Vi er en helhed (S)

[Bénjamin af Bonville]

Fortsættelse på Besøgende i Bonville
Jacquetta af Bonville

De gik ikke direkte op til hendes værelse, selvom han havde lyst til det da de tog afsked. Hun skulle have roen til at nette sig og komme ud af sine beskyttelseslag; og Benjamin havde brug for noget koldt vand.

De var ikke længe fra hinanden. Først da han var klar over at tjenestepigen havde forladt sin frøken trådte han frem fra skyggerne og slog let på døren til Jacquettas værelse før han selv åbnede og trådte ind.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde afvist forslaget om at få sit hår pænt opsat igen, da hun var ude af alt tøjet og tørklæderne. Det stod omkring hende i en solid manke af rodede krøller, da døren gik op og Benjamin trådte ind. Hun sad på sengen og pillede ved uldkjolens skørt, da der ikke rigtig var andre behagelige møbler på det lille værelse, udover slagbænken.

Hun så op og smilede lidt, halvt forlegen og halvt tæt på bristende af nysgerrighed.

"Benjamin," hilste hun varmt. "Ingen så dig?"

[Bénjamin af Bonville]

Det første han lagde mærke til var det udslået hår. Krøllerne der kun havde hintet sig under net, peler og stof de gange han ellers havde set hende. Det slog et par koldbøtter og let klarede han halsen.
“Jacquetta” Hilste han let.

“Nej. Ingen så mig” svarede han let og satte sig ved siden af hende på sengen. Roligt og blidt rakte han ud efter hendes hånd og førte den op til sine læber så han kunne kysse den.

[Jacquetta af Bonville]

Benjamin var charmerende og Jacquetta var nem. Hun smilede dumt over kysset på håndryggen og lukkede sine fingre lidt om hans.

"Godt," svarede hun. "Det ville jo være at teste grænserne," drillede hun, med hans egne ord fra før.

"Modsat, åbenbart, det du gjorde i går."

Hun hævede et bryn let.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin nikkede let. Han forstod udmærket at han havde trådt over nogen af hendes ved at besøge hende imens hun havde været ved sit bad. “Det beklager jeg.” svarede han roligt, og mente det også.

Men hun måtte da forstå at han blot ville se hende? Han holdte stadig om hendes hånd; hun måtte ikke gå fra ham nu. “Jeg vil vente på din tilladelse, hvis du ønsker mig tilstede imens du er i bad”

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta blinkede, før hendes tænder blev synlige i et forlegent smil. Hun rømmede sig lidt. "Det…" Hun klemte om hans hånd. "Vi er jo snart gift. Så er det noget andet."

Hendes fortænder fangede underlæben. Benjamin ville komme til at se hende helt uden tøj på ret snart, men ikke endnu. Ville hun bryde sig om at han kom ind når hun vadede så? Hun havde ingen anelse. Ellers måtte hun jo tage i badehuset i stedet.

"Mirabelle kommer ikke tilbage før lige før maden er klar, så vi har flere timer til rådighed," mumlede hun. "Medmindre du skal nå noget?"

[Bénjamin af Bonville]

Han var glad. En sten lettede sig fra ham, og han følte ikke sig nær som en idiot over at have trådt over hendes privatsfære. At hun selv kom ind på at de snart var gift, og det derfor ville være mere passende at han så sin hustru i bad, gjorde kun at han så endnu mere frem til dagen. Han nikkede let og bekræftende hendes ord.

Flere timer. Benjamin blinkede et par gange og så til en start temmelig forstyrret ud. Han skulle ikke nå andet end at klæde om, og det tog ikke særlig lang tid. Han rystede let på hovedet.

“Jeg er din indtil da” svarede han let. Fingrene strøg let over hendes; cirkulerende små bevægelser mod den bløde håndflade.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas blik gled ned til fingrene, der tegnede små mønstre, før hun så Benjamin i øjnene igen. Hun fugtede læberne, smilede svagt og lod igen fortænderne skrabe over den nederste af dem.

"Min indtil da," mumlede hun og kunne lide lyden af det. "Er du min, Benjamin? Og ingen andres?"

Hun lænede sig lidt tættere på ham uden helt at kysse ham endnu, selvom hun havde lyst til det.

[Bénjamin af Bonville]

Hun var sød når tænderne pressede sig mod det nederste af læberne. Som var hun både uskyldig og nysgerrig på samme tid. Hans brune øjne gled over hendes ansigt. Det var tydeligvis også vigtigt for hende med bekræftelse. Ikke kun at han ikke ville forlade hendes side nu, men at han altid ville være der.

Hans anden hånd gled op og lagde sig mod hendes nakke og lod fingrene mærke de bløde lokker. “Jeg er din.” hviskede han; lovede han før han bøjede hovedet frem og hvile panden mod hendes. Han slap det blide tag om hendes hånd og fandt i stedet hvile om hendes talje.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta sad drejet mod Benjamin, men det var ikke den mest behagelige stilling. Hun rykkede lidt på sig, forsøgte at være i øjeblikket med nærheden, men endte med at måtte trække sig lidt med et udtryk som om nogen lige havde taget hendes kandiserede frugt.

"Kan vi sidde anderledes? Eller ligge ned? Undskyld."

[Bénjamin af Bonville]

“Du skal ikke undskylde” svarede Benjamin og rykkede også selv på sig. Der gik et øjeblik imens han så rundt i værelset og endte med at skyde blikket tilbage mod sengen de sad i.

“Lad os rykke os ind på sengen” Han fik sig skubbet tilbage hen over tæppet og fik sig lagt sige så lang han var. Med støtte fra puderne hævede han sig en smule og strakte sin arm så hun kunne lægge sig ved siden af ham.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta landede i sengen ved siden af Benjamin, men ikke på siden. I stedet lå hun på ryggen og så op i hans mørke øjne. Et sted i hendes tanker lød et klik, som noget gik op for hende. Der var noget ved en seng, selvom hendes hjælpsomt havde fået rebene strammet i morges. De hældede lidt ind mod hinanden alligevel og deres kroppe flygtede hinanden hele vejen. Hun løftede sin hånd og strejfede hans kind med fingerspidserne.

"Jeg er også din," lovede hun dæmpet, selvom hun kun kendte ham fra en dans og et par besøg i Levagny. De var forlovede, han var charmerende og hun vidste ikke bedre.

"Har du virkelig ikke kysset andre? Det gør ikke noget hvis du har. Bare du ikke gør det igen."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin så ned på hendes lyse ansigt. De brune øjne lagde mærke til hver en detalje. Roligt søgte hånden hen over hendes mave og lagde sig uden at røre mere på sig. Et lille smil sneg sig frem og han rystede på hovedet.

“Nej” Hans stemme var let, og det var ikke vanskelig for ham at svare. Han sank sine parader omkring hende og mærkede det lysne en smule for hans øjne, der ellers ofte var tynget af tanker og syn. Han var uvidende om at det kun var for en periode; snart ville hallucinationer og vrede vise sig.

Han behøvede ikke at spørge om hun havde kysset andre end ham. Han lænede sig ned mod hende igen og uden at advare hende pressede han dem let mod hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta mente hvad hun sagde, men nød alligevel måden han nægtede på. Nød at hun fik en anden persons fulde opmærksomhed. En, der var så charmerende og flot. Hun smilede mod hans læber og lod hånden finde hans side.

Kysset var nemt at blive opslugt af og uden nogen omkring dem til at afbryde eller nogen rigtig grund til at stoppe, virkede det som om tiden gik i stå omkring dem. Jacquetta og Benjamin tumlede rundt på sengen længe på den måde og hun endte med at føle sig meget komfortabel i det. Hun sagde fra hvis han blev for tung, men kunne alligevel også godt lide vægten af ham og forsøgte at lade tænke alt for meget over hvad deres kys var forberedelsen til.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins vejrtrækning var hakkende som hans læber holdte på Jacquettas; slap dem når han havde brug for luft og fangede dem igen kort efterfølgende. Den ene arm lå hvilende mod sengen, lige ved hendes hoved for bedre at kunne holde sig selv oppe.

Uden at tænke over det yderlige fandt hans anden hånd der gled op over hendes mave frem til det lille udspring af hendes bryst. Prøvede trykkede han hånden mod. Let sukkede han mod hendes læber som tungen svang rundt om hendes.

Det var varmt, og lysten til at frigøre sig selv fra sit tøj var stor, men han ignorerede følelsen.