Nytilkommen

[Micah Brygger]

Micah smilede skævt og blinkede til Dina. "Jeg har allerede prøvesmagt bryggen hernede," forsikrede han.

"Selvom intet smager så sødt som det du skænker." Han blinkede let til hende.

[Dina Brygger]

Dina lo af ham, men smilede også smørret. "Så meget for at forsøge at lokke dig op," svarede hun muntert og sendte ham et luftkys, før hun virkelig måtte op med vinbægret.

Smilet lurede endnu i mundvigene.

[Nathaniel Guérisseur]

Ovenpå havde Nathaniel spist sin mad op og sad og ventede lidt på vinen, imens han spekulerede over hvad der mon var mellem Cecily og Micah Brygger og om det var noget han kunne spørge sin hustru om. Måske var de ungdomskærester...

Han trommede lidt i bordet og så sig rundt, men da Dina Brygger dukkede op igen, sendte han hende et venligt smil.

[Dina Brygger]

Dina serverede vinen for helbrederen og tog til gengæld den tomme skål.

"En portion mere?" spurgte hun.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel tog imod bægeret og lagde en hånd spekulativt på sin egen mave en stund, før han nikkede.

"Jo tak," medgav han og lagde pengene på bordet.

"Hvem står for suppen?"

[Dina Brygger]

Dina nikkede og smilede så lidt over spørgsmålet.

"I dag er det min fortjeneste," svarede hun. "Så det glæder mig, hvis det smager."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel lyste lidt op. Han nikkede. "Det smager," forsikrede han, før han tog en tår af sin vin.

"Det kunne De også have levet af, hvis ikke De havde haft gaven."

[Dina Brygger]

Dina tog imod komplimentet med et skævt smil og raslede lidt med de mønter, som han netop havde betalt. "Det kunne man argumentere for, at jeg gør," svarede hun med et glimt i øjet og lod dem forsvinde ned i sin bæltepung.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede og hævede et bryn let. "Godt ord igen," svarede han. "Fuldtids, mente jeg."

Han tog en tår vin mere og sagde ikke mere, men lod hende gå om bagved og hente maden.

[Dina Brygger]

Dina vendte snart tilbage med en skål mad og serverede den for ham.

"Er der andet, De mangler?" spurgte hun venligt. Det var tydeligvis ikke den travleste aften.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel tog imod skålen med taknemmelighed og spiste en mundfuld mere, før han trak på skuldrene.

"Lidt selskab," indrømmede han. "Jeg er blevet jaget fra hjemmet af min hustrus veninder, alle vældig opslugte af forberedelser på barnet."

[Dina Brygger]

Det lød til gengæld som Cecily og Dina smilede forestående, før hun tog en høj skammel og slog sig ned på den modsatte side af bardisken.

"Jagt eller flugt?" spurgte hun retorisk, men med et umiskendelig glimt i øjet, der afslørede at hun spøgte. Til gengæld troede hun ikke, at Cecily ville glæde sig over, hvordan Nathaniel tilbragte ventetiden. Det kunne hun ikke tage sig af.

"Det nærmer sig, vil jeg tro? Fødslen, mener jeg." Lidt for kort efter deres ægteskab, men hun dømte ikke.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede skævt og trak på skuldrene, før han så sig kort over skulderen. "Flugt," indrømmede han. "Så mange kvinder på en gang, har et liv som præst ikke forberedt mig på."

Han rømmede sig let. "Det burde jeg vel egentlig ikke sige til en kvinde... Men måske forstår De...?"

[Dina Brygger]

Dina lo lavmælt over hans svar, forstående. Mange flygtede tit fra Cecily og hendes veninder. Det var oftest, når de var sammen, at det var værst.

Dina så lidt på ham og rystede så på hovedet. "Jeg dømmer ikke," svarede hun sandfærdigt. "Så længe det er lykkelige omstændigheder, er det vel det vigtigste."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniels skuldre faldt og han nikkede lidt, sank en nu mundfuld og smilede. "Meget lykkelige. Man gifter sig trods alt ikke med en flok veninder." Han rømmede sig let. "I hvert fald ikke i Falanie."

Et glimt spillede i hans mørke øjne og han tog en tår vin mere.