Et ulige venskab

[Guillaume Hoftjener]

Det var en anden mand, der spøgte i Guillaumes tanker og kun mere dominerende over ordren fra kronprinsen.

"Hvad end De ønsker, Deres Kongelige Højhed," svarede han med et lille nik. "Og såfremt deres opvisning er tilfredsstillende? Skal jeg rapportere tilbage til Dem først eller gøre arrangementerne?"

[Elyot af Falanie]

Elyot blev færdig med at vaske sig selv. Han trak kåben omkring sin nøgne krop igen og strammede båndet omkring sin talje.

"Hmm. Tal med mig først. Jeg skal høre hvad de forventer af betaling. Sikkert mere for os end for pøblen."

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume var ganske upåvirket af kronprinsens afklædte tilstand. Han holdt blot fadet frem, så han kunne dumpe kluden ned i den og nikkede ganske let. "Meget vel," svarede han og prøvede at ignorere en lille, knugende fornemmelse i maven. Det var han heldigvis god til.

"Er De klar til at blive klædt på, Deres Kongelige Højhed?"

[Elyot af Falanie]

Elyot lod fingrene glide gennem krøllerne på toppen af hovedet og brummede bekræftende. "Jeg tror også du skal have fat i mit hår med lidt mandelolie," musede han. "Inden påklædningen, tak."

Ingen risiko for olie på hans tøj på paladset. I marken var det anderledes.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume imødekom og snart efter var kronprinsen placeret på en skammel, mens han rutineret fik styr på de royale krøller. Ikke for første gang og det krævede ikke megen koncentration for ham.

"Ser De frem til midvinter?" spurgte han imens.

[Elyot af Falanie]

Den royale bagdel sad på en pude på taburetten og lod tjeneren tage sig af de viltre lokker, der dog var lidt mere ordentlige i kort tilstand. Han gabte imens og trak ellers vejret dybt og langsomt.

"Det bliver udmærket," konstaterede han. "Har du fået købt alle gaverne?"

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume bekræftede og sådan fortsatte deres lille, vanlige morgenritual indtil Elyot var påklædt og kunne møde sin far i passende tilstand.

Derfra havde han sine resterende pligter at tage sig til, men også et besøg i gøglernes lejr. Hvis den stadig var der. Hjertet hamrede lidt, nærmest længselsfuldt.

Lukket