Nyt territorie

[Cecily Guérisseur]

Cecily tog en hørlig indånding, da han indfangede hende og i et sjældent svagt øjeblik, kunne hun ikke lade være med at smile bredt. Fingrene lukkede sig om hans arm, gav den et klem.

"Pas på med at sige det," advarede hun og lænede sig ind mod ham. Drejede ansigtet op mod ham. Tonen var kun halvt spøgefuld og blikket glimtede. "Du risikerer, at vi ikke når ud herfra, før jeg må have dig."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede bredt og næsten drenget. Han lagde to fingre under hendes hage, tippede den op og kyssede hende flygtigt.

"Kom," mumlede han," da han trak sig. Så tog han hendes hånd og førte hende med ud. Snart var de på vej op til hans lejede værelse og døren var kun lige faldet i, da han greb hende igen og fandt hendes læber.

[Cecily Guérisseur]

Cecily var måske lidt bekymret over, hvor let hun blev blød som smør i Nathaniels hænder, men hun protesterede ikke. Heller ikke, da de var på værelset og han indfangede hende.

Tværtimod smøg hun armene om hans nakke og besvarede kysset uden nogen form for forbehold, selvom hun normalt godt kunne lide jagten. Der var en tid til alt.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel kyssede Cecily med en ny sult, for nu var det ikke kun begær. Det var så meget mere. Det var dog, indrømmet, også begær. Han begyndte som det første at trække i hendes hovedlin, så han kunne begrave fingrene i rødt hår.

"Smukke, smukke Cecily," mumlede han. "Når vi er gift, bør du indenfor i vores hjem altid have dit hår løst," mumlede han en smule hæst.

[Cecily Guérisseur]

Cecilys hjerte hamrede. Det var uhørt for hende at være her og hun havde aldrig troet, at hun skulle gøre noget så skandaløst, men der var de og alt i hende summede. Et smil strejfede læberne over hans ord, mens hun nød den frie fornemmelse af håret, der foldede sig ud.

"Sikke et chok det ville blive for uventede gæster," svarede hun ind mod hans læber, men ikke i nogen nævneværdig protest, selvom det ellers stred hende imod potentielt at blive betragtet som uordentlig.

Hun kyssede ham igen, kunne ikke helt lade være, og fortsatte først sætningen derefter, mens læberne var vandret ud over hans kæbe. Som om hun ikke helt kunne slippe kontakten. "Men hvis det er på min mands ønske..."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel brummede lidt over hvad der måske, måske ikke, var en protest imod hans ønske, men så fortsatte Cecily både sine kys og deres samtale og noget ved formuleringen gjorde ham fuldstændig tosset efter hende. Han greb fat i hendes kjoleåbning og begyndte hastigt at få den op.

"Mm. Din mand har flere ønsker. Hvis det kunne gå, ville du ikke have en trevl på indenfor," mumlede han. "Du er så smuk."

[Cecily Guérisseur]

Ordene havde præcis den effekt, som hun ønskede og hun smilede et utilsløret tilfreds smil, da han angreb hendes kjole. På samme måde sendte hans svar en ild gennem hende.

"Mh," svarede hun og flyttede sig, så kan kunne trække kjolen af hende. "Hvor længe mon du ville kunne udholde det, hvis jeg gik nøgen rundt for dig?"

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel åndede dybt ud, før han gjorde kort proces med Cecilys overkjole og kastede den hen på den kiste, der stod i rummet. Hans blik gled over hende, sultent og utilsløret.

"Få øjeblikke," mumlede han. "Men sådan er det også nu. Jeg fantaserer konstant om alle de slemme ting jeg har lyst til at gøre ved dig..."

[Cecily Guérisseur]

Cecilys mundvige rykkede sig, mens hun tog det på sig også at frigøre ham for tunikaen. Hun fortsatte til hans bælte, trak ham nærmere, som hun gjorde det. Meget belejligt.

"Du er en slem mand," sagde hun, men fik det til at lyde som et kompliment. Bæltet åbnede sig for hendes fingre. "Hvad har du mest haft lyst til at gøre ved mig?"

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel brummede let over anklagen. De ville ikke være her, hvis han ikke var en slem mand. Han skammede sig ikke. Til gengæld smilede han skævt og begyndte at trække hendes underkjole opad.

"Mm... Jeg har tænkt på at binde dig til vores kommende ægteseng og kysse dig mellem benene til du er ved at segne," mumlede han. "At overraske dig midt i madlavningen og tage dig hårdt over bordet." Han trak kjolen over hovedet på hende. "At elske i et åbent vindue om natten, så du må kæmpe alt hvad du kan for at være musestille igen, så alle naboerne ikke ved hvor grundig din mand er."

[Cecily Guérisseur]

Cecily strakte armene og lod ham hive kjolen af, men det var ikke temperaturforskellen, der fik hende til at tage en hørlig indånding. Blikket på ham glødede og pludselig følte hun sig mere varm, end hun havde gjort kort forinden.

"Mm," lød det fra hende, tydeligt påvirket, mens hun hev hans underskjorte af. Lod hænderne glide over hans hud, da den var væk.

"Jeg vil have dig til at gøre alt det og meget, meget mere," svarede hun. "Jeg vil aldrig have dig til at stoppe med at drive mig til vanvid og jeg vil gøre det samme med dig," fortsatte hun og trak ham ned mod sig. "Men nu," smilede hun, blikket mørkt. "Nu vil jeg have dig."

[Nathaniel Guérisseur]

Nate smilede skævt og mørkt over Cecilys svar. Han nikkede langsomt. "Mmh," brummede han og indfangede hende, før han bakkede hende hen imod sengen i hjørnet.

"Langsomt og grundigt den første gang," mumlede han.

[Cecily Guérisseur]

Cecily var svag for følelsen af hans varme hænder mod sin nøgne hud og forventningen fik det til at krible i hende. Et glimt af tænder kom til syne og snart mærkede hun sengen bag sig.

"Ja," svarede hun og gled ned på sengen. Skubbede sig bagud ind på den, blikket på ham mørkt. "Kom, Nathaniel."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel lod sine hoser og broger falde og kravlede ind over Cecily. Herfra fandt de hinanden, som de var blevet så gode til. Han var blid ved hende første gang.

Lidt senere lå han med hovedet på hendes brystkasse og nød livet. Han pustede tungt ud.

"Du bliver min død," mumlede han tilfreds.

[Cecily Guérisseur]

Cecily lå og så op på loftsbjælkerne, mens hendes fingre gled gennem Nathaniels hår. Hun smilede lidt for sig selv og nød den indre ro, der havde været fuldkommen fraværende i et par uger. Hans ord forstærkede det kun.

"Ja," bekræftede hun og krummede fingrene lidt ned mod hans hovedbund. "Men først om mange, mange år," tilføjede hun og det var som om, at det slog hende da, at det rent faktisk var fremtiden.