Dig og mig og os tre

[Sarah Merchande]

Sarah havde ikke som sådan noget at gøre i drivhuset, men hun vidste godt hvor hun kunne finde Helias af Tardigy det meste af tiden. Hun var færdig med eftermiddagens timer og slog vejen forbi uden nogen undskyldninger, hvis nogen spurgte hende. Overfor ham behøvede hun ikke nogen.

Der var varmt og fugtigt indenfor og hun løsnede kåbe for at lade den stå åben, som hun bevægede sig gennem de gange, der var skabt af den uendelige mængde af forskellige planer, som voksede i bede, krukker og alt hvad der ellers havde været tilgængeligt. Hun fandt ham ved et af plantebordene og rømmede sig lidt, som hun stod og betragtede ham, opslugt i hans arbejde. Et smil fandt hendes læber, ømt.

"Gois Tardigy...?"

[Helias af Tardigy]

Helias havde fortabt sig i sit arbejde, hvilket han var ret god til. Det hele var stadigvæk lige forvirrende, og han havde nok haft brug for at samle tankerne nu, end før. Han sad lænet ind over et par store planter og som altid hørte han ikke nogen nærme sig.

Som altid mumlede han let, talte til planterne som om de var små dyr. Børn, næsten. Han krummede sig let sammen da Sarahs stemme lød, men da det gik op for ham at det var hende sank hans skuldre sig hurtigt igen. Langsomt drejede han sig i skamlen.

"Hej med dig"

[Sarah Merchande]

Sarahs smil voksede instinktivt og hun måtte kvæle det lidt, fordi de stod midt i drivhuset. Stadig. Han var i sit es her, ufattelig sød at se på. Det var her hun havde forsøgt at flirte ham i sænk og fejlet, men tingene havde ændret sig lidt siden dengang.

"Forstyrrer jeg...?"

[Helias af Tardigy]

"Du forstyrre aldrig, jeg skal bare liiige" lød det fra Helias der drejede sig på skamlen igen for lige at notere de sidste ting i den lille bog der lå ved siden af ham.

"Gria Lemaux har været på nakken af mig siden min sidste rapport, som var noget sjusket" sukkede han og kløede sig lidt i nakken.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede over ham. Han skulle selvfølgelig lige. Hun havde lyst til at lade fingrene glide igennem hans røde krøller og kysse ham, men hun holdt igen.

"Sjusket, sjusket," mumlede hun drillende. "Og her troede jeg at det var mig, der havde problemer med mit fokus?"

[Helias af Tardigy]

"Nej.." svarede Helias imens blikket kørte henover de allerede skrevne sætninger; han var nødt til at tjekke at alt var som det skulle være for nu. Han klarede halsen let.

"Du er grunden til mit manglende fokus" bemærkede han som han drejede hovedet for at se hen på hende.

[Sarah Merchande]

Sarah drejede sig lidt væk og forsøgte virkelig at bide smilet i sig, men hun var ingen god skuespiller, selvom hun nød at være i teateret. Det var hendes søster, der var skuespillerinden.

Hun vippede lidt på tæerne og vendte blikket tilbage mod Helias.

"Jeg ville gerne sige det samme, men vi ved begge to at jeg har været distraheret hele tiden. Hvad tænker du på, når jeg distraherer dig, krøltop?"

[Helias af Tardigy]

Helias kørte begge hænder igennem håret. Men vidste ikke om han skulle sige det, så længe han ikke rigtig vidste hvor de havde hinanden henne. Alligevel trak han på smilebåndet.

"Jeg tænker kun på dig, også bagefter, hvilket er derfor jeg har kludret i mit arbejde" sukkede han let. Selvom hun ikke var den eneste i hans tanker for tiden. Men han gjorde nu et ihærdigt stykke arbejde i at vise Gria Lemaux at han godt kunne finde ud af at være i drivhuset, og få tingene gjort. Hun var trods alt meget længere i sit forløb end han var.

"Hør, Sarah. Jeg syntes måske.. Vi er nødt til at snakke sammen, ikke?"

[Sarah Merchande]

Sarah var charmeret, selvom Helias' svar var meget ukonkret og hun havde håbet på lidt mindre alvor og lidt mere flirt.

Hun klemte dog læberne lidt sammen og omstillede sig med et lille nik, før hun tiltede hovedet til den ene side.

"Nødt til lyder så alvorligt," musede hun alligevel lidt. "Men jeg vil gerne tale med dig."

[Helias af Tardigy]

Helias havde også ønsket at han bare kunne give lidt mere slip. Men Sarah var for vigtig for ham til at han bare kunne være ligeglad, eller holde noget tilbage for nemhedens skyld. Han havde rejst sig op og var gået hen til hende. Blidt løftede han hånden for at stryge en lok af hendes mørke hår om bag øret.

"Hvad tænker du?" spurgte han stille. Fingrene dvælede ved hendes kind. "Der er sket så meget på så kort tid.."

[Sarah Merchande]

Sarah så sig rundt, da Helias nærmede sig og hendes hjerte hamrede lidt, da han rørte hende. Hun tog blidt hans hånd og førte den væk fra sig med et advarende blik. De var midt i et hus af glas. Det var for farligt, selv for hende.

"Jeg tænker... Jeg savner dig," musede hun dæmpet. "Men også at jeg er nysgerrig på hvad fremtiden bringer. Nysgerrig på dig, på Balthazar. Spændt på om vi mon alle tre kan være i din seng..."

[Helias af Tardigy]

Han vidste det godt. Men han havde været nødt til det. Han trådte et halvt skridt tilbage, så hvem end der passerede drivhuset ikke ville se noget andet end to mennesker der stod og talte sammen. Let nikkede han. Det gjorde ham glad, selvom det på samme tid også smertede ham.

Han smålo let. Varmen spredte sig til hans kinder. "Det er jeg også.." svarede han ærligt som han trak vejret dybt ind. "Jeg savner også dig, Sarah jeg.." Han bed sig i kinden og slog blikket væk.

[Sarah Merchande]

Sarah fulgte Helias' minespil. Hun trak selv på smilebåndet over hans rødmen og fugtede læberne lidt, før han så væk og en enkelt rynke fandt hendes pande.

"Du...?"

[Helias af Tardigy]

"Jeg troede du var gået.." Svarede Helias og trak vejret dybt ind. Den dag hvor hun havde afbrudt ham og Balthazar i et særdeles længselsfuldt kys. Han bed sig let i kinden.

"Jeg troede ikke at jeg skulle se dig igen.." Hun ville være nødt til at komme til hans timer, og de ville støde ind i hinanden på gangene. Men ellers. Alt det der var vigtigt, og som betød noget for ham.

[Sarah Merchande]

Sarah tog en dyb indånding og nikkede lidt, så kastede hun endnu et blik rundt, før hun rømmede sig.

"Det troede jeg heller ikke," indrømmede hun. "Jeg troede jeg blev nødt til at opgive dig. Tydeligvis var det ikke bare et kys..."