florian Bygmester]

Florian var mange ting og blandt de mindre flatterende træk, var han vel lidt en kujon. I hvert fald kunne han ikke rigtigt få sig selv til at opsøge Philippa og konfrontere hende med det, hun havde sagt. Han havde ikke lyst til at ødelægge den skrøbelige fred, der var mellem dem, selv hvis han ikke selv følte sig helt så fredelig nu.

Han nøjedes med at skotte til hendes skikkelse, før han rystede på hovedet og tog en solid tår øl. Kvinder.

[Philippa Aubergiste]

Mænd. Mere specifikt den mand. Philippa kunne ikke se hvorfor det skulle være så besværligt med ham, men han fik hende til at gøre fundamentalt idiotiske ting, såsom at byde ham op til dans. Hun blev stigende vred på sig selv over at have gjort det og vred på veninden for at presse hende.

Da hun kom tilbage til bordet og selvsamme veninde igen var ude at danse med en af Florians tåbelige venner, satte hun sig tungt ned for sig selv med sit krus med vin og stirrede lidt frem for sig. På et tidspunkt i kedsomheden fandt hun en lap papir og et lille stykke kul frem og gav sig til at tegne i stedet for at være miserabel.

[Florian Bygmester]

Florian havde ikke fuldt fokus på Philippa resten af aftenen og fik også rystet den mærkelige fornemmelse efter dansen af sig. Han drak en øl eller to mere og var måske ikke helt appelsinfri, men heller ikke stangberuset, da han - meget fornuftigt, syntes han selv - besluttede sig for at gå hjem.

Med den tanke søgte hans blik efter Philippa, uden at vide om hun stadig var der. Han fandt hende efter lidt tid og krydsede afstanden. "Jeg er på vej hjem," konstaterede han. "Hvis du vil følges."

[Philippa Aubergiste]

Philippa så op og så forbløffet på Florian, da han tilbød hende sit selskab. Hendes mellemgulv krummede sig lidt sammen og hun sank.

"Ja," medgav hun og pakkede sine skitser væk. "Hellere end gerne."

Hun rejste sig og trak sit overtøj på, uden at behøve mere opfordring.

[Florian Bygmester]

Philippa var vel ikke rigtigt hans ansvar og mange mente nok, at han var uansvarlig og til dels var det sandt, men kvinder skulle ikke gå alene hjem, når det var sent og han tænkte ikke over, at han havde tænkt på det - og hende.

Han stak tommelfingrene i bæltet og ventede på, at hun var klar, før han faldt ind ved siden af hende. Han hævede et bryn. "Hvad tegnede du?"

[Philippa Aubergiste]

Philippa var blevet forladt af sin veninde og havde virkelig selv tænkt tanken om det ufatteligt ufornuftige ved at gå alene hjem, især efter sådan en festdag, hvor mange mænd ville være berusede. Det var farligt og hun kunne ikke lade være med at være Florian lidt taknemmelig.

Hun begav sig, godt pakket ind, ud af kroen og så først over på ham ved spørgsmålet, som fik hende til at hæve brynene et øjeblik. Så rømmede hun sig let. "Kroen. I perspektivtegning. Da jeg forlod universitetet havde vi lige fået til opgave at tegne en arbejdstegning over en bygning med alle målene og de rigtige størrelsesforhold og jeg valgte mit hjem dengang. Den lignede lidt..."

[Florian Bygmester]

Florians bryn gled op i åbenlys forbløffelse og han stirrede dumt ned på hende i et øjeblik. Det var et uventet svar og hans nysgerrighed var øjeblikkeligt vakt, selvom han ikke normalt gjorde det store væsen af sin egen passion for arkitektur.

"Virkelig?" svarede han interesseret - ikke et tonefald man hørte så tit. "Og nu tegnede du den igen?" Hvorfor, spurgte den underliggende tone.

[Philippa Aubergiste]

Philippa var rimelig sikker på at hun aldrig havde hørt ham lyde så interesseret i noget som helst hun nogensinde havde sagt. Hun rynkede panden en smule, men kunne også mærke det suge lidt bag navlen på en ukendt måde. Hun klarede halsen.

"Ja... Altså det er jo en anden kro, men bygningerne ligner hinanden en del..."

[Florian Bygmester]

Florian var nysgerrig. Han vidste godt, at Pippa underviste i matematik, men han vidste ikke, at hun havde en interesse i bygninger. Eller hvor interessen nåede til, sandt at sige.

"Må jeg se?" spurgte han nysgerrigt. "Når vi kommer hjem."

[Philippa Aubergiste]

Det var selvfølgelig hendes tegninger og ikke hende han ville se og var interesseret i, men Pippa mærkede alligevel en lille tumlen i mellemgulvet og så på Florian med store øjne et øjeblik, før hun fattede sig.

"Ja... Selvfølgelig. Hvorfor?"

[Florian Bygmester]

Florian skottede ned på hende og undrede sig lidt over spørgsmålet, men måske var det ikke så åbenlyst, som han troede, at det ville være.

"Bygmester," svarede han med en skuldertrækning. "Du har set en af mine tegninger."

[Philippa Aubergiste]

Pippa nikkede lidt. "Selvfølgelig. Men det her er mere... Det er jo ikke så teknisk en tegning," pointerede hun. "Mere en skitse for sjov."

Hun vidste ikke hvor behovet for at tale det ned kom fra. Måske bare for at han ikke skulle tro det var mere end det var."

[Florian Bygmester]

Florian skottede lidt. Det var helt spøjst at høre hende tale sådan. Til at starte med havde hun talt til ham, som om han var tungnem - nu lød hun næsten... Nervøs?

"Jeg er bare nysgerrig," svarede han med en skuldertrækning. "Du behøver jo ikke vise mig den. Jeg kan bare godt lide bygningstegninger."

[Philippa Aubergiste]

Philippa havde ikke selv sanset forandringen hos hende selv. Hun vidste selvfølgelig godt at hun så Florian anderledes. Hans intelligens var blevet blottet og det var en af de mest attraktive egenskaber en mand kunne besidde.

"Du må gerne se dem," medgav hun med et lille eftertryk. Hun gentog ikke sin betænkning. Hvis han ikke var imponeret, kunne det jo også være ligegyldigt. Selvom det slet ikke føltes sådan.

[Florian Bygmester]

Florian smilede et lille, skævt smil og nikkede en enkelt gang. Han slentrede i stilhed et stykke tid og kom endda til at nynne en sømandsvise.

Han behøvede ikke fylde gåturen med samtale. Han var behageligt beruset og i generelt godt humør.