Nærvær (s)

[Tristan Købmand]

Hendes støn var som sød musik, og til sidst kunne han slet ikke dy sig. Han skubbede to fingre ind og endte med at rette sig op i sengen så han i stedet kunne ligge halvt ind over hende. Den anden hånd brugte han til at hæve sig en smule.

Læberne fandt hendes. "Jeg elsker dig, Svea" hviskede han.

[Svea Købmand]

Måske burde ordene ikke komme bag på hende, men at de kom lige nu, var alligevel forbløffende for hende. Det fik hende dog til at smile og hun så ham i øjnene, selvom hendes blik var lidt fjernt, fordi hun var optaget af andre ting.
"Elsker. Også. Dig." Sagde hun stønnende og gengældte hans kys. Det var svært, for hun havde så meget lyst til ham, men de havde aftalt at vente og det her var alligevel virkelig dejligt.

[Tristan Købmand]

Tristan øgede bevægelserne og dybden med sine fingre, alt imens han ellers var optaget af at kysse hende. Det var fuldkommen vanvittig euforiserende og hele hans krop syntes igen at være på vej til at eksplodere.

Hendes støn og nydende suk kunne han godt blive afhængig af at høre, og alene måden hun så ud på når hun ikke kunne lade være.

"Det er så dejligt at røre ved dig.." hans ord var næsten usamhængende og lige nu var det eneste han havde lyst til at fortælle alt hvad han elskede ved hende.

[Svea Købmand]

Svea blev ved med at stønne og lagde sine hænder på hans overkrop og forsøgte at hive ham tættere på sig. Hun ville gerne være helt tæt på ham, så tæt at hun ville kunne mærke alt ved ham. Hun smilede varmt over hans ord og lukkede sine øjne.
"Synes også det er ret rart." Sagde hun og kunne snart ikke tale længere, som en lille rystelse skød igennem hendes krop og hun stak sin hånd i munden, for ikke at komme til at skrige højt.

[Tristan Købmand]

Tristan pressede sig så tæt mod hende som han overhovedet kunne så længe hans arm var i vejen. Det var en god oplevelse for dem begge, og nok en af de mere vigtige. For det havde altid ligget Tristan meget på sinde at Svea var tryg; og efter deres lille bumb, syntes han nu at de virkelig havde fundet frem til kernen. Det ville kun gøre deres bånd stærkere.

Han hvilede panden mod hendes imens han langsomt trak sin hånd til sig igen, og tørrede den af i sine broger. Han kyssede hende et par gange gør han trillede op på ryggen.

[Svea Købmand]

Den gode følelse var stadig i Sveas krop, da Tristan lagde sig om på ryggen. Det havde været en rigtig god aften og Svea følte sig mere sikker på Tristan end hun havde gjort nogensinde. At han holdt af hende. At han var der for hende. At han elskede hende.

Forsigtig puttede hun sig ind til ham og lagde sig om på siden, mens hun lukkede sine øjne. Hun håbede at han altid ville være der, hun ville blive helt ulykkelig, hvis der skete noget med ham.
"Sov godt min egen." Sagde hun og kyssede ham på kinden, mena hun trykkede sig ind mod ham.

[Tristan Købmand]

Tristan kunne ikke sige at han nogensinde havde haft det sådan her før. Det var både fuldstændig fantastisk og ekstremt skræmmende. De var begge unge og der kunne ske alt verdens for dem. Men lige nu var Svea den rette for ham, og han ville ikke begynde at spekulere for meget i fremtiden.

Han lod hende kom tæt på sig, og lagde sin arm omkring hende så han kunne sikre sig at hun ikke faldt ud af sengen. "Drøm sødt" mumlede han og lukkede sine øjne. Der gik ikke længe før han sov.

Afsluttet <3