Tyvekongens hof

[Leandro Firfinger]

Len havde i mange år tjent, ikke ulig en slave, under en meget anderledes tyvekonge og selv i sin blinde loyalitet til Diego, var han ikke ubetinget egenrådig.

"Det er gjort," svarede han dog og rettede sig lidt op igen. "Hvad er status her?"

[Diego Lynhånd]

Diego nikkede en enkelt gang. Så åndede han langsomt ud og kastede et blik rundt.

"Der har ikke været flere protester siden Hermans opstød sidste uge. Medmindre der er ved at ske noget bag min ryg, som jeg intet har hørt til, så har de accepteret status."

Og dermed accepteret ham. Han så ikke lykkelig ud over det og det var også sandt, at han havde været meget modvillig.

[Leandro Firfinger]

Leandro vidste, at Diego ikke havde taget tronen med glæde. Han mente personligt stadig selv, at det var den bedste løsning.

"Snart har de fleste vænnet sig til den nye virkelighed," konstaterede han, sænkede stemmen lidt. "Også dig."

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs let over den erklæring. Han accepterede dog også sandheden i det og gnubbede sine tindinger lidt.

"Det er irriterende, men jeg vil tro du har ret." Han smilede svagt. "En gang skal jo være den første."

[Leandro Firfinger]

Leandro fnøs dæmpet, svagt muntert og slap en istemmende lyd. Han tog en dyb indånding, men der var noget mere, der måtte gøres. Han rakte ind i en skjult inderlomme.

"Noget andet," begyndte han og trak et sammenfoldet og forseglet stykke papir frem. "En sømand på havnen gav mig det her i dag. Det er adresseret til dig." Han holdt det ned til Diego. "... Han har haft det i flere uger."

[Diego Lynhånd]

Diego tænkte ikke straks på Betriz, da Leandro rakte ham et brev og det var forklaringen på hvorfor han roligt tog imod det. Han åbnede det også, men kun lige, før han indså indholdet, forstenede og rullede det sammen igen.

"Tak," svarede han, men det var lidt stift.

Hans hjerte hamrede.

[Leandro Firfinger]

Leandro vidste ikke fuldt ud, hvem brevet var fra, men han havde en mistanke, som ikke fuldstændigt blev afkræftet af Diegos reaktion. Han fandt det dog klogest at lade være med at spørge, selvom han var nysgerrig. Ret nysgerrig.

"Hvis der ikke er andet," sagde han efter et øjeblik, åbent. Han havde såmænd nok at gøre. Først og fremmest at få noget mad. Han var hundesulten.

[Diego Lynhånd]

Diego rev blikket fra Leandro og rømmede sig. Han rystede på hovedet.

"Det var alt. Tak for rapporterne. Og tiltroen..."

Han smilede let ironisk. Uden Len havde han nok, ærlig talt, ikke bukket under for presset.

[Leandro Firfinger]

Leandros blik var undersøgende og han forsøgte ikke at skjule det. Et øjeblik var han alligevel ved at spørge, men i sidste ende smilede han bare skævt.

"Altid," lovede han med en lethed, der i virkeligheden slet ikke dækkede de forventninger, han havde til sin ældre bror og den nyfundne magt, som han personligt var overordnet tilfreds med.

Nogen ville måske kalde ham en dårlig indflydelse. Han var uenig og han klappede sin bror en enkelt gang på skulderen, før han gik.

[Diego Lynhånd]

Diego tog det ikke med nogen lethed, men det var også i deres to meget forskellige personligheder, uden tvivl. Han var den alvorlige. Nu havde han flere ton byrder på sine skuldre til at retfærdiggøre det.

Han tog afsked med sin lillebror, før han stirrede ned på papiret, der var rullet sammen i hans hænder. Han vidste at det sandsynligvis var det sidste han ville se af Betriz. Derfor, men også fordi det var for hårdt at tage stilling til, rejste han sig op, gik over til den låste kiste og fik låsen op, før han lagde brevet derned og låste igen, uden at kaste flere blikke på det.

Lukket