Slumkatte

[Steva Pudser]

Den stribede kat så med bedende øjne på den smalle, brunhårede kropige og den lave miaven der lød fra dens mund, var lige så skuffet. “Der var altså ikke noget til dig Liste. Jeg skal nok prøve at få lidt mad til dig senere. Det lover jeg” hun så næsten trist ud selvom det sjældent var det udtryk der prægede hende. Hendes svage punkt var bare katten. Hun havde ikke altid nok mad til sig selv, da hun kun måtte spise de rester der kom tilbage fra kunderne, men hun ville hellere have mindre og så dele med den sultne baggårdskat. Hvor den kom fra vidste hun ikke, men den ville gerne snakke. Hvis hun skulle lægge kortene på bordet identificerede hun sig nok lidt med katten. Hunde og heste var de fine og eftertragtede kæledyr heromkring og katten var urene og mange af dem meget herreløse. Sådan var det også at komme fra slummet, man var herreløs, tiggende og i hvert fald ikke blandt de fine i samfundet. Alligevel beholdte både Steva og Liste deres gode humør.



“Hvorfor snakker du til det urene bæst?” lød det fra en af gyderne overfor den bag kroen. Manden spyttede efter katten så den hoppede for ikke at blive ramt. Stevas blå øjne blev knebet sammen mens hun trådte et skridt frem. “Hvorfor drikker du øl? Svaret på begge spørgsmål er fordi vi føler for det. Jeg blander mig ikke i om du skal have øl nummer 11 selvom du er så fuld, at du glemmer at lukke tissehullet, hver gang du har været på tønden” svarede hun tilbage med en upåvirket tone. Han fnøs. “Skal du være fræk?” knurrede han. “Nej, ikke overfor dig, så vil jeg hellere drikke valle?” det formildede ikke ligefrem hans humør, men hun kunne ikke lade være. Han havde fornærmet katten.

[Aalis Langekniv]

Det havde været en lang dag. Lang, men god, sådan som Aalis i dag havde formået at få raget adskillige godter til sig. Hun havde haft bevæget sig rundt nede på havnen i dag, blandt fiskere, kræmmere og ikke mindst handelsrejsende, der lagt til kaj. Ofte var der så megen travlhed, at det var et godt sted at gå og tyvstjæle…Og lidt havde i den unge piges optik også ret. Sidst på eftermiddagen, havde hun tilmed formået at snuppe en skål østers fra en af fiskernes vogne og denne havde hun taget med sig tilbage til Slumkvarteret, hvor hun nu havde placeret sig på en tønde i en af sidegaderne. Ivrigt sad hun og gumlede de slimede muslinger i sig og skallerne lagde hun pænt fra sig på tønden ved siden af sig. – Var hun heldig, kunne hun trods alt måske sælge dem med deres hvide perlemorsside til en skilling eller to.

Den mørkhåredes opmærksomhed skærpedes en smule, som hun syntes at høre en smule tumult fra en af de nærliggende gyder, men hun brummede blot lidt for sig selv derved, som henholdvis både herre og en kvindestemme hidsede sig op. – Det skulle ikke undre hende, hvis et af kvarterets mere udynamiske ægtepar havde et af deres sædvanlige skænderier i al offentlighed. – Det var trods alt ikke unormalt i denne del af Levagny. Lidt nysgerrigt skævede hun imod de to i gyden overfor hende, men hun vendte så atter opmærksomheden imod sine østers, som hun sad med en af sine knive og omhyggeligt åbnede dem op.

[Steva Pudser]

Stevas stemme forblev rolig, fordi hun som så ofte lod tonen tale for sig og ikke volumen af hendes stemme. Hun kunne dog godt råbe igennem, men det skete kun, når der spillede høj musik og hun skulle henvende sig til en gæst på kroen. Hun lignede det hun var - en kropige fra slumkvarteret, og alligevel kunne hun ranke ryggen og knibe øjnene sammen til små sprækker som ejede hun den urin befængte gyde hun stod i. Det mørkebrune hår hang løst som et gardin om hendes ansigt og fik intensiteten i de blå øjne til at være størrer.



Manden spyttede igen og denne gang ramte klatten lige foran kvinden gamle, slidte sko, hvilket fik hende til at sætte hænderne i siderne og se skarpt fremad. Normalt var hun altid i en livligt humør, men lige nu var hun ved at blive sur. “Du er godt klar over, hvem der servere dine øl ikke? Bare husk, næste gang jeg er på arbejde og du bestiller noget, at du ikke aner, hvad jeg gør ved din øl inden den står på bordet og bid dig vis på at den spytklat der, lander i din drikkelse på den ene eller anden måde” hun skulle nok holde det ord. Det var ikke fordi hun ikke havde gjort sådan noget før. De kunder hun virkelig ikke brød sig om fik ofte øl med hvad end af ulækre ting hun kunne snige i uden at ejeren opdagede det.



Så hidsede han sig for alvor op det dovne, store læs. Han hostede og prustede af vrede og hun så sit snit til at samle katten op i favnen og forsvinde ind i den nærmeste og mørkeste gyde. Han trampede rundt på den anden side og lige da han bragede forbi, opdagede Steva, at hun ikke var alene i gyden. En kvinde sad på en tønde og spiste. Mørket gjorde det svært for hende at se kvinden ordenligt, men hun førte en finger op til munden for at signalere, at hun meget gerne måtte være stille. Steva havde mere i munden end i kroppen, da hun kun havde en smørkniv til at forsvare sig med.

[Aalis Langekniv]

Aalis sad og sluprede østers i sig, da en mørkhåret kvinde pludselig sneg sig ind i hendes gyde. Den unge pige rynkede brynene, som hun lagde den østers fra sig, som hun havde været i gang med og hun strammede så ellers grebet en smule omkring skaftet på den kniv hun sad med. - Ikke fordi hun som sådan frygtede kvinden…- Snarere tværtimod, men måske mere hvad der kunne følge med, sådan som hun så vagtsom ud.

Aalis lod en smule skeptisk blikket glide henover den anden, før hendes mørke øjne faldt på katten i hendes favn. Et lille fnys forlod hende og hun rystede så ellers blot en smule på hovedet, før hun skævede imod gydens ende. ”Er det din mand du skændes med?” Spurgte hun, lettere stift, som hun gestikulerede ud mod gydens ende med sit knivskaft, som for at pege.

[Steva Pudser]

Steva så ned på Liste i sin favn inden det for alvor gibbede i hendes krop, da en fremmed kvinde på en tønde pludselig talte til dem. Katten spandt, som fandt hun ikke længere uro og den brunhårede kropige satte hende ned på jorden, hvor hun trykkede sig op ad hendes ben. “Hah!” udbrød hun ved kvindens spørgsmål. “Ægteskab er for idioter” hvilket hun mente ret alvorligt. Ægteskab var skabt til at holde kvinder nede og lade dem styre af en mand og eftersom de fleste mænd var store idioter, så ville hun virkelig ikke giftes.

“Nej han var bare en narrøv, der ikke kan lide katte” og hun ville ikke lade nogen gøre den lille stribede kat noget. Hun følte en forbindelse til den. Hun følte de mindede om hinanden og desuden var Liste ikke et menneske der kunne fortælle hende hvordan hun skulle være eller hvad hun skulle gøre. Hun var bare en kat, der ville holde af hende, hvis hun var god mod den. “Nogle gange forstå jeg ikke hvorfor mænd har så megett magt i den her verden. De fleste af dem er kæmpe idioter”

[Aalis Langekniv]

Aalis betragtede kvinden der stod med katten i favnen. Hun forstod ikke det der med at have dyr, som man på den måde også endte med, at være afhængig af at skulle brødføde. Hun hævede brynene en smule ved kvindens udbrud, men skævede så ellers blot en smule imod gydens udkant, før hun atter rettede opmærksomheden imod sine østers igen. ”Mænd er ikke de eneste der er idioter..” Konstaterede hun. ”Mennesker i al almindelighed kan også værre det.” Mumlede hun, som hun sluprede en østers mere i sig.

[Steva Pudser]

Steva satte den lille stribede kat ned og Liste snoede sig om hendes fødder som en lille slange, dog en meget blød en af slagsen og ikke særligt farlig. Hovedet vippede så det brune hår faldt ned over den ene skulder som fedtede, slaskede grene, mens hun så på kvinden der spiste østers som var verden fuldkommen ligegyldig for hende. “De fleste er, mænd er bare værst helt generelt i den her uligevægtige verden” hun mente ikke at hierarkiet var et problem, for hun havde det fint med at være slumpige, men statussen kønnene imellem hadede hun og især mænd der bakkede op om den deling.

“Derfor kan jeg bedre lide dyr. De følger blot deres instinkter, ikke deres meninger eller holdninger” påpegede hun og så katten løbe efter en mus ind i mørket.

[Aalis Langekniv]

Aalis smed østersskallen fra sig, som hun havde slupret færdig. Hun tørrede hastigt lidt vand væk fra læberne med ærmet og derpå sprang hun ned fra den tønde hun sad på, før hun gav sig til at samle de tomme skaller sammen i en læderpung. "Jeg kender flere kvinder, der er lige så tungneme som mænd." Modsagde hun kvinden, som hun rankede sig lidt og skævede efter katten, som tog flugten ind i mørket. "Men så igen....Alle leger vel 'katten efter musen' på hver deres måde...Vi jagter alle noget." Mumlede hun sagte og tænksomt for sig selv.

[Steva Pudser]

De brune bryn trak sig sammen på midten ved kvindens lidt ligegyldige kommentar om, at alle jagter noget. Armene lå fast over kors, da hun endnu engang åbnede munden med en af sine skarpe bemærkninger. “Hvis vi gør det, hvad jagter du så?” hun virkede ikke ligefrem som en der talte ret meget om sig selv, så Steva prøvede at prikke lidt til den fremmede. Hun kunne ikke lade være.

[Aalis Langekniv]

Aalis hævede brynene lidt af den fremmede for sig selv, alt imens hun stod og samlede sine skaller sammen i pungen. "Hvad jeg jagter? Hvad vedkommer det dig?" Spurgte hun, før hun vendte sig imod den mørkhårede med hovedet vagt på skrå.

[Steva Pudser]

Steva sukkede og himlede med øjnene. Det var spild af tid at prøve at tale med denne kvinde. Der kom tydeligvis ikke noget ud af det. “Tydeligvis ikke noget” hun trak på skuldrene, inden hun nåede gydens udmunding og kiggede ud efter manden. Da kysten var klar gik hun.

Lukket?