Lucien af Rouvry

[Lucien af Rouvry]

Lucien af Rouvry

KALDENAVNE Der er ikke nogen, der har fundet et passende kaldenavn til Lucien, og han går derfor bare under Lucien, Ridder Lucien af Rouvry eller Herre Rouvry
FØDSELSDATO 03-04-814
ALDER 28 år
NATIONALITET Falanist
SOCIAL RANG Kommende lensgreve, men tiltales Herre som ridder indtil han får rang af lensgreve

DRAGKISTEN

VÅBEN Lucien ejer et pænt ethåndssværd, han dog ikke render rundt med til hverdag, men man ser det dog ved hans side, når situationen er passende til det. Derudover forstår han sig på brug af andre våben, blandt andet bue og pil, spyd, økse og andet, der forventes af en ridder.
DYR Lucien er ejer af en mørkebrun ridehest, en hingst ved navn Chento.
MAGISKE EJENDELE Det er ikke så meget en magisk ejendel, som en urt, han tilbereder som en te og drikker inden sengetid for at kunne sove. Den er ret stærk og slår ham godt ud, og han drikker den kun, når han er desperat efter at falde hurtigt i søvn og sove uden drømme. Den er for meget kontroltab til, at han bryder sig om at gøre det for ofte.
Han har en ring, der bliver varm, når han bliver vred. Han bruger den som en påmindelse om at bevare kontrollen.

UDSEENDE

FACECLAIM Aidan Turner
KROPSBYGNING Lucien er slankt bygget, men er samtidigt synligt muskuløs, som han sørger for at holde sig selv ved lige. Han er lidt over 1.80 høj og altid rank at se på.
ANSIGT Lucien har et kønt ansigt med mørke øjenbryn og et par meget mørkebrune øjne. Hans hår er mørkebrunt og krøller en del. Det går ham ca. til kæben, men bliver længere, når det er vådt. Han gror aldrig skæg, men er alligevel sjældent helt glatbarberet.
SÆRLIGE KENDETEGN Et ar strækker sig lodret ned forbi Luciens venstre øje, hele vejen ned ad hans kind og slutter ved kæben.

PERSONLIGHED

INTERESSER
- Magt
- Penge
- Livsnydelse
- Sit tehus
- Heste
ERHVERV Mens Lucien venter på at arve lenet, underholder han sig i Levagny ved at eje ”Den Hvide Due”, et tehus for adelige og rige borgerlige kvinder, der ligger i Teaterkvarteret. Tehuset er et reelt tehus, men fungerer også som front for et mindre bordel for byens højerestående kvinder.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Lucien venter på at få lov til at overtage lenet. Altså, han er lidt vægelsindet om det, for det kræver, at hans far skal dø, og selvom de ikke er specielt tætte, er det stadig en negativ biting ved drømmen.
En dag ønsker Lucien også at få en ny kone, så han kan få nogle børn, men ind til videre har han ikke rigtigt følt for det, efter tabet af sin første kone. Men han er da åben for forslag.
PERSONLIGHED Lucien er en alvorlig mand. Som den førstefødte søn har der altid hvilet et stort ansvar på hans skuldre, og hele hans barndom og voksenliv har været én lang forberedelse på, at han en dag skal være lensgreve.
Af den årsag går han udadtil meget op i, at alting skal være korrekt og ordentligt. Intet skal gå imod lenet. Lenet og lenets ry og overlevelse er alt, hvad der betyder noget.
Trods alvoren er han en meget charmerende og korrekt mand, mange finder tiltalende.

Graver man ned under det øverste lag af ansvar og alvor, vil man finde en mand, der dog har rimeligt let til latter, og som godt kan lide at more sig. En god aften i godt selskab viger han ikke bort fra, og han kan godt lide at ride ræs på sin trofaste hest. Det er bare sjældent, at livet giver plads til morskab.

Endnu længere nede er han dog ikke altid en specielt god mand. Han har temperament, og ridderlivet har lært ham at bruge volden til sin egen fordel. Tanken om magt har sat sig lidt for godt fast i ham, og han elsker at være i besiddelse af netop det – magten. Kontrollen. At være over alle andre. Nok noget, hans far har lært ham. Lucien er en dårlig taber, og han ved det, så for det meste går det ikke ud over vinderen, men andre, mindre velstillede, omkring Lucien.

Grevesønnen er ikke vildt og voldsomt interesseret i politik, men politik kan bruges til egen fordel, og derfor agerer han troligt som sin fars suppleant i Levagny. Han går op i det, trods manglen på oprigtig interesse, og han er ganske velforvaret i både politik, men også de små magtkampe og dramaer der udfolder sig ved hoffet. Han er intelligent, og det kan mærkes.

Egentligt er Lucien altid træt. Hans egne interesser, forventningerne fra omverden og den desperate opretholdelse af ”rigtigt” hiver i ham fra alle leder og kanter, og han føler ofte, at han løber spidsrod mellem de forskellige dele af sit liv. Selvom han ikke savner sin tid som væbner, tænker han alligevel ofte tilbage på de rejser, han var på med sin ridder, hvor fredeligt det havde været bare at skulle sidde på en hest på vej fra punkt A til punkt B uden de store krav og bekymringer.
Men der er ikke tid til at give slip. Ansvaret fylder alt for ham som voksen.

For at underholde sig selv i Levagny, for Lucien er en mand, der hader at mangle noget at lave, har han købt sig en bygning og lavet et tehus for byens adelige og rige kvinder. Lidt specielt, men en idé han havde fået sig på en af sine rejser med sin ridder. Det blev hurtigt et populært sted, især da nogle kvinder begyndte at finde ud af, at de unge, smukke mænd, der serverede teen, kunne købes for nogle timers underholdning på et af værelserne på overetagen. Lucien har selvfølgelig omhyggeligt holdt styr på, hvilke kvinder, der benyttede sig af muligheden, i tilfælde af, at han en dag havde brug for at holde det over hovedet på nogen. Mere magt. Og når kvinderne hygger sig med deres te – de kan bestille med lidt ekstra stærkt, hvis ønsket – kan det ske, at de glemmer, at stedet er ejet af en adelig, så sladder når også Luciens ører. Endnu mere magt.

Lucien har stadig sorger over tabet på sin første hustru og den lille søn, der begge døde ved fødslen. Han har en hårlok af hendes i et skrin i soveværelset, sammen med et lille hjørne af det tæppe, hans dødfødte søn blev pakket ind i. Ingen må røre det skrin.

BAGGRUND

FAR Lensgreve Jasson af Rouvry, 66 år
MOR Grevinde Sunarine af Rouvry, 53 år
SØSKENDE
- Storesøster Igraine af Charenoy, 30 år, enkefrue
- Lillesøster Helene af Suilleaux, 19 år, komtesse
CIVILSTATUS Lucien er enkemand, efter Iseldis af Rouvry (født Dison), men det skulle gerne snart ændre sig, så han kan få nogle arvinger
BØRN Ingen børn - endnu
BOPÆL I Rouvry-familiens byhus, der ligger i teaterkvarkeret nær paladsets mur
HISTORIE Luciens barndom har været ganske normal for en søn af en lensgreve. Undervisningen i både kamp, politik og viden begyndte tidligt, og han har altid været klar over det ansvar, der en dag ville falde på ham.

Som barn gik han meget op i heste, og var mere interesseret i at ride ture end at træne, hvilket somme tider ledte til nogle sammenstød med hans far. Ud over undervisning, har de to aldrig brugt meget tid sammen, og Lucien har ofte været mere knyttet til de andre mænd i hans liv, som staldmesteren, hans underviser i kamp og senere den ridder, han var væbner ved. Dog har Lucien altid forsøgt at gøre sin far så tilfreds som overhovedet muligt.

Da Lucien var væbner, var han på en rejse mod nord med sin ridder. De kom i et bagholdsangreb med en røverbande fra Hasnea, der havde bevæget sig ind i Falanie. De mindede mest om udsultede gale hunde, og sloges også sådan. Da de var blevet jaget væk, havde Lucien fået et langt dybt sår ned over siden af sit ansigt. Uden healer i nærheden, måtte det hele op af sig selv og har efterladt et langt tydeligt ar. Episoden giver han stadig mareridt, og han taler ikke så gerne om det.

Men ridder blev han. Han var hjemme i et stykke tid, men forholdet til faren blev ikke bedre, og til sidst blev de enige om, at han kunne tage til Levagny og overtage farens plads i rådet.

I Levagny mødte Lucien en ung kvinde, Iseldis, han blev forelsket i. Hun var smuk, intelligent og forstod at føre sig frem. Og selvom hun godt turde gå imod Lucien, forstod hun også at underordne sig ham. Deres forældre godkendte et ægteskab og de blev gift.
Snart blev Iseldis gravid, og lykken virkede til at være gjort. Men noget gik galt, hun fødte for tidligt, et dødfødt barn, og hun døde selv under fødslen. Lucien sørgede over sin elskede og deres søn, men sorg kunne ikke fylde for meget, og snart deltog han i livet som før, selvom hans hjerte gjorde ondt.

For at distrahere sig selv og for at have noget at få tiden til at gå med, købte han sig en bygning og startede et tehus, hvor byens adelige og rige kvinder kunne mødes under ordentlige forhold og drikke te. Det blev hurtigt et populært sted, især da nogle af kvinderne begyndte at finde ud af, at man kunne købe sig til de smukke unge mænd, der serverede teen.

Og det er, hvad Lucien har fokuseret på siden. Politik og sit tehus. Han har endnu ikke haft lyst til at finde sig en ny hustru, men familien presser på. Der skal arvinger til.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Zofrost
KONTAKT Discord: Zofrost#2311
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja

[Mortem]

Godkendt