Jolene, Jolene

[Balthazar Vespasian]

Det fik Balthazar til at smile let og han fulgte hende opmærksomt med blikket. Hun var ikke som de fleste kvinder, ublu, som hun tog ved hans skuldre og hans tænder glimtede lidt, da han smilede.

Han drejede hovedet lidt, men krængede ikke nakken for at se på hende. "Hm," musede han tænksomt, men nød at høre hende tale. "Er det gode ting for dig?"

[Sarah Merchande]

Sarah rørte ved Balthazar og kunne lide følelsen af ham og selvtilliden, der strålede ud af ham. Normalt havde hun samme form for selvtillid. Den havde lidt et knæk, men var på vej tilbage.

Hun strøg den ene hånds fingre over hans nakke og slap en tænksom lyd ved spørgsmålet. "Ja... Ja, det er gode ting." Fingerspidserne undersøgte hans hår. "Jeg er nysgerrig på dig."

[Balthazar Vespasian]

Hårene rejste sig i nakken over hendes fingres kærtegn og det kriblede behageligt ned langs hans rygrad. Han fugtede læberne, men smilede også svagt underholdt over hendes undersøgelse af ham.

"Godt," svarede han simpelt og rykkede sig instinktivt lidt for hendes fingre. Ikke i ubehag. Tværtimod. Han smilede gavtyveagtigt. "Er det så min tur, når du er færdig med at undersøge mig?"

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs lavt af spørgsmålet, men det var rimeligt nok og hun gik da også rundt om ham igen og stoppede foran ham.

"Behøver jeg være færdig før du kan begynde...?"

[Balthazar Vespasian]

Balthazar tiltede hovedet lidt til siden. "Nej," medgav han og kneb øjnene lidt sammen, som han så op på hende. Tænderne var synlige i et gavtyvesmil.

"Men hvorfor afbryde dig, når jeg nyder opmærksomheden?"

[Sarah Merchande]

Sarah lo af svaret og følte sig underligt let. Øllen hjalp selvfølgelig. Hun åndede lidt ud og strøg et par fingre over hans kind. Prikkede blidt på en af de mørke pletter i hans ansigt.

"De der. Hvad er det? Blæk?"

[Balthazar Vespasian]

Han kunne godt lide hendes latter. Det hele var meget mere tiltalende end martyren og meget bedre end kvinden med det knuste hjerte. Hans blik gled over hendes ansigt og hans blik funklede lidt.

"Henna," svarede han. "Midlertidigt. Et aftryk på huden, der på et tidspunkt forsvinder, hvis jeg ikke genoptegner dem," lød forklaringen. "Det er udsmykning. Ansigt, overkrop, arme..."

Han løftede en hånd og strøg fingerspidserne langs den tynde hud på indersiden af hendes håndled. Som om han illustrerede. "Hvor end man ønsker."

[Sarah Merchande]

Sarah hævede begge bryn og så lidt fascineret ud. Hun fugtede læberne, som hans fingre gled langs hendes underarm.

"Hvad ville du tegne på mig, hvis du kunne?"

Hun fulgte hans prikker i ansigtet med den frie hånds pegefinger og funderede lidt. Hvorfor var der noget tillokkende ved det?

"... Og hvor?" Hendes læber krusede sig i et smil.

[Balthazar Vespasian]

En gnist sprang til live i Balthazars blik og det flabede svar på vej var synligt, allerede før han havde åbnet munden for at tale.

"Hvordan skulle jeg kunne svare på det -," begyndte han og blottede tænderne i et rovdyrsmil, der alligevel ikke virkede farligt. "- når jeg ikke har set hele lærredet?"

[Sarah Merchande]

Sarah smilede skævt, slap ham og trådte et skridt bagud. Så rakte hun op og gav sig ublu til at løsne sin lyse kåbe, hvorunder hun havde sin underkjole.

"Har du flere gemt under tøjet...?"

[Balthazar Vespasian]

Det var en overraskende udvikling og måske burde de hver især tale med Helias inden, men lige nu var hans opmærksomhed stort set udelukkende rettet mod den ublu kvinde, der uden tøven gav sig til at løsne sit tøj.

"Måske," svarede han og blikket spillede, efter det var vandret over hende og havde fundet hendes blik igen. "Men hvad sjovt er der ved at fortælle hvor?"

[Sarah Merchande]

Sarah foldede kåben sammen og lagde den på sengen. Hun så også Balthazar i øjnene og trak på skuldrene. Måske, hvis hun havde været mindre promiskuøs, ville hun ikke havde løsnet sin kjole og trukket den over hovedet, så hun stod tilbage i sko og strømper. Måske. Men her var de. Hun drejede rundt en enkelt gang foran ham.

"Så? Hvorhenne på mig?"

[Balthazar Vespasian]

Nej, det var ikke længere bare en andenhåndsfascination. Hun var på mange måder alt det, der tiltalte ham; uden skam, frygtløs. Ikke bange for at handle. Og han kunne ikke lade være med at smile.

Han lod blikket glide op og ned over hende, før han rejste sig og nærmede sig langsomt. Han cirklede om hende, så an og endte med at standse bag hende.

"Her," konstaterede han dæmpet, ikke så fjernt fra hendes øre og lod en ganske nænsom fingerspids følge hulningen af hendes rygrad et lille stykke.

[Sarah Merchande]

Sarah fik lidt kuldegysninger af temperaturen uden tøj på, men hun var for nysgerrig til at gøre noget ved kulden og nød Balthazars opmærksomhed. Da han rørte ved hende, rettede hun instinktivt ryggen lidt og smilede. Hun drejede hovedet og så på ham over skulderen.

"Ja? Hvad ville du tegne der? En stribe?"

[Balthazar Vespasian]

Balthazar gjorde ingen anstalter til mere nærgående berøringer, men ikke på grund af noble hensigter. I stedet var det drillende, at hans fingerspids kun lige rørte hendes hud.

"Måske," medgav han og lod i stedet fingerspidsen følge hendes skulder. "Hvis det var min begrænsning."