Spæd familie

[Oudine Pottemager]

"TAON, TAON, TAON!"

Andréas' gjalden lød fra den ene ende af det lille hus, da døren gik op i den anden ende. Små fødder spænede over gulvet og en lille figur kolliderede med en meget større figur, før Oudine kunne nå efter og få skruet ned for sin søn, der stadig blev begejstret, når Talon Våbensmed kom hjem fra sine nattevagter ved morgentide og egentlig havde brug for søvn og ro.

Hendes blik mødte hans og hun smilede beklagende, ikke for første gang. Andréas havde savnet en faderfigur og selvom han også havde perioder, hvor det var hans rigtige far han savnede, så svandt de heldigvis mere og mere ind. Talon var, i den lille drengs øjne, en gud. Han tilbad ham. Oudine havde et svagt mere nøgternt blik på drabanten, men hendes ømhed overfor ham var åbenlys nok. Hun var meget forelsket endnu.

[Talon Våbensmed]

Også denne morgen havde Talon forsøgt at liste døren op, for ikke at vække resten af huset med sin hjemkomst. Noget der oftere viste sig at være undtagelsen end reglen. Alligevel blev han stadig lige forbløffet over mindst mængden af energien da Andréas endnu engang faldt ham om benet, men også hvor tideligt børn af hans størrelse vågnede.

”Sikke en velkomst.” Klukkede han let og lod sig synke på hug, så armene kunne omfavne det lille menneske. Det havde taget noget tilvænning at gå fra at være alene boende single mand til familiefar og ægtemand, men Talon ville ikke bytte det for noget andet i verden. Intet i verden kunne måle sig med følelsen af at have sin egen familie at vende hjem til.

”Har I været længe oppe? Blikket faldt mod Oudine, der stadig med sin blotte tilstedeværelse kunne tage pusten fra ham. Smilet bar tydeligt præg af den træthed der hang efter en lang vagt, men mistede ikke mere varme af den grund.

[Oudine Pottemager]

Oudine kom gående efter det lille myr og smeltede indeni over synet af de to. Hun sank selv ned i knæ og omfavnede dem, så hun kunne snige et kys på Talons kind og kærtegne den. Den anden hånd lagde sig på Andréas' lille ryg. De tre. Det var de tre sammen nu, som det altid burde have været.

"Vi gik tidligt i seng efter maden," forsikrede hun. "Nogen faldt i søvn, imens de hørte en historie om Talons eventyr som drabant, mmh?" Andréas smilede og vred sig løs. Nu havde han krammet, så var der spændende andre ting at løbe videre til. Oudine rejste sig med en dyb indånding. "Var det en stille vagt? Jeg har lavet morgengrød til dig. Der er lidt svineryg til."

[Talon Våbensmed]

”Det lyder som nogle frygtelig spændende eventyr.” Bemærkede Talon anerkendelsesværdigt, velvidende at Oudine alle dage havde digtet nogle af de bedste historier.

Han kunne nemt have være blevet siddende med armene omkring sin lille familie til de faldt af, men Andréas havde tilsyneladende andre planer end blive gammel og grå i sin fars favn. I stedet lod Talon armene lukkes omkring sin kones liv for at trække hende ind i en tæt omfavnelse, med ansigtet gemt væk i hulingen mellem skulder og hals. “Du forkæler mig.” Mumlede han og tog hendes duft ind. Med bekymrede panderynker løftede Talon hovedet fra sit skjul.
”Det var mest drengestreger.” En mindre drengefolk havde brugt natten til at kaste svineblod på bageriets ydremur. En grim påmindelse om de rædsler Jéan Bager havde budt byens folk endnu ikke var glemt.