Fremtid på brev

[Cyran af Lemaux]

Cyran rynkede på brynene, men rankede sig også lidt og pludselig var det tydeligt, at han ikke bare var soldat, men kaptajn.

"Han kan forlange, men valget er ikke hans," slog han fast. Livgarden gjorde ham økonomisk uafhængig og selvom han ikke havde noget ønske om gå imod sin familie, ville han ikke lade sig tvinge ud af den position. Væk fra mænd, der behøvede ham.

"Jeg forlader ikke Livgarden. Hvis det er et løfte han har givet, må han tage det i sig."

[Sophie af Lemaux]

Sophie rystede let på hovedet. Det var ikke et løfte han havde givet, endnu. Men hvis han kunne optå Cyran så meget at han ville gå med til ægteskabet, kunne han altid forlange alverdens når først han havde fået sin søn gift. Han vidste aldrig hvad Baronen af Lemaux kunne finde på.

"Hvem ved. Måske ender du med at blive stormende forelsket" kunne hun ikke lade være med at drille, uvidende om at Cyran havde en smertefuld fortid.

[Cyran af Lemaux]

Cyran kunne dårligt sætte sig mod ægteskabet, hvis det allerede var arrangeret, men han kunne nægte en ordre om at træde ud af livgarden.

Hans blik røg til søsteren, næsten bestyrtet og samtidig med en lille, skarp smerte i brystet. Et gammelt sår, der aldrig var helet.

Han maskerede det så godt som han kunne og rankede sig lidt. "Har du ikke et sted, du skal være?" sagde han, men han var ikke hård. Tværtimod var der noget opgivende og svagt muntert over det, selvom han ikke morede sig.

[Sophie af Lemaux]

Sophie så næsten helt skræmt ud da hun så Cyran direkte i øjnene. Hun fornemmede at der eksisterede flere hemmeligheder imellem dem end hun først havde antaget med hendes egen. Hun trak vejret dybt ind. Hun sank en enkel gang men vågede sig ikke ud i at spørge.

Læberne trak sig sammen, og selvom han måske ikke havde haft intentionen om at smide hende ud, var det sådan hun tog det og Sophie rankede sig ligeledes. "Jo.. God aften" sukkede hun let men nærmede sig da ham for igen at lægge en arm om hans skulder og klemte om den før hun forsvandt ud af teltet og lod ham være alene. Han havde uden tvivl en masse tanker han skulle have styr på.

Afsluttet