Vi er en helhed (S)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta tænkte en hel del over Benjamins hånd om hendes bryst. Hun havde ikke meget, men det var fuldt af nerver og sensitivt alligevel, så en lille, halvkvalt lyd tumlede ud over hendes læber ved nærkontakten. Hun havde det også varmt og var ret stakåndet, så hun trak sig et lille stykke fra kysset og åbnede øjnene langsomt. Hendes pupiller var store og hendes øjne derfor mørkere.

"Tror du ikke vi er ved grænsen nu?" Hendes stemme var lav, lidt hæs. "Jeg har det meget varmt og jeg tror vi skal beholde tøjet på."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin trak sig en smule væk og trillede ned på siden. Han var i et øjeblik stille for at få kontrol over vejret. Langsomt nikkede han.

“Jo..” fik han presset ud mellem læberne og klarede halsen en smule. Han var stille som blikket gled over hendes ansigt og et lille smil sprang frem.

“Men det var rart” afsluttede han bekræftende. Han havde i den grad nydt det, og uden at hun behøvede at sige noget kunne han mærke at også hun havde fundet sig tilpas i hans kærtegn.

[Jacquetta af Bonville]

"Meget rart," mumlede Jacquetta smilende. Og det var også rart dagen efter, hvor der gik kortere tid før han rørte lidt ved hendes bryster. Endnu to dage senere lå de samme sted, men denne gang havde hun taget en lur, før han kom, så de lå mere under end over tæpperne og hun havde kun en natkjole på.

Hun var akut opmærksom på at det var anderledes. Hun kunne mærke ham bedre, der var flere sanseindtryk og hun var meget opmærksom på at det føltes godt når han lå ovenpå hende med sin vægt og hun skilte benene. Var de over grænsen? Måske var de. Hun havde det virkelig rart.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde trukket sin tunika af, men beholdt sine benklæder på da han kravlede under tæppet til hende. Han var knapt nok kommet ned at ligge før han havde mærket Jacquettas arme mod sin krop, og iveren i igen at mærke deres læber mod hinanden var stor.

Han trykkede sig let mod hende imens hans fingre gled over hendes natkjole og det prikkede i maven af følelsen af hendes krop under sig Han dykkede ned til hende, men i stedet for at kysse hende lod han i stedet sine læber ramme hendes hals i varme trykkende kys.

Han var fuldkommen smittet af hende; hendes skønhed, måden hun rørte ham og hendes evige funklende øjne.

[Jacquetta af Bonville]

Det havde ikke været meningen, men følelsen af Benjamins nøgne hud tæt mod hendes var forheksende. Jacquetta var meget opmærksom på det. Hendes vejrtrækning var dyb og hun sagde en lille lyd af påskønnelse, da han kyssede hendes hals. “Ben,” mumlede hun blødt og rykkede en smule på sig, gav ham bedre plads og lod sine fingre forsvinde ind i hans lyse hår.

Hun vidste jo godt, at det var imod reglerne og at de mere end legede med grænsen, men Yphion, Mithras og Koarae, det føltes så godt.

[Bénjamin af Bonville]

Han åbnede munden og lod tungen følge hendes kraveben før han lod læberne finde hende i et insisterende længselsfuldt kys. Hele hans krop var varm og han kunne med det samme mærke den effekt hun havde på ham.

Imellem et par lange dybe kys sneg Benjamin sin hånd længere op af Jacquettas krop og lukkede den igen om hendes bryst. Denne gang mere fast end prøvende nu det ikke var første gang. Det gav et sug i hans mave ved følelsen nu der kun var natkjolen som grænse.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta kunne også mærke, at Benjamin var påvirket af det hele. Hans kys var anderledes, måden han bevægede sig, kroppen, der trykkede sig imod hendes. Der var noget ved det, som var meget mere end de andre dage og hun vidste godt, at det måtte hænge sammen med mængden af tøj. Imens han var over hende, blev natkjolens skørt da også skubbet længere og længere op og med ingenting nedenunder var hun stigende bevidst om sin egen halvnøgenhed.

Hun slap en lille lyd over hans hånd mod hendes bryst, men kunne godt lide det og skød en smule ryg, så hans hånd blev det mere fyldt.

“Ben,” mumlede hun igen, men uden at det var et spørgsmål eller svar. Det var en kælen lille lyd.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin var væk i alle sine sanser og havde kun øje for hende. Alene tanken om at hans læber ikke var mod hendes, eller at hans hænder ikke kærtegnede hendes krop kunne gøre ham helt sindsyg.

Han var ikke selv alt for bevist om at hendes natkjole gled længere op, da han stadig havde sine bukser på. Først da hans hånd forlod hendes bryst og ville glide op under, gik det op for ham hvor højt den allerede sad. - og hvor let var at føre den op. Hans hånd var varm da den fandt brystet igen, og roligt lod hans sine fingre finde frem igen.

Lyden af hende der hviskede hans navn fik ham til at presse sig mod hende og et anstrengt støn forlod ham. “Du..” han holdte kysset let. “Du er så dejlig”

[Jacquetta af Bonville]

Han bekræftede hende hele tiden. Sagde alle de sødeste ting, rørte ved hende på rare måder. Jacquetta havde stadig ingen dybere følelser, men hun havde til gengæld en solid lille sommerfugl i maven over ham. Og måske en kilden et andet sted.

Det andet sted virkede det pludselig som om han var meget tæt på med sin ene hånd. Hun slap en lille lyd over det, men protesterede ikke. Så var hans underkrop tæt imod hendes og hun gispede lavt. “Bennnn,” mumlede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin elskede Jacquetta. Men han kunne mærke at hans kærlighed til hende ændrede sig fra en fascination til langsomt at blive mere ægte. At han bekymrede sig om hende på en anden måde nu. Langt mere følsomt end før.

Det hele var en smule voldsomt, men han nød følelsen af hende så tæt på. Hendes bryster var ikke store men lige nu føltes den han havde sin hånd på fuldstændig perfekt.

Han trak hovedet let tilbage så han kunne se hende i øjnene.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas blik var lidt ufokuseret, da hun endelig mødte Benjamins. Hun smilede dog, blødt og fjernt.

"Hvorfor ser du sådan på mig?"

Hun fugtede læberne og lod hånden i hans hår falde lidt til hans kind. "Hvad tænker du på?

[Bénjamin af Bonville]

Han hånd klemte stadig let om hendes bryst, som deres øjne lå og hvilede mod hinanden. Hans vejrtrækning var rolig som han trykkede sig en ekstra gang mod hende.

“Må jeg løsne din natkjole?” spurgte han forsigtigt. Han vidste de allerede var nået over en grænsen, og ved at sætte flere ord på det var han måske også med til at sætte en stopper for det nu.

Han ville så gerne se hende uden. Udforske og mærke mere af hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas blik flakkede. Hun vidste godt hvad hun burde gøre. Men det blev ikke det hun holdt mest fat i. Der var noget andet, vigtigt.

"Vi kan ikke… Dét. Jeg har ikke en amulet endnu," fik hun frem. Hun vidste at hendes mor ville give hende en. En usædvanlig bryllupsgave, men en der ville give hende muligheden for at besegle ægteskabet uden at sætte sit eget liv over styr.

"Og jeg tør ikke. Hvad hvis du ikke kan lide det du ser…?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin trak sin hånd fri under kjolen så han i stedet kunne stryge den over hendes kind. “Der sker ikke noget ved at tage noget af tøjet af. Jeg vil ikke..” Han pressede læberne tæt sammen. Han vidste godt hvordan det foregik.

“Jeg elsker allerede det jeg kan mærke.” svarede han blødt og kyssede hende let. “Det andet skal vi vente med.. Jeg lover..” Han trak vejret dybt ind.

“Jeg lover der ikke sker noget.”

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta hørte Benjamin, men følte ret faretruende at der ville ske noget ved at tage tøjet af. Hun ville give en del af sig selv, som hun ikke havde gjort før.

"Hvorfor så gøre det, Benjamin…? Så kan du jo se mig…"