Forbundet

[Danae Bogbinder]

Slut Maj
Bonvilles byhus. 
Théodore Corbin af Bonville

Det var sent. Ikke sent nok til at alle var nået hjem fra festen på slottet. Nok den sidste inden forberedelserne til krigen brød ud. De sidste timer var blevet brugt på de sidste forberedelser inden hastebrylluppet. Hun skulle giftes med Matthias, og gerne inden hun tog afsted. Hun havde været insisterende og selvom hendes forældre hellere så hende som nybagt hustru, så bestemte de ikke længere over hende.

Det var lykkes hende at starte et skænderi med sin mor endnu engang, og så midt i de sidste detaljer på den lyse kjole, som hun var blevet tvunget i. De havde måtte hente hjælp udefra, da de to familier umuligt kunne klare det alene. Festen skulle trods alt være noget at tale om.

Danae var ikke løbet langt. Hun vidste at Theodore var hjemme, og havde derfor sikret sig adgang til huset. Hun kendte en af tjenestepigerne, så det var ikke svært at komme lydløst op til hans værelse. Hun åbnede døren uden at banke på. Og låste den i en hurtig håndbevægelse. De havde måske en time, eller mindre. Alt afhængig hvornår Benjamin af Bonville var klar til at tage hjem, han var kompleks på det punkt. Man vidste aldrig hvilket humør han var i.

"Jeg stak af fra det hele" udåndede hun, forpustet efter at have løbet hele vejen. 

[Théodore Corbin af Bonville]

Ukarakteristisk for den karismatiske bonville-søn havde han afslået at følge med resten familien til fest på slottet. Humøret var ikke til store skål og munter musik, men med en krig rundt om hjørnet var det heldigvis ikke svært at digte en undskyldning, der ikke krævede nogen dybere forklaring for den manglende festglæde.

Kun i klædt sine broger lå Théodore tværs over sin seng med benene udover kanten, armene foldet bag om nakken og blikket rettet stift op imod sengebaldakinen. Ved sin side lå en af hans far, Estevot af Bonville , bedre rødvine. Ganske vist forsat uåbnet, som var gået op for Théodore at end ikke hele verdens dyre dråber ville være i stand til at lede tankerne bort fra kengerningerne; I morgen ved denne tid ville Danae være en gift kvinde, viet til Matthias Bogbinder. Fine linjer tegnede sig over næseryggens tynde hud ved tanken.

Døren gik, men først ved lyden af metal mod metal løftede Théodore sig op på albuerne. Isblå øjne rettet mod døren. Badet i det bløde lys fra det næsten nedbrændte vokslys ved siden sengen stod Danae, forpustet og med enkelte af de ravnsorte hår klisteret til en let svedig pande.
Instinktivt responderede Théodore med et tankeløst; ”Hvad?” mens hjernen bearbejdede hendes pludselige tilstedeværelse, ikke at han havde noget imod det.

[Danae Bogbinder]

Hun havde aldrig været hjemme hos Theodore, men det hun havde set indtil videre bevidnede kun at familien havde penge. Hendes eget hus, der på rekordtid var blevet sat i stand ville aldrig komme i nærheden af det her. Hun var høj på adrenalin, og mærkede instinktivt lysten til at kaste sine arme omkring ham.

De lilla øjne flakkede let mod hans ansigt, som smilet langsomt falmede en smule. "Jeg mister dele af min frihed i morgen, vi ved begge hvad der kommer til at ske" hviskede hun i et suk før hun nærmede sig sengen. Hun satte et knæ mod sengen og lænede sig mod ham, så de lange sorte lokker gled ned langs siden af hendes ansigt.

"Min uskyld. Min renlighed. Det skal være mit valg.. - og jeg vælger dig" hendes stemme var let, næsten som luft som hun trykkede sin næse mod hans. Hun håbede han forstod hvad hun gav ham.

[Théodore Corbin af Bonville]

Théodore havde altid håbet, men aldrig sådan rigtig presset på. Valget skulle være Danae’s og hendes alene, uagtet hvor meget han så end hadet tanken om æren skulle tilfalde en anden mand end ham selv. Tanken alene var nok til at få næsefløjene til at vibrere i misbilligelse.

Théodore så til mens Danae som en gudinde i natten nærmede sig sengen. Munden åbnede sig, men hun kom ham i forkøbet og tog ordet. Han sank synligt.
Et rævesmil trak frem ”Kun en tåbe vil tro han kan tage så meget som en flig af din frihed fra dig.” En hånd løftede sig for at skubbe de ravnsorte lokker væk fra de tryllebindende violette øjne. Fingerspidserne strøg videre ned over halsen til de fandt hendes lår.
”Det vil være mig den største ære.” Svarede han i en ærlig hvisken og greb hende om baglåret, under ballen, og trak hende helt ned i hans skød.
Munden fandt hendes i et indtagende kys, der emmede af alt det begær han nogensinde havde følt for hende. Møjsommeligt arbejdede hænderne sig ind under kjolens skørt, ind til fløjlsbløde lår og nøgen hud.

[Danae Bogbinder]

Håb. Danae var allerede forlovet med Matthias da hun lære Thédoredore at kende, og selvom hver en fiber er ved at springe over alle de følelser der opstår mellem dem, valgte hun at bevare den alliance der lå mellem Skriver og Bogbinder familien. Hun var ikke så dum at hun troede at Bonvilles fremtidige Lensarving ville ægte hende; hvor end meget kærlighed hun kunne give ham. Han havde heller aldrig lagt skjul på at det var sådan det var. Hun vidste hvad der ventede hende.

Et liv som Bogbinder kone, og et liv som elskerinde.

Noget ved hans blik og træk i ansigtet fik det til at gippe let i Danae. Hun havde aldrig set Theo på den måde før; så vred og jaloux? De ville aldrig nægte hinanden noget som helst og frihed vægtede de trods alt højere end noget andet. Men de talte ikke om det. Danae ville ikke høre om andre og hun vidste at han heller ikke ønskede detaljer om hendes elskovsliv med sin mand. Hun bøjede sig ned; spandt næsten til følelsen af hans kærtegn.

Det var som om at hun mærkede et knivspids af nervøsitet. Hun ebbede af selvkontrol og følte sig oftest hævet over alle andre uden at være en snob omkring det. Men lige nu, i Theodores favn følte hun sig skrøbelig. “Alle vil så gerne tro at kvinder blive lydige små fruer i deres små hjem” sukkede hun og bed hårdt ned om den buttede læbe. “Heldigt for dig..” hviskede hun.

Hun varmede op for hans ord. Danae kunne mærke at han mente det og at det betød noget for ham; mere end havde det været en anden ung pige han havde fået overbevist om at få med i seng som fordrukken på smigr ville have tilladt ham adgang. Hun sukkede henført over hans kærtegn og trykkede sig tættere mod ham. Tungen fandt hurtigt hans og snart var der ikke mere tilbage end støn og suk mellem de hede kys. Alt imens gjorde Danae hvad hun kunne for at få Theodores tøj af. Nu de endelig havde muligheden for at se alt hvad der gemte sig under.

[Théodore Corbin af Bonville]

Théodore var egentligt ikke synderligt jaloux af natur, og det var heller ikke fordi han havde i sinde at forbyde Danae at muntre sig med andre lige så vel som han heller ikke forventede hun ville begrænse ham. Men dette, dette var virkelighed han for længt havde givet afkald på og alene tanken om at han havde måttet undvære vavde været nok give en bitter smag i munden. En bitterhed der forsvandt så snart han mærkede hendes varme under fingerspidserne.

Han tog sig god tid i kysset, selvom risikoen for at blive opdaget steg ved hvert sekund. Et lydløst grin var det første til at bryde deres læbers forbindelse inden Théodore med en glidende bevægelse fik dem vendt dem rundt. Borgerne faldt mod gulvet og blotlagde hans fulde entusisasme og fik lyse øjne til at spille mørkt over hende. Han kunne drikke synet af hende ind, som hun lå der med skørtet skubbet højt om hofterne og hungrene øjne. ”Du er i sandhed en nattensgudinde, Danae Skriver.” Hviskede han, og lænede sig ned for at gøre hende fri af kjolens stof fængsel.

[Danae Bogbinder]

Danae var nok den der af de to kunne bære mest nag, men kun hvis de begge var i nærheden af hinanden, og at han tydeligt flirtede med en anden. Hvad han foretog sig uden for hendes rækkevidde, skænkede hun ikke en tanke; selvom det havde taget lang tid for hende at komme sig over hvor tæt på, og så alligevel så langt han var fra hende. De ville aldrig kunne få hinanden. Noget som nok ville blive hendes største nederlag.

Til en start havde det været vigtigt for hende at være urørt for sin mand for at mindske skandalen hvis det kom ud at hun havde givet hendes uskyld til en anden. Men med brylluppet skubbet frem, og hendes bundløse behov for Theos nærvær havde det næsten syntes tåbeligt. Hun havde blottet sig helt for ham; og det måtte stå klart for dem begge hvor helt særligt det var at de endelig fandt hinanden på denne her måde.

Danae lå med et sløvt smil på de buttede læber, og blikket fæstet mod hans. Hun havde drømt om dette øjeblik mindst tusinde af gange “Jeg forventer din tilbedelse” sukkede hun let og hjalp ham med at få løsnet det sidste af kjolen så den kunne blive trukket op over hovedet på hende. Mørke lokker faldt ned langs den bare ryg, og slangede sig i store krøller. Hendes hænder lå mod den faste brystkasse, og følelsen fik hende til at bide ned i underlæben før de violette øjne søgte mod hans klare lyse blik.