Nytilkommen

[Dina Brygger]

Dina havde ikke gjort det for at være modig og trak let på skuldrene. "Man gør vel, hvad man er nødt til," svarede hun og smilede så lidt, opblødende.

"Men det var ikke for at trække Dem ind i en snak om krigen. Jeg tror også, at De kender til at være modig - De har bosat Dem et nyt sted, blandt nye folk, der alle har kendt hinanden i årevis. Det lyder ikke som en smal sag."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel fnøs let og smilede skævt, før han rystede lidt på hovedet. "Ikke den samme slags mod," argumenterede han, men var alligevel let smigret.

"I sidste ende var det dog måske den samme grund. Det var hvad jeg var nødt til..." Han tog en skefuld suppe. "Denne her er meget god."

[Dina Brygger]

Dina hævede et bryn lidt over kommentaren, som man kunne tolke meget ud af. Hun fornemmede dog, at hans næste ord var en afledning fra at spørge til det, så hun undlod og nikkede blot.

"Jeg hører godt om Dem som helbreder," sagde hun i stedet. "Og folk her er ellers ikke altid så hurtige til at varme op for nye folk."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel skulle ikke udlevere hele sit og Cecilys kærlighedseventyr til en relativt fremmed. Heldigvis blev det heller ikke forventet og i stedet måtte han høre sig selv rost. Han viftede komplimenten let væk, men smilede over den.

"Jeg gør bare et ærligt stykke arbejde, præcis som De selv, Madam Brygger. Omend De passer to forskellige job. Det kan jeg ikke pryde mig selv med."

[Dina Brygger]

Dina smilede svagt over hans ord, men rystede blot lidt på hovedet. Til gengæld havde hun heller ikke travlt med at gå sin vej.

"Er De selv faldet godt til? Med Deres nye praksis?" spurgte hun, i stedet for at dvæle mere ved sig selv.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel spiste en mundfuld mere med stort velbehag. Cecily lavede udmærket mad, men det var ikke helt så godt. Ikke at han nogensinde ville drømme om at sige det. Han var ikke utaknemmelig (eller idiot).

Han sank også en tår vin og nikkede stille og roligt.

"Mange kunder. Håndværkere er gode til at komme til skade... Det er et udmærket levebrød."

[Dina Brygger]

Dina slap en munter lyd og tog en tår fra et krus med saft, som hun selv havde til at stå. "Det kan der være noget om," medgav hun og satte kruset fra sig igen.

Hun var nysgerrig, men ikke snagende af natur og hun overvejede lidt, hvad hun kunne tillade sig at spørge om.

"Har De arbejdet meget med den slags almene skader tidligere?"

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel hævede et bryn let over spørgsmålet, før han nikkede. "Jævnligt. De kender det nok. Måske er ens arbejde et som helbreder, men man kan blive bedt om meget. Og gejstlige skærer sig også."

Han blinkede let til hende.

[Dina Brygger]

Dina slap en munter lyd, men det havde ikke været et forsøg på at lokke saftige detaljer om hans fortid ud af ham. Hun lænede sig ind mod bardisken.

"Ja, mennesker er grundlæggende ikke så forskellige på den front," svarede hun da også bare, et skævt smil på læberne.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede varmt og rystede let på hovedet. "Kun i hvor mange forestillinger de gør sig om egen betydning," konstaterede han med et glimt i de mørke øjne.

"Selv det er ikke helt nøjagtigt. Men omtrent. Jeg kan godt lide kvarteret her, for der er ikke så meget forestillen..."

[Dina Brygger]

Dina smilede lidt over hans indtryk af håndværkerkvarteret og slap en lille, munter lyd.

"Jeg tror nu ikke, at her er så anderledes end alle andre steder. Forskellene er bare ikke så udtalte," musede hun, stadig med antydningen af et smil om læberne.

"Der er også folk her, der opfører sig som om, de var konger." Og dronninger, tænkte hun for sig selv, men eftersom hun i det tilfælde specifikt tænkte på Cecily Væver, var det nok bedst at holde for sig selv.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede lidt af observationen og tog en mundfuld mere.

"Det er sandt nok," musede han. "Omend lighederne som du siger nok er større her end blandt reelle konger og adelsfolk. Trods alt."

[Dina Brygger]

Dina slap en lyd i enighed. "Ikke, at jeg ved så meget om dem," konstaterede hun og tog en tår saft.

"Men det ér et godt kvarter, det her. Der er mange gode folk. Endnu en er en velkommen tilføjelse, når lige nyhedsværdien har lagt sig."

Hun smilede overbærende, men troede ikke, at han ville være overrasket over, at folk sladrede.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede og lagde hovedet let på skrå.

"Mm. Nyhedsværdien. Fortæl mig, Madam Brygger. Hvad siger sladdermøllen om mig?"

[Dina Brygger]

Dina smilede svagt. Hun havde selv været offer for megen sladder de seneste år. "Det meste er vist bare gisninger," svarede hun, ikke den store sladdertante, men det var svært ikke at høre noget.

"Den ene mere radikale forestilling end den anden om, hvordan det går til, at en Mithraspræst pludselig gifter sig med en håndværker."

Sandt at sige, gik mange af hviskerierne vist på, hvordan Cecily havde formået at snøre sig til det. Dina, der fra tid til anden så hende, var selv rimelig overbevist om, at væveren havde været gravid nogen tid inden det omtalte ægteskab. Det havde hun dog ikke nævnt for nogen.

"Personligt foretrækker jeg bare at ignorere den slags og vente på, at folk bliver færdige med at spekulere," tilføjede hun, selvom hun kunne have gjort sit eget liv nemmere dengang, hvis hun bare havde sagt højt, hvorfor hun havde brudt forlovelsen med Franceis. Hovedårsagen var dog:

"Det kommer alligevel ikke andre ved."