En far er god

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre pustede ud. Luften forlod ham som en punkteret ballon, før han trak vejret ind igen. Så nikkede han, men modstod ikke at gnide sig over panden.

"Javel, ja," sagde han, men ikke vredt og uden anstalter til at fortælle hende, at hun lige kunne vove på det. I stedet tænkte han, at det måtte løbe i deres blod at forfærde den adelige verden. Hans far havde gjort det, han havde gjort det og nu ville hans datter gøre det.

"Lad os sætte os lidt. Jeg vil gerne have, at du fortæller mig om ham og om det, I har tænkt jer."

[Sarah Merchande]

Sarah punkterede lidt, nu hun havde fået sagt det. Hun lod luften sive ud og nikkede til opfordringen om at sidde. Det kunne hun godt klare. Hun fulgte med og dumpede ned. Tog en dyb indånding.

"Han var syg, Helias. Han troede at han skulle dø. Hans hustru var død... Men..." Hun rynkede panden. "Jeg ved at han ikke elskede hende. Han elsker mig. Det har han gjort længe. Jeg ville bare ikke acceptere at være hans... At være sådan en."

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre kunne stykke sammen, at det var manden, som Sarah havde fortalt ham om før. Han elskede det ikke udpræget, men han undlod at fordømme det. Blikket gled over hendes ansigt.

"Og hvem er han? Adelig, det er klart, men hvad er hans plads? Jeg går ud fra, at du må have mødt ham på universitetet."

[Sarah Merchande]

Sarah nikkede lidt. Hun måtte hellere overveje sine ord. Ikke nævne specifikt at han på et tidspunkt havde undervist hende. Det gjorde han jo ikke mere.

"Ja. Ja, han arbejder i drivhuset," svarede hun. "Han er jordmagiker." Hendes tanker gled til Helias af Tardigy med jord i ansigtet og sit småbesatte glimt i øjnene. Hun smilede svagt.

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre nikkede. Det var en rimelig antagelse, hvor de kendte hinanden fra. Hvad der i højere grad optog ham, var dog:

"Hvad er hans relation til Tardigy?"

[Sarah Merchande]

Sarah bed lidt ned i underlæben. "Anden søn," fortalte hun.

"Men det bliver aldrig aktuelt. Hans bror er frisk og rask og vist nok på vej mod en forlovelse."

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre slap en lyd, der indikerede at det ikke just var det svar han havde foretrukket at høre. Han gned sig lidt over panden.

"Det er naturligvis en fordel, at han arbejder. Jeg går ud fra, at det betyder, at hans familie ikke længere betaler hans studier. Der er en god sandsynlighed for, at de slår hånden af ham."

[Sarah Merchande]

Sarah sank. Men så nikkede hun. Det var rigtigt nok og det var ikke dumt at tænke over på forhånd. Det fik hende dog også til at tænke over noget andet.

"Far..." Hun rømmede sig lavt. "Du slår da ikke hånden af mig... Vel?"

[Parsiprestre Merchande]

Det var ikke et ventet spørgsmål og det var da også helt absurd i Parsis ører, særligt den nuværende samtale taget i betragtning.

"Sarah," sagde han alvorligt. "Jeg er ikke sikker på, at der er en ting i den her verden, som du kunne gøre, der ville få mig til at se dig som andet end min datter."

[Sarah Merchande]

Sarah havde ikke troet det, men hendes fars forsikring fik hende alligevel til at smile varmt og få lidt tårer i øjnene igen.

Hun snøftede en gang ind og rømmede sig. "Jeg elsker dig sådan, far," mumlede hun.

[Parsiprestre Merchande]

Parsi blev lidt mildere at se på. "Mh. Også jeg, Sarah," svarede han og sukkede tungt ud.

"Jeg kan ikke sige, at det her, er mit drømmescenarie, men jeg vil ikke stoppe det. Jeg vil dog bede om, at I tænker det igennem."

[Sarah Merchande]

Sarah sank en klump og nikkede. "Det lover jeg," forsikrede hun. Hun rømmede sig lidt.

"Betyder det også... Vil... Vil du være der, når vi bliver bundet sammen?"

Hun trykkede læberne lidt sammen. Det var ikke givet. Men hun ville blive så glad for det.

[Parsiprestre Merchande]

Parsi gned sig over tindingen. Det var ikke et let spørgsmål at svare på.

"Måske," måtte han da også sige. "Først vil jeg gerne høre, hvad I har tænkt jer og hvordan. Og så vil jeg gerne møde ham."

[Sarah Merchande]

Sarah sank en klump. Så nikkede hun. Hun vidste ikke præcis hvordan det skulle lade sig gøre med Helias af Tardigy stadig så svagelig, men hun måtte få det i stand.

"Ja. Ja, selvfølgelig. Tak fordi du vil overveje det."

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre tog en dyb indånding og nikkede så.

"Godt," sagde han. "Smut du så. Men hold mig orienteret."