Near, far, wherever you are

[Leonius Sømand]

"Det er noget af et pres." Sukkede Leo let. Det eneste han havde af erfaring med de adelige var når de var en af hans kontrakter. De kunne godt lide at få det til billigere penge end først aftalt, men ellers havde han ikke noget imod dem. Bare de ikke blandede sig i hans liv.

"Nej.." Han tog endnu en tår. "Vi, eller du er nok nødt til at øve det med hende på rejsen. Hun skal være klar på alle spørgsmål, og alle smutveje ud af en samtale hun ikke ønsker at være i"

[Estienne af Chales]

Leonius sagde intet, som Estienne ikke allerede havde planlagt, men han holdt det ikke mod sømanden. Tværtimod var det fint at høre sine tanker spejlet og han brummede endnu engang. "Vi er til dels begyndt," konstaterede han, blikket stadig rettet lidt eftertænksomt mod skibets snude, hvor han kunne se Ysas skikkelse.

"Men jeg er ikke sikker på, at hun kommer til fuldt ud at forstå, før hun oplever det selv. Eller om nogen kunne."

[Leonius Sømand]

Leonius nikkede. "Hun bliver kastet direkte ind i det" sukkede han let og brød sig ikke særlig meget om tanken. Men de kunne ikke gøre noget. De holdte ikke stop ved større havnebyer hvor der måske kunne være en festlig lejlighed hvor hun kunne teste det hun havde lært.

Det var kun for at få proviant til rejsen, når de i en time eller to gled i havn. Nej, deres kurs var direkte mod Falanie og Levagny. Han trak vejret dybt ind. "Hvordan har du tænkt dig at det hele skal forløbe når vi når frem?" Hvilket først var om et par uger, hvis ikke mere. Det handlede alt sammen om vind og vejr var med dem.

[Estienne af Chales]

Estienne havde i og for sig den samme plan, som han havde haft hele tiden. Nu var forskellen bare, at han havde lært Ysa at kende. Det ændrede dog ikke på noget.

"Jeg søger audiens hos lensparret af Grinayles," konstaterede han. Og så måtte han gøre, hvad der var nødvendigt for at overbevise dem.

[Leonius Sømand]

Leo nikkede. Det var vel i og for sig også ret lige til. Det var jo dem der havde mistet en datter, og dem alene der kunne vurdere hvor vidst Ysa var deres. Hvad der var startet som lette penge, vidste sig dog nu kun at blive en smule mere kompliceret.

For Ysa var virkelig meget mere end lette penge.

[Estienne af Chales]

Estienne ville næppe kalde det lette penge, for det havde kostet ham meget mere end han egentlig havde råd til. Der var ikke andre muligheder end at aflevere hende hos sine forældre og modtage findelønnen.

"Der er uanset endnu længe til," konstaterede han, lidt brysk. "Men de skal nok lytte."

[Leonius Sømand]

"Forhåbentligt" brummede Leo, dog med et smil. De måtte se hvad der skete, for meget andet var der i virkeligheden ikke at gøre. Enten så virkede det, eller også så gjorde det ikke. Han havde jo fortalt Ysa at hun var velkommen på hans skib, hvis ikke det gik som Estienne håbede og havde planlagt.

Lige nu var det dog hverken pigen eller pengene han tænkte på. Jo længere tid de var på det åbne hav, jo tættere kom han på Jehanne.

[Estienne af Chales]

Håb. Ja. Det var der nødt til at være en del af. For nu var fremtiden uvis og de måtte se, hvad er skete.

Estienne tog en dyb indånding. Det ville blive en lang rejse. Men måske ikke lang nok.

Lukket