Et sted mellem Mithras og Triatos (s)

[Estienne af Chales]

Estienne havde holdt sig i skindet, men nu virkede han ikke just som en mand, der havde tålmodigheden på sin side. Hans hænder var på vej ned over Ysas krop, men hendes påklædning var mere kompliceret end den af en borgerlig kvindes (eller en prostitueret) og han kom snart til kort.

"Hvordan får jeg den her af dig?" mumlede han ind mod hendes læber.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau kunne ikke lade være med at le. Hun lagde en hånd på Estiennes brystkasse og skubbede ham et lille stykke væk, før hun drejede sig rundt. "Overkjolens knapper sidder heromme," fortalte hun over skulderen med et lille smil.

"Underkjolen er nemmere," lovede hun, en smule underholdt.

[Estienne af Chales]

Estienne tøvede ikke med at gå i gang med at ondulere knapperne, selvom det var et irriterende pillearbejde, der hos alle andre baronesser utvivlsomt ville være håndteret af en kammerpige.

Den tanke holdt han dog for sig selv og var blot tilfreds, da han endelig kunne krænge den ned over hendes skuldre. "Så du siger, at jeg bare kunne hive den af med det samme, hvis det skulle falde mig ind?"

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau tænkte ikke særlig meget på den fine, tunge og dyre kjole, der faldt ned omkring hendes fødder, da hun vrikkede lidt med skuldrene.

Hun smilede bare smørret over hans spørgsmål og løftede hjælpsomt armene op i vejret, imens hun besvarede ham med en bekræftende brummen."

[Estienne af Chales]

Estienne var ikke så meget til et langt forførelsesritual. Bevares, han kunne godt, over en aften, men han var relativt utålmodig nu og han tøvede ikke, da Ysa opfordrede.

Han trak underkjolen af hende og betragtede hendes nøgne ryg. Lod fingrene glide over hendes skulder, før han drejede hende mod sig.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau synes de havde brugt et par måneder på at forføre hinanden og hun var virkelig, virkelig ikke særlig tålmodig. Hun gøs over hans fingre mod hendes skulder og drejede sig om imod ham, nøgen ud over sine sokker.

Hun var ikke voldsomt blufærdig, men hun var alligevel bevidst om at han var meget påklædt og tyggede sig lidt i underlæben.

[Estienne af Chales]

Estienne var ikke så ordentlig, at hans blik ikke faldt. Han smilede til gengæld smørret over synet og kunne ikke dy sig for at løfte en tommelfinger til hendes underlæbe, fanget som den var af hendes tænder.

"Ikke så kålhøgen nu?" kunne han ikke lade være med at drille, men der var absolut intet ondskabsfuldt i det. Snarere det modsatte.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeaus øjne udvidede sig lidt ved det flabede spørgsmål, men i stedet for at blive fornærmet, fik det hende til at le og løsnede lidt op for situationen. Hun bed ud efter hans finger med et glimt i øjnene.

Så rakte hun frem og greb fat i hans tunika. "Du er den mest upassende, flabede adelsmand i hele Levagny," konstaterede hun og mente det ikke nødvendigvis som en anklage. Hun genoptog arbejdet med at få ham ud af sit tøj. "Og alt for påklædt..."

[Estienne af Chales]

Estienne smilede et drenget smil, blottet for nogen form for fortrydelse og han trak hånden til sig, da hun snappede efter den.

"Så se at få gjort noget ved det," udfordrede han hende flabet og løftede sine hænder, som i overgivelse, men i virkeligheden primært, så hun kunne komme til.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau fik gjort noget ved det. Hun trak både tunika og snart efter skjorten af ham, før hun lod blikket glide kort over ham og også med fingerspidserne fulgte aftegningen af et ar, som hun mente var fra hans ulykke, men også kunne være ældre. Så kyssede hun ham under øret og lænede sig ind imod ham, imens fingrene løsnede snørerne i hans hoser og broger.

"Jeg... Har fantaseret om dig i månedsvis," mumlede hun, imens hun kyssede siden af hans hals.

[Estienne af Chales]

Estienne var flabet, men han var også vanvittigt utålmodig og det blev ikke mindre, da hendes fingre fandt snørerne i hans underbenklæder. Han trådte ud af det uden ceremoni og lukkede hænderne om hendes hofter.

"Ikke mere fantaseren nu," svarede han og fangede hendes læber, før hun kunne nå at svare. Samtidig gik han mod sengen, pressede hende bagud, men med et sikkert greb om hende.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau slap et lille, spontant gisp mod Estiennes læber, da han ledte hende bagud med en besnærende bestemthed. Hun selv lagde armene omkring hans skuldre og besvarede hans kys. Ja, tiden var inde. Endelig var tiden inde. Hun fik gåsehud af nøgen hud imod hendes.

Da hendes knæhaser bumpede ind i sengekanten, lod hun sig villigt falde bagud og skubbede sig selv det sidste stykke, til hun lå midt på sengen, uden nogen intentioner om at dække sig til. Det var ingen hemmelighed for nogen af dem at de begge havde kendt andre før. Hun var ikke særlig genert. Hendes blik opslugte til gengæld Esti sultent.

[Estienne af Chales]

Estienne tog plads over Ysa uden tøven og krævede hendes læber med det samme igen. Hans ene hånd sneg sig til at finde et bryst og han slap en yderst tilfreds lyd, som han klemte det let.

Kysset varede lidt, men ikke uendeligt, før hans hånd gled videre og søgte ind mellem hendes ben efter bekræftelse.

[Ysabeau af Chales]

Kyssene var forheksende. Ysabeau brændte efter Estienne og havde allerede skilt sine ben for ham, da han lagde sig ned på sengen. Til gengæld var han lidt tung og mit mellem hans ælte-klemmen af hendes bryst og fingre hvor hun var mere end klar, ømmede hun sig en smule.

"Du... Kvaser mig lidt," fik hun frem med en lille lyd af anstrengelse.

[Estienne af Chales]

Estienne var allerede mentalt på vej op i hende, men hendes ord forsinkede det lidt. Han reagerede dog primært med en lille lyd og et mumlet "undskyld," ind mod hendes læber, før han sørgede for at justere sin vægt.

Samtidig greb han om sig selv og snart efter trykkede han sig ind mod Ysa. Ikke voldsomt, men ganske direkte.