Hvor skal vi hen herfra (s)

[Robion af Suilleaux]

Robion var lidt underholdt, men da heller ikke fuldkommen upåvirket af det. Han gik ikke så meget op i anstændighed andet end udadtil.

"Hm," studsede han ind mod hendes læber, men gjorde tydeligvis ikke noget for at standse hende. "Måske jeg skulle berøve dig mit selskab noget oftere?"

[Sophie af Lemaux]

Sophie flåede ikke direkte Robions tøj af, eller forsøgte på det. Det var nok mere bare essensen af det hele, og behovet for at have ham helt tæt der var det mest dominerende. Hun mumlede let, som en knurren og lod neglende kradse let mod den varme mave.

"Du kunne også lade være" bemærkede hun og trak sin hånd til sig for i stedet blot at lægge dem om hans skuldre. "Jeg ved det var nødvendigt for dig at gøre.." Hun rystede let på hovedet og blev pludselig en smule alvorlig. "Men jeg er blevet glad for dig." Det skulle man ikke være et geni for at regne ud, og alligevel følte hun et enormt behov for at fortælle ham det som det var i stedet for at lade handling tale for sig.

[Robion af Suilleaux]

Robion gav sig lidt under hendes negle og så grundlæggende ret tilfreds ud, selvom der var noget mere alvorligt i blikket.

"Mh," slap det ham tænksomt, som han løftede sin frie hånd og strøg den over hendes kind.

"Det er jeg meget tilfreds med," erklærede han.

[Sophie af Lemaux]

Han bekræftede hende ikke på samme måde, men det behøvede han ikke. Robion var nok mere end mand af handling, selvom han sagtens kunne tale for sig; ganske vel endda. Sophie trak en skælvende indånding og mærkede igen hvordan hendes hjerte slag blev lidt mere hårde og intense.

"Du er ellers svær at tilfredsstille" hviskede hun let før hun lænede sig op imod ham og kyssede ham dvælende. Men hun var glad for at høre ham sige det; så var det ikke ren indbildning.

[Robion af Suilleaux]

Det ville være let bare at opgive samtalen, men han nød den tilfældigvis en god del, selvom det passede han glimrende at krydre den med følelsen af hendes læber mod sine egne.

"Er jeg?" spurgte han interesseret. Mere efter hendes perspektiv end fordi, han ikke var enig.

[Sophie af Lemaux]

"Mmh.." mumlede hun let før hun skænkede ham endnu et par kys. "Du ved det måske ikke selv, men du indtager altid det rum du træder ind i. - og har en meget autoritær glød over dig" Sophies hænder gled ned over hans brystkasse og fandt igen vej ind under stoffet på koften.

"Det er måske helt forkert antaget at det kræver stor viden eller magi, og måske endda gode demonstrationer før du for alvor er imponeret?" Hun så på ham med et hævet bryn.

[Robion af Suilleaux]

Robion vidste det virkelig godt, men han nød også at høre Sophie bekræfte det. Det strøg hans ego på den bedst tænkelige måde og han lod sine fingre løbe ned langs hendes rygrad.

"Nej," medgav han da også og blikket spillede en anelse, så meget som hun nu kunne se det. "Det er helt rigtigt."

[Sophie af Lemaux]

Sophie ville normalt ikke smigre som hun gjorde nu, selvom der var sandhed i hendes ord. Så nød hun hun hans reaktion, og at hun havde haft ret i sine antagelser. Han var ikke for fin til at stå ved det, selvom nogen ville påpege at Robion måske var for stolt. "Hvis du selv kunne vælge, ville du så forblive i kontrol, eller give den til en anden?" Hendes bryn skød udfordrende op før et smil bredte sig langsomt på hendes læber.

Der var ingen tvivl om at kemien mellem dem var stærkere end før, selvom det overraskede hende en smule at behovet for at mærke hud mod hud ikke var mere pressende end at hendes bevægelser mod hans varme overkrop stadig forblev rolige.

[Robion af Suilleaux]

Robion var ikke nødvendigvis en tålmodig mand, når det bare handlede om at stille et behov, men det var ikke kun det, der var på spil med Sophie.

"Hm," slap det ham, men ikke eftertænksomt, som hans hånd flyttede sig. Hans fingre strøg langs hendes kæbe. "Du må vide, at jeg aldrig ville opgive min kontrol."

[Sophie af Lemaux]

Sophies øjne gnistrede let. Den blågrønne farve syntes dybere som hun så op på ham. Selvom hun kendte svaret, var det altid noget andet at høre ham sige det selv, selvom der ikke var nogen indrømmelse i det. For han havde aldrig lagt skjul på det.

Hun fik endelig løsnede hans benklæder så meget til at hun kunne få sin hånd ned, og tog et fast tag om hans manddom. "Den lure altid på overfladen, for man kunne ellers tro, at du lader mig have den nu" hviskede hun let. Hun vidste at han så let som ingenting kunne kræve den tilbage. Hun skulle ikke vide sig for sikker.

[Robion af Suilleaux]

Robion tog en dyb indånding, da hendes kyndige fingre lukkede sig omkring ham. Han slap en lyd af tilfredshed og lukkede hånden om hendes nakke i stedet. Krøllerne var bløde under hans fingre og hans mundvige sitrede ganske let over hendes ord.

"Det ville ikke være løgn," påpegede han. Det hele lå i hendes ordvalg: han lod hende have kontrollen. Det var på mange måder en tillidserklæring.

Så kyssede han hende igen.

[Sophie af Lemaux]

Det prikkede let i hendes fingre da hun mærkede hele hans herlighed og strammede flygtigt grebet om ham. Måske hendes egen lille demonstration at magten for nu, lå hos hende. Hun kunne glemme at han stadig, hvis han ville kunne kræve overhånden.

Hun smeltede i et med kysset, og begyndte da sine rolige kærtegn. Hun vidste at hun havde manglet ham i sin dagligdag. Men præcis hvor meget blev hun bevidst om nu, som alle følelserne sprang rundt i hendes krop. Hun trykkede sig insisterende mod ham.

[Robion af Suilleaux]

Robion havde aldrig været en specielt afholdende af sig og det var efterhånden længe siden, at der havde været en fysisk forbindelse mellem dem. Han reagerede på hendes kærtegn med en dæmpet lyd.

Hans hånd, der stadig havde amuletten, lagde sig mod hendes lænd og trak hende nærmere.

[Sophie af Lemaux]

Lyst og begær tog over Sophies bevægelser, og selvom hun uden tvivl ville svare hvis han spurgte hende om noget, var det tydeligt at hun ville noget helt andet. Kyssende blev længere, hårde og mere våde og hun var også selv ret begejstret for den følelse han vakte i hende.

Den frie hånd lå let mod hans talje, under det mørke stof, hvor fingrene let trykkede sig imod hans hud.

[Robion af Suilleaux]

Robion var en kende mere mådeholden i sin intensitet, men det betød ikke, at han ikke var lige så investeret. Til gengæld var han træt af kun at have en hånd fri.

"Tag din kjole af," bød han derfor og frigjorde sig lidt.