Ingen tid til pjat

[Leonore af Vigny]

En anelse skuffet kunne hun ikke lade være med at være over at hun ikke fik noget at vide omkring lillesøsterens forlovelse. Både fordi hun reel var nysgerrig, men også fordi hun ikke kunne lade være med at sammenligne deres fremtidige alliance og mænd.

Leonore rystede på hovedet. Hun havde holdt sig på afstand, da hun havde erfaret at det var sværere end som så at komme ind på Prinsesse Frieda af Hasnea - Hun trak vejret dybt ind og tog endnu en tår af sin vin. "Hun har holdt sig meget for sig selv. Hvis ikke hun er i selskab med Kronprinsen, så er hendes lille hvide vagthund i hælene på hende" fnøs hun og skjulte ikke den tydelige grimasse.

[Elasabenne af Falanie]

Det var et utilfredsstillende svar. Ikke fordi den hasneanske tøs var godt selskab, men det handlede om at holde sine venner tætte og sine fjender endnu tættere.

"Det må du lave om på," svarede hun simpelt. "Hvad angår hendes pige, så er det ikke længere et problem. Men du skal komme tæt på hende. Lære hende at kende. Få hende til at tro, at hun kan stole på dig."

[Leonore af Vigny]

Hun vidste godt at det ikke havde været godt nok. Prinsessen havde været i Falanie i snart et år, og det var på den tid stadigvæk ikke lykkes Leonore at komme tæt nok på. Hun havde da forsøgt, men noget var altid kommet i vejen. Hendes forældre var ikke gode til at se helt ind i deres datter, hvilket nok også havde gjort at hun bare havde ladet det stå på. En Vigny bad ikke om hjælp; og en Vigny var ikke svag.

Hun trak vejret dybt ind. "Selvfølgelig" svarede hun og løftede hovedet en smule. Gad vide om Célie af Vigny havde fået samme opgave?

[Elasabenne af Falanie]

Det var det eneste rigtige svar og Elasabenne forventede intet andet end succes.

"Godt," svarede hun derfor og tog en tår vin, før hun spurgte ind til, hvad der ellers foregik blandt de unge komtesser ved hoffet.

Lukket?