Gode beslutninger [S]

[Dina Brygger]

Der var noget enormt lettende over at høre, at han også tænkte på hende. Ikke fordi hun rigtigt var i tvivl, men faktum var, at det af åbenlyse årsager altid var hende, der kom til ham. Hun smilede idiotisk.

"Ja?" kunne hun ikke lade være. Han var så sød, som han sad der under hende. Det var ingen hindring for hendes begær efter ham. "Hvordan ville du røre mig?"

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og strøg den ene hånd ned over hendes ryg. "Først ville jeg tage alt dit tøj af, så jeg kunne se hver bid af dig. Lægge dig ned på noget blødt og sprede dine ben," mumlede han.

"Så ville jeg kærtegne dine bryster, lige til du lå og vred dig nok. Så mellem dine ben, indtil du blev stakåndet. Måske længere."

[Dina Brygger]

Dina kunne ikke gøre for det. Reaktionen på hans ord var instinktiv, som hun klemte benene afslørende sammen. Delvist over, hvad han sagde, men også alene det, at han sagde det.

"Mithras," åndede hun og kunne ikke lade være med at smile, som hun så på ham med et let formørket blik. "Jeg fortryder næsten, at jeg spurgte."

[Micah Brygger]

Micahs kinder blev helt røde. Han smilede fjoget og sænkede blikket lidt. Rykkede på skuldrene og løftede det til hende igen.

"Har du da slet ikke lyst til det?"

[Dina Brygger]

"Er du gal," svarede Dina uden tøven og med en let åndeløs latter. Hendes tommelfinger gled under hans kæbe og løftede hans ansigt op mod sit eget.

"Men det her er mere et 'skørterne op om hofterne og hurtigt, før nogen kommer'-sted," fortsatte hun bramfrit. "Så du kan se, det er slet ikke rimeligt at sætte den slags i hovedet på mig."

[Micah Brygger]

Micah løftede hovedet og så på Dina. Han kom til at grine smørret og trak en enkelt gang på skuldrene over hendes klage.

"Det ændrer jo ikke på hvad jeg havde lyst til," argumenterede han.

"Er det andet... Vil du gerne det? Ellers er jeg sikker på at vi kan finde en... God løsning."

[Dina Brygger]

Dina havde været temmelig lavpraktisk i sin tankegang, måske på grund af sin historik. Med undtagelse af året med Franceis, der havde været frustrerende tørlagt, havde hun ikke været i et dedikeret forhold. Og hun havde aldrig helt været med nogen som Micah.

"Det kan også noget," svarede hun med et drillende smil, mens blikket glimtede nysgerrigt. "Men jeg er mere nysgerrig på din... Løsning?"

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og så Dina i øjnene, imens han flyttede lidt på sig under hende. "Rejs dig op," bad han stille. Da hun var oppe at stå, humpede han hen til døren og slog slåen for. Så bevægede han sig hen til siden af stalden og trak et tæppe ned derfra.

"Hjælp mig," bad han og nikkede mod en høbunke i hjørnet. Bevares, det ville stikke lidt igennem tæppet, men det var en nogenlunde løsning og ingen ville komme efter æslerne om aftenen.

[Dina Brygger]

Dina stod og så på geskæftige Micah med et underfundigt og lidt tåbeligt smil. Hun blev først løsrevet fra den milde trance, da han talte til hende og kom lidt forsinket i sving.

"Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg spørge om det er det her du gør for alle kvinderne," kunne hun ikke lade være med at spøge, men tydeligvis ikke alvorlig.

[Micah Brygger]

Micah sendte Dina et blik med et hævet bryn og rystede let på hovedet, imens de ved fælles hjælp fik bredt tæppet ud.

"Men du ved bedre. Du ved at jeg er fuldstændig håbløs og ikke har kunnet charmere nogen andre end dig."

Hans mundvige sitrede let.

[Dina Brygger]

Der var intet underspillet over smilet på hendes læber. "Tak Mithras for det," erklærede hun med følelse og slap tæppet igen. "Også selvom det ikke passer helt," tilføjede hun og trådte om tæppet.

Hun indfangede ham og lod nakken falde helt tilbage, tænderne synlige, som hun så op på ham. "Hvis du var helt håbløs ville vi ikke være her, vel?"

[Micah Brygger]

Micah stod en anelse usikkert på sit dårlige ben, men så længe Dina kun greb om ham, gik det. Han tog fat ved hendes hofter og lænede hovedet lidt frem, så de stod ganske tæt.

"Mere held end forstand," mumlede han. "Men lad være med at sige det til nogen." Hans mundvige sitrede. "Var der noget med dig og intet tøj?"

[Dina Brygger]

Dina ville såmænd gerne råbe det til hele verden, men vidste, at det ikke var det, han havde ment. Hun slap blot en bekræftende lyd, men måtte strække sig og kysse ham først.

"Så længe, du holder mig varm," svarede hun forsinket ind mod hans læber og brød lidt væk, så hun - uden større ceremoni, men med et spillende blik i hans - kunne løsne sine yderste lag.

[Micah Brygger]

Micah smilede dumt og nikkede langsomt. Han hjalp med at trække lagene af hende. Der var ikke direkte varmt i stalden, men heller ikke iskoldt.

"Læg dig ned, så skal jeg gøre mit bedste," mumlede han.

[Dina Brygger]

Dina var tilpas fuld til kun at mærke kulden overfladisk, men det var alligevel lidt en kontrast og hun slap en dæmpet lyd i bekræftelse.

"Tag din tunika og skjorte af også," bad hun, mens hun gled ned mod tæppet. Det stak, men hun ignorerede det efter bedste evne. "Jeg vil have varmen fra din hud mod min."