Vi mødes igen

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich tænkte på sin næsten-forlovede og tog en langsom indånding, før han rystede på hovedet.

"Nej, desværre ikke. Jeg har ikke det store at byde på, ud over en international titel, men jeg håber på at skabe mig et navn her."

[Cyran af Lemaux]

Cyran nikkede og smilede let. Han havde heller ikke det store at byde på, omend mere nu, hvor han var kommandant. Han forstod stadig ikke fuldt, hvordan hans far havde fået arrangeret aftalen med Mirielis af Lemaux.

"Det skal De nok klare," sagde han og det var ikke bare en høflighedsfrase. Han havde kendt Heinrich i krigen og fandt ham kompetent.

"At skabe et navn, mener jeg. Udbuddet på ægteskabsmarkedet er desværre ikke min force." Hans blik spillede let, men var såmænd alvorlig nok.

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich smilede halvt og nikkede let i anerkendelse af komplimenten. Han tog en tår mere af sin vin og stirrede en smule frem for sig.

"Mon ikke det andet følger med det første," musede han med et lille glimt i blikket, da det mødte Cyrans.

"Svigermødre bliver mere ivrige, hvis man har noget at byde på. Det kan man jo godt forstå."

[Cyran af Lemaux]

Cyran slap en svagt munter lyd og fulgte op med en istemmende. "Ganske givet," medgav han. "Jeg har ikke selv nogen erfaring, hvad angår svigermødre," indrømmede han. Mirielis' mor levede ikke.

Han så lidt eftertænksom ud. "Men det forstås, at de kan være ganske skruppelløse. For skruppelløse, til tider, med deres døtres fremtid," tilføjede han, velvidende at nogen ville se det som kontroversielt.

Han havde ikke fået et valg, da det kom til Mirielis og hun havde heller ikke. Han havde stadig skyldfølelse over det og selvom deres relation var god, havde han aldrig rørt hende andet end venskabeligt. Kunne simpelthen ikke få sig selv til det. Hun var så ung. Og hans levevej var ikke hendes drøm. Det var ikke perfekt.

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich hævede et bryn over den lidt atypiske bekymring for adelsfrøkener, men han delte tilfældigvis en del af Cyrans holdninger og brummede blot let.

"Jeg vil betragte enhver, der slipper for paraden af svigermødre, som ufattelig heldig. Men det er et nødvendigt onde."

[Cyran af Lemaux]

Cyran smilede svagt over Heinrichs svar. "Et nødvendigt onde," bekræftede han og skød et bryn let op.

"Men forhåbentlig med en lykkelig slutning."

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich brummede let. Så tog han en tår vin mere.

"Uanset takker jeg for selskabet. Altid fornuftig snak og en sympatisk skulder," konstaterede han. "Jeg er glad for at jeg mødte Dem, omstændighederne til trods."